Pleasure vs Sin

Pleasure vs Sin

We must have the stubbornness to accept our gladness in the ruthless

furnace of this world…

(from A Brief from The Defence by Jack Gilbert)

 

There is no doubt that we don’t have to look far in this world or down our own street to find injustice, despair, poverty and misery. That the dark, the hard, the difficult, the vulnerable await just around the corner. It’s perhaps for that very reason that I feel each and every one us has a responsibility to stand up for our joy, enthusiasm and lust for life. I love the line of poetry quoted above: it directly encourages us to be stubborn enough to stand up for our joy even in the midst of wanton misery.

It is impossible to imagine having a zest for life and being truly happy about life without including life’s challenges – without embracing that fact that the world is simultaneously infinitely beautiful and hard. Yoga means “union” and through various yogic practices, we begin to accommodate and embrace contradictions, because our practice leads us to glimpse perceptions and experiences of Divine unity behind the dance of duality.

You can say that we – just like the world – are one and the same: we are duality characterized as light and darkness at the same time as our deeper Self resides in eternity.

But as we are apparently here in human form right now, then surely we can just as well enjoy life and suck every ounce of joy, pleasure and glory out of it? Yes, even if there seems to be others who aren’t enjoying their lives at the moment.

Just think of how many of us have grown up with the idea that if we don’t clean our plates we’ll be making life more miserable for those Africans who have nothing to eat. This idea is based on the concept of sin: that we must sacrifice ourselves for others. That we can actually do evil onto others or take from them, if we have plenty – whether it be happiness or material items. If we have to wait to feel ecstatically happy until the rest of the world does too, we’ll be waiting until we’re in our graves.

We are equipped with a body and emotions that clearly tell us whether or not something feels good. I often reflect on why so many people get up every day to face something that doesn’t make them happy. I believe this is based on the idea that we sin. When something really feels easy, fun and pleasurable, many people turn their backs on it and almost feel ashamed of it.

Sexual pleasure is somehow the ultimate example of this. Why is the first thing many of us learn about sex that too much of it (= pleasure) can make us sick or that we can hurt or harm ourselves or others through this frolicking, which – in reality – is exactly what it is.

When sex is really good and free of restrictions and sin, then it’s just a big frolic. Why is the first thing we teach our children about sex not how beautiful and life-affirming it is? After all, that’s how we create new life. So if we want get rid of sin, then perhaps it should start with us conceiving our children in frolicking and joy. And then we can teach them – by example – that it’s ok for life to be beautiful and filled with enjoyment in every way.

I would venture to claim that if we really want to help where there is suffering in the world, then it starts with us being the living example of how to enjoy life and embrace its hardships.

In December you have an unique opportunity to immerse yourself in enjoyment, pleasure, sisterhood, celebration, luxury and time to nurture and take care of YOU <3  Join Kali Love and me in Bali for a beautiful women’s retreat over the theme: Homecoming!

 

sisterhood

 

Given in love <3


Maria

BALI – en drøm med drøm på går i opfyldelse!

BALI – en drøm med drøm på går i opfyldelse!

I mange år har jeg har haft et billede af grønne, balinesiske rismarker hængende på min opslagstavle. Med tiden er billedet falmet noget, men det er drømmen ikke… Jeg ved ikke, hvordan drømmen kom til mig (det var før ‘Spis, bed og elsk’- feberen), men jeg ved bare, at jeg har set balinesiske rismarker og mærket Balis eksotiske og venlige stemning i mit blod længe.

Da jeg i 2014 blev færdig med at tage min drømme uddannelse hos Deepak Chopra i dejlige Californien, følte jeg mig bestemt ikke færdig med den energi, som det center og det område repræsenterer og bringer frem i mig. Jeg har vidst, at jeg fortsat skulle have en stærk forbindelse med centeret, hvilket har ført mig til to møder med min lærer, Deepak Chopra, i Skandinavien og nu, noget jeg er sindssygt stolt af! Et samarbejde med min absolut yndlingslærer – efter Deepak – fra min uddannelse; Kali Love!

