Nydelse vs Synd

Nydelse vs Synd

We must have the stubbornness to accept our gladness in the ruthless

furnace of this world…

(fra A Brief From The Defence af Jack Gilbert)

 

Der er vist ingen tvivl om, at vi ikke behøver at kigge langt ud i verden eller ned af vores egen gade for at finde uretfærdighed, fortvivlelse, nød og elendighed. At det mørke, det hårde, det svære, det sårbare venter lige om hjørnet. Måske netop af den grund føler jeg, vi hver især har et ansvar for at stå ved vores glæde, begejstring og lyst til livet. Jeg elsker ovenstående linje fra et digt, som direkte opfordrer os til at være stædige nok til at stå ved vores glæde selv i hensynsløs elendighed.

Det er umuligt at snakke om livslyst og -glæde uden at inkludere udfordringerne – uden at favne at verden på en og samme tid er uendelig smuk og hård. Yoga betyder forening og igennem forskellige yogiske praksisser, begynder vi at rumme og favne modsætningerne, fordi vi i glimt fornemmer og erfarer den guddommelige enhed bag dualiteternes dans.

Man kan sige, at vi – ligesom verdenen – på en og samme tid er dualiteten karakteriseret som lyset og mørket samtidig med at vores dybere selv tager bolig i uendelighedens enhed.

Men siden vi tilsyneladende er her i menneskelig form lige nu, så kan vi da vel ligeså godt nyde livet og suge hvert et gram glæde, nydelse og storhed ud af det? Ja, også selvom der tilsyneladende er andre, der ikke nyder deres liv.

Tænk, hvor mange af os, der er vokset op med idéen om, at hvis vi ikke spiser op, så gør vi elendigheden for de afrikanere, der ikke har noget at spise, værre. Den idé bygger på syndsbegrebet. At vi skal ofre os for andre. At vi ligefrem kan gøre andre ondt eller tage fra andre, hvis vi har meget – hvad enten det er glæde eller materielle genstande. Hvis vi skal vente med at føle ekstatisk lykke til hele resten af verdenen også gør det, så kommer vi til at vente, indtil vi ligger i graven.

Read more

Hengivelse til ekstase + musik

Hengivelse til ekstase + musik

Forstil dig selv flydende på et roligt hav eller en flod med blid strøm. Din krop bæres af vandet og føles let og rolig, imens den stille flyder med vandets bevægelser; svulper med bølgerne eller tages med af flodens stille strøm. Mærk følelsen af at være bevægelig, afslappet og modtagelig…

Hvis vi kigger rundt i naturen og, som ayurveda anbefaler, begynder at lære af den, så ser vi, at alt vokser, udvikler og bevæger sig uanstrengt. At naturens lov er mindst mulig anstrengelse. Græsset gror op af jorden, blomsterknoppen åbner sig og fuglen flyver med dyb ro, lethed og elegance.

På et tidspunkt lærte de fleste af os mennesker dog, at livet er en kamp. At jo hårdere og mere målrettet vi arbejder, jo mere succes vil vi få. På et plan kan du sikkert godt finde beviser på, at det virker, at du faktisk fik mere gang i din virksomhed eller fik bedre karakterer i skolen ved at slide i det og overhøre dine egne behov. De fleste af os har dog nok også luret, at det ikke er en strategi, der er langtidsholdbar. Vi lever i en kultur, hvor stress og stress-relaterede sygdomme er den største trussel imod et sundt og harmonisk samfund. Hvor vores krop og sind simpelthen står af, når vi har levet efter den livsfilosofi længe nok. Hvis vi ønsker bæredygtig succes, må en anden livsindstilling se dagens lys.

Det handler om, at have tillid til at livet vil os det godt, at vi vil få det, vi har brug for og at vi er gode nok, som vi er. Også når vi ikke scorer topkarakteren eller har succes efter ydre parametre. For lidt tid siden begik komikeren Robin Williams selvmord, før ham gjorde stjerne-skuespilleren Philip Seymour Hoffman det samme og før ham, så mange andre talentfulde og succesfulde mennesker. Det slår mig igen og igen, at vi går rundt med en romantisk drøm om, at når vi bare bliver succesfulde og får anerkendelse, så bliver vi lykkelige. Det er en stor, fed løgn… Undskyld mit sprog.