Min lærer – og nu kollega – Kali er en superkompetent og kraftfuld undeviser, der er med til at uddanne hundredevis af mennesker hvert år på Chopra Centeret… Og nu laver vi et super lækkert, luksuriøst og saftigt kvinde retreat til BALI sammen! En drøm med drøm på går i opfyldelse…

Kali har boet på Bali og har som hun selv beskriver det familie der, så retreatet er bygget op med to dele. Første del er 7 dage ved stranden, hvor vi vender opmærksomheden indad og har temaet HOMECOMING. Altså for dig, som føler du har mistet dig selv i karrieren, moderskabet, parforholdet eller livet. Dig, der ønsker at prioritere dig selv og vil fordybe dig i dit unikke livsformål og i det hele taget sætte nydelse, livsglæde og søsterskab i højsædet. Efter en uge afslutter retreatet så med tre dage, hvor vi bor inde i landet og vil deltage i kulturelle og religiøse begivenheder og dyrke naturen…

 

Fra i dag kan du tilmelde dig retreatet via vores nye hjemmeside: www.balihomecoming.com!

 

Givet i kærlighed <3

Maria

 

Ps. Billederne er fra Kalis sidste retreat til Bali <3

 

skaermbillede-2016-09-05-kl-09-45-02

 

The road to disease

The road to disease

Are lifestyle diseases, which may be triggered by the over-activation of the nervous system (called stress), in reality a reflection of a deeper existential crisis? The crisis of not knowing who we really are and why we are here?

With this blog I would like to open up a wider perspective on disease (dis – ease), which is based partly on the most fundamental principle of Ayurveda and partly on the people I come into contact with daily.

I think the majority of people either when climbing the career ladder or growing their families or once they have reached the top ask themselves the question is this really what life is all about?

Once we’ve worn ourselves out earning the money to maintain the comfortable lifestyle that is supposed to be so great, we suddenly realize that it’s not as fulfilling as we had hoped. And a feeling of emptiness follows.

It used to be called a midlife crisis. Today, my experience is that it happens to many much earlier, which I think is a good thing. Luckily, we won’t have to spend half our lives before we reach the insight that happiness is the journey and not the destination. That there is no goal in life – nothing we need to reach. If talking about a “goal” is to make any sense, then the goal must be to enjoy the moment, because we don’t know if we’ll be knocked down when we walk around the next street corner or if our hearts will suddenly stop beating.

It’s not because I want to sound morbid; but reflecting on death can actually change our perspective and lead us into living more. I know several people who have had their so-called “wake-up” call when either a close friend or relative have died or they themselves have faced death.

Seen from this angle, I present the hypothesis that we might – at a subconscious level – choose a stressful lifestyle so as to avoid noticing the emptiness of not knowing our true existence. We fill the hole of emptiness by keeping busy, going with the crowd, eating more than we need, getting drunk or dulling ourselves with something else.

When we have lived with these artificial ways of finding meaning in life for some time, then one or more of the consequences of stress can be triggered. Ayurveda tells us that there are six stages of disease. This means you never go from being completely healthy to sick from one moment to the next (not even if a bacteria or virus attacks you). It is a process that starts when you overload your system by forcing yourself to live in a – for you – “unnatural” way. It may be the struggle to maintain a lifestyle that basically doesn’t make sense for you and the stress of living in an unauthentic way.

Through the first four stages imbalance goes from being subtle with few symptoms to spreading and manifesting itself and finally attacking a vulnerable area of your body or psyche. Only in stage five will a doctor call this a disease, and stage six indicates deterioration and complications. Ayurveda encourages us to address the imbalance as early as possible; to be aware of the early symptoms that can include fatigue, discomfort, sadness or a lack of energy.

That which we call stress is indeed a broad term and as I see it a description of the first four stages – from mild symptoms to disease. Once stage five is reached, the imbalance can receive a diagnosis, which could be high blood pressure, anxiety, depression, diabetes … Disease hits the part of your system that is most vulnerable – that being a part of your body or psyche.

That means we don’t actually deal with a lot of different diseases, but rather with a lot of different symptoms of one fundamental imbalance. And that’s good news! The prescription, as I see it, is called “profound inner peace”; enjoying life while we have it and getting to know ourselves better by starting to ask life’s existential questions:

 

skaermbillede-2015-07-10-kl-22-22-23

Who am I?
What do I really want?
What is my life purpose?

 

I have attached a relaxation exercise for you, which will guide you to be present in your body and from here will take you on a journey into life’s existential questions.

 

Stay tuned for the next blog! Within a few days I will launch my Bali Women’s Retreat done with the beautiful Kali Love from the Chopra Center <3

 

Given in love <3

Maria

 

 

The exercise is a part of my guided yoga album – which can be bought on iTunes

Sjælekaldet

Sjælekaldet <3

Kender du det?

 

Du kigger dig omkring i dit liv og du har intet reelt, du kan brokke dig over? På trods af at du som dansker er godt oplært i denne disciplin?

 

Du har på det jordiske plan dét, du drømmer om… Alligevel gør sjælen ondt. Noget dybt inde i knuger sig sammen, du er ked af det og du prøver at rationalisere dig frem til ‘hvad der mon er galt’.

 

Sådan har jeg haft det utallige gange i mit liv og sådan har jeg det lige nu. Jeg kommer netop fra en tur på Ordrup Kirkegård, hvor det slog mig, at det, jeg mærker, er min sjæl, der længes. Den længes efter at flyve frit, at være ubegrænset og i kærlighed. Jeg ved, jeg selv har valgt at komme her og alt er sat i scene lige, som jeg ønsker det. Men jeg kan ikke ignorere min sjæls kald, min sjæl minder mig om min lette, ubegrænsede natur – præcis den energi, som ayurveda beskriver som vata.

 

Jeg er ved at afslutte en weekend med mine to dejlige drenge. Vi har været på pokemon-jagt, badet i havet, løbet, været i biografen og spist spagetti med kødsovs. Jeg mærker det nærende og beroligende ved at være i den hjemlige sfære og tage mig af hus, børn og mad, men sjæleligt bliver jeg tung og kommer i kontakt med en depressiv side. Jeg sidder lige nu med ligeså modsatrettede følelser, som jeg har haft, siden jeg blev mor første gange for 12 1/2 år siden. At sidde med min elskede nyfødte i armene var på en og samme tid, det mest ophøjede og mest jordbundne, jeg nogensinde havde oplevet. Og den oplevelse bor stadig i mig og konfronteres jeg med, hver eneste gang mine børn er hos mig. Jeg bliver ikke blot tung, men jeg føler mig også ensom som mor. Jeg ved, det ikke giver rationelt mening, at jeg er mere ensom med dem end uden dem, men jeg ved også at mange (skilsmisse-)forældre kan genkende følelsen. Og det har altså ikke at gøre med, at jeg konstant er social, når de ikke er her. Jeg kan fint danse med min egen sjæl i dage.

 

Min kæreste har været væk i weekenden. Den kærlighed, jeg føler, når han er tæt på mig, gør livet på jorden fantastisk. Det er som om, jeg med den kærlighed og ham ved min side både kan flyve og føle mig tryg på jorden. Når han ikke er her, føles tomheden og jeg mindes sjælekaldet. Det er ikke en dårlig ting. Han er ikke sat på jordet for at lappe mig og jeg elsker dybest set at høre min sjæl kalde så tydeligt, at jeg ikke kan overdøve den med chokolade og netflix-serier.

Read more

Find din livsvej gennem doshabalance + video

Find din livsvej gennem doshabalance + video

At opretholde sundhed og livsglæde handler i et ayurvedisk perspektiv om at holde de tre livsenergier (doshaer) vata, pitta og kapha i balance (læs mere om doshaerne her). Alt levende består af disse energier og dermed også alle os mennesker. Det, der gør hver enkel af os unik, er vores sammensætning af de tre doshaer – vores såkaldte krop-sind konstitution. Hvordan man holde de tre livsenergier i balance, har jeg netop skrevet en hel bog om (der udkommer januar 2017) og findes der masser af tilgængelig information om – blandt andet i tidligere blogs her på min side.