Read more

Compassion – “at leve med passion” + video

Compassion – “at leve med passion” + video

I lørdags var jeg så velsignet at få lov til at meditere sammen med 500.000 mennesker. Jeg deltog i en global meditation over temaet “compassion”, som blev livestreamet til alle afkroge af jorden.

Compassion oversættes normalt til medfølelse på dansk – defineret som tilstanden at kunne sætte sig i andres sted og have en naturlige trang til at hjælpe, dem, der har brug for det. Der var både en engelsktalende og en spansktalende vært til eventet. De dykkede ind i definitionen af ordet og som den nydelige sydamerikanske mand fortalte, så betyder compasión på spansk “med passion”. At leve med passion. Jeg har ikke kunne lade være at reflektere over sammenhængen mellem at leve et passioneret liv og være medfølende overfor andre. Det rører mig dybt, at der er en direkte sammenhæng mellem at leve efter sin egen højeste glæde og at være en støtte for andre. Og jeg fornemmer da også i mit eget liv, at jo mere jeg er tilfreds med mig selv og mit liv, dels mere givende kan jeg være for andre. I virkeligheden føles det ikke engang som om, jeg anstrenger mig for at give, men mere som om min glæde bare smitter og transmitteres. I denne tilstand behøver jeg altså ikke at “ofre” mig for andre eller en sag udenfor mig selv. Jeg kan være mig og dette er nok.

Hvorfor er dette spændende i et ayurvedisk perspektiv, tænker du måske. Eller måske rettere; tænker jeg;-) Energien eller tilstanden passion er indbegrebet af den dosha ayurveda kalder for Pitta. Ayurveda filosofien tager udgangspunkt i at den fysiske verden manifesteres af tre livsenergier – de såkaldte doshaer. Det kan lyde abstrakt, men helt kort betyder det, at alt, der findes i verden, er præget af disse tre livsenergier. Læs mere om ayurveda her.

I mine første blogs har jeg været en del omkring livsenergien, Vata, som er den første vi møder både i manifestations processer men også, når vi skal genskabe sundhed igennem balance. Sidste gang åbnede jeg så op for Pitta, idet bloggen handlede om den indre ild og vision. Når du lever et passioneret liv, altså et liv hvor du føler dig energisk, glædesfyldt og fuld af gå-på-mod og optimisme i forhold til fremtiden, så brænder din indre ild. Denne ild er fundamentet for en stærk fordøjelse og forbrænding – som ayurveda ser som nødvendig for sundhed.

Fordøjelse og forbrænding sker ikke kun på det fysiske plan – af maden vi indtager – men også følelser og sanseindtryk forbrændes og du ved din ild er stærk, hvis du hurtigt rejser dig efter et nederlag eller en livskrise. Hvis din fordøjelse er svag, så kan du styrke den ved at leve din største passioner. Jeg ved fra min undervisning, at mange ikke har direkte kontakt til deres passioner. Det er helt normalt at have lukket ned for denne livskraft, men du kan finde tilbage til den ved at spørge dig selv øjeblik for øjeblik:

Hvad vil give mig mest glæde og energi lige nu ?

Og begynde at leve svarene på dette spørgsmål. Den vedlagte åndedrætsøvelse kan også sætte gang i den passionerede energi. Jeg anbefaler den om morgenen og videoen afsluttes med to forløsende nakkeøvelser.

 

Givet i kærlighed <3

Maria

 

Visionen og den indre ild

Visionen og den indre ild

I dag er en stor dag for mig!

Jeg har tit brugt sloganet ”gå aldrig tilbage til en fuser” som en påmindelse om altid at bevæge mig frem i livet og ikke kigge tilbage. De sidste par år af mit liv har dog været præget af en del bevægelse tilbage. Jeg har fundet ud af, at nogle gange er der stor værdi i at søge tilbage til noget, som ikke er blevet afsluttet ordentligt for at få trukket den fulde næring og livsvisdom ud af det.