Denne blog handler dog om, hvorfor vi på et dybere plan ønsker at holde doshaerne i balance og hvorfor vi er kommet til verden med lige netop den krop-sind konstitution, vi er?

Read more

Lær at stilne dit flakkende sind

Lær at stilne dit flakkende sind

“Når vi vågner fra en drøm, er vi ikke i tvivl om, at vi selv skabte alting i drømmen. At selvom vi bevægede os i andre omgivelser og havde kontakt med andre mennesker, så var det alt sammen noget, der skete inden i os. Sådan er hverdagen også, men vi ved det ikke nødvendigvis – idet vi netop gennem det flakkende sind holdes fanget i illusionen om verden ‘derude’. Fordi den ene tanke oftest afløser den anden, så kan vi ikke ‘nå’ at mærke og høre vores mere sande selv herunder.

 

I gennem meditation og dermed lavere hjernebølge frekvens smuldrer denne illusion og vi får en mere direkte kontakt til vores skabende bevidsthed. Dette lag af bevidstheden sender spontane beskeder til os, det vi også kan kalde vores intuition, som får os til at træffe mere livgivende og – for os – rigtige valg. Det er for eksempel svært at blive ved at med svine kroppen til med usund mad og livsstil, når vi mærker os selv herfra. Og pludselig forstår vi tydeligt, hvad rødderne til vores begrænsninger handler om og kan rive dem op ved rode og så nye, livgivende frø…”  (Fra bogen ‘Lev Mere – Kæmp Mindre’) 🌟❤️

 

Se Videobloggen om emnet:

 

Skærmbillede 2016-06-17 kl. 09.41.31

 

At turde det uperfekte – om at slippe kontrol

At turde det uperfekte – om at slippe kontrol

Den dosha – eller livsenergi – ayurveda kalder for Pitta har at gøre med vores evne til at tage styring og udøve kontrol. Den er en del af alle mennesker, men nogle er mere domineret af den end andre. Ligesom alle andre kvaliteter, så er kontrol fantastisk at udøve i nogle sammenhænge og ubrugelig – ja direkte skadelig – i andre.

Hvis vi for eksempel ønsker at skabe et resultat eller få vores dybeste ønsker opfyldt, så skal vi uden tvivl bruge pittas ild til at handle og tage styring – en vis del af vejen.

For mennesker, der er særlig domineret af Pitta (læs mere om doshaerne og test dig selv her), vil det typisk være nemt at sætte mål, have intentioner og handle på dem. Det vil få dem langt, men på et tidspunkt kan det være nødvendigt at slippe kontrol og give tingene mulighed for at udvikle sig mere frit. Men hør hov hvorfor er det overhovedet nødvendigt at slippe kontrol en gang imellem?

Det er i den kontrolløse tilstand, vi kan være nytænkende og originale. Det er her, vi åbner vores perspektiv og horisonter til det nye, det vi endnu ikke kender eller har prøvet. Denne åbne og modtagelige tilstand er naturlig for mennesker med meget vata, men pitta-energien vil føle modstand på at slippe kontrol, da det vil betyde at sænke paraderne og afvæbne den indre kriger. Uden kontrol tillader vi verden at se os, som vi er. Når vi tager en – velfortjent – pause fra at dirigere og styre, så bliver det med andre ord enormt sårbart. For pludselig står vi der, som hele mennesker. Det vil sige, at de sider, vi ikke er så stolte af, også viser sig. Heraf temaet for denne blog – at turde det uperfekte.

Read more

Den kærlige seksualitet & seksuel kærlighed

Den kærlige seksualitet & seksuel kærlighed

Sex må siges at være kærlighedens fysiske udtryk eller hvad siger du?

Nogle mennesker hævder, at de sagtens kan have sex, uden der er kærlighed involveret, andre kan slet ikke åbne sig seksuelt uden at kende og føle kærlighed til det andet menneske… Hvordan hænger det sammen?

Jeg har en fornemmelse af, at der er nogle kønsforskelle, men igen tror jeg, det vil være alt for stereotypt bare at sige, at mænd sagtens kan knalde uden kærlighed og kvinder ikke kan. Og jeg tror, jeg vil få på puklen af ny-feminister og bløde mænd, hvis jeg bringer den forenkling ud i verden. På den anden side kan der – ifølge den seksuelle tantra – være noget om snakken, idet den måde mænd og kvinder er skabt til at udveksle energi er gennem et kredsløb, hvor kvinden giver gennem hjertet og manden giver gennem pikken. Omvendt er mænd modtagelige i hjertet og kvinder er modtagelige i skridtet. Når kærligheden flyder frit mellem en mand og kvinde, så giver kvinden sin kærlighed fra hjertet og manden sender sin kærlighed ind i kvinden under elskoven, deres energi/kærlighed cirkulerer, som kan ses på billedet…

Når elskov føles dejligt og giver meget glæde og energi til begge parter, så er det et tegn på, at dette kredsløb er intakt og at hjertet derfor er med under sex. Selvfølgelig kan det mekanisk lade sig at gøre at fuldføre akten uden at hjertet udsender energi, men det vil føles mere tomt og energiløst. Og for mange kvinder er det faktisk svært ikke spontant at åbne hjertet, når de modtager manden. Om manden på den anden side kan lukke sit hjerte og undgå at modtage kvinden er måske mere sandsynligt og dermed er vi tilbage til den første antagelse – at en kvinde naturligt vil forbinde kærlighed og sex og at mænd kan “vælge” enten at åbne eller holde hjertet lukket under sex.

Read more

The Showdown with One Size Fits All!

The Showdown with One Size Fits All!

Listen up rebels: there’s good news!

A tradition of holistic health exists that celebrates individuality and rejects the idea that ‘one size fits all’: Ayurveda. The Science of Life, Ayurveda, does away with the universal paradigms of “healthy” and “unhealthy”. Ayurveda confirms what we feel intuitively – the road to health is not the same for you as it is for me. No matter how often we try to look and be like others, time and again, the truth smacks us in the face: there is only one of you and one of me and balance and harmony look different in each of us!

I often wonder why we let ourselves manipulate by the news or women’s magazines – and sit and nod when one article after another about health and new research is published? One week we’re told that it is unhealthy to drink coffee, and the next that it is healthy. We become swamped with all the “new” healthy things we are supposed to do. Why do we follow the changing winds when we may not like it or it doesn’t feel right? I think many of us are drowning in the everyday comings and eagerness to perform – which I allow myself to call “the struggle”. And in the heat of battle, we may have lost confidence in ourselves or have become lost and we end up listening to others.

Read more

Kajkager og kogte frøer – om udrensning og selvkærlighed

Kajkager og kogte frøer – om udrensning og selvkærlighed

Jeg kan huske, at jeg i mine yngre dage følte, jeg jeg gav mig selv omsorg, når jeg for købte noget “lækkert” at spise, det kunne være slik, chokolade eller kage. Når jeg havde spist det, jeg havde købt med henblik på selvkærlighed, så føltes det bare ikke særlig godt indeni. Jeg fik ofte oppustet mave eller direkte mavesmerter, som gjorde jeg følte, jeg ikke kunne være omkring andre mennesker.

Jo mere jeg gennem årene har lært min krop at kende ved bevidst at give min krop opmærksomhed blandt andet gennem yoga og min meditationspraksis, så er det blevet tydeligere for mig, hvad der egentlig er kærligt. Jeg er langt fra hellig. Jeg elsker stadig et godt stykke chokolade, en velbrygget kop kaffe og en god bøf indimellem. Men det er som om, jeg mærker min stopknap tydeligere og jeg kan tage bevidste beslutninger om at give min krop en velfortjent pause, når den trænger.

Read more