Det er sket for mig på alle planer – både i forhold til bolig, arbejde og relationer. Jeg har været tilbage i noget, der ”smagte” gammelt, men alligevel havde en fin ny læring med og som jeg nu føler, jeg ærligt og stolt kan sætte et punktum ved.

I dag starter jeg selvstændig virksomhed for anden gang i mit liv, og selvom jeg har gjort et stort nummer ud af, at virksomheden skulle hedde noget andet og have et andet fokus end sidst, så vil livet altså, at SKAT alligevel har valgt at give mig mit gamle CVR-nummer og sat det gamle navn på.

Jeg har været bange for at gå tilbage til noget, der ikke gik, som jeg drømte om. For at være ærlig, endte jeg med at skylde en del penge og endnu værre – være på sammenbruddets og ensomhedens rand. I den mellemliggende periode har jeg prøvet andre roller af, men jeg har fået bekræftet, at mit kald er at være kommunikator for en ny måde at tænke og forstå sundhed. Og helt ærligt jeg kan ikke finde ud af at være ansat. Jeg er skabt til at være selvstændig og leve mit dybeste kald.

Så min virksomhed er altså endnu noget jeg går tilbage til, men samtidig mærker jeg en friskhed og modenhed. For skal jeg sætte et ord på min proces, siden jeg lukkede min virksomhed for tre år siden, så er det modning. Jeg er ikke den samme, så selvfølgelig bliver alt anderledes. Samtidig er det uendelig smukt at erfare, at tanker, jeg gjorde mig, arbejde, jeg lavede, og mennesker, jeg udvekslede med dengang, er som fundamentet for mit videre virke.

Hele mit liv bygger på en vision, og hver en handling kommer fra den indre ild, som med disciplin og fasthed bringer mig imod forløsningen af mit livsværk. Første trin, som er på dansk og for et dansk publikum, kalder jeg ”Kæmp mindre – Lev mere”. Det er kort fortalt undervisning – gennem blog, kommende bog og online kurser – i, hvordan du gennem at slippe kamp og anstrengelse kan begynde at leve mere og den vej igennem opnå vedvarende sundhed.

Den større vision, som vil modnes og manifesteres over de kommende år, rammes godt ind af navnet, jeg har valgt til min virksomhed:

Nordic Academy of Ayurveda

Det er et navn, der kan rumme min vision, og som minder mig om aldrig at falde i søvn, men altid at lade min ild brænde.

Indenfor min passion, sundhedsvidenskaben Ayurveda, er ild-guden Agni symbolet for sundhed. Når din ild brænder stærkt, så fordøjer, udrenser og transformer du nemt, og heraf har du fundamentet for sundhed på alle planer – fysisk, mentalt, følelsesmæssigt og sjæleligt.

Følg med på Facebook her – jeg glæder mig til at dele ayurvedaens redskaber igennem tekst, mp3 og video med dig.

 

Givet i kærlighed

Maria  

 

Skærmbillede 2015-07-01 kl. 11.39.45

Hvad er sundhed?   

Hvad er sundhed?   

Hvis vi går til vores læge eller ind på et sygehus, så har alle travlt med at beskæftige sig med, hvad sundhed ikke er. Ja, tænk blot på det hedder sygehus frem for helsehus eller ligende. Vi skal nu stille spørgsmålet; Hvad er sundhed? Det er nemlig ikke helt uvæsentligt, at både vi selv og sundhedsvæsenet begynder at stille spørgsmålene; Hvorfor vil vi gerne være raske? Og hvad vil det egentlig sige? Ofte stirrer vi os blinde på vores sundhedsmæssige udfordringer og gør dem til hele vores verden. Hvordan kan vi så forvente at kunne ændre noget som helst?

Som Dalai Lama engang skulle have spurgt nogle vestlige forskere om, “hvorfor har i så travlt med at undersøge stress, i stedet for at undersøge lykke?”

Inden du læser videre, vil jeg derfor bede dig stille dig selv følgende spørgsmål og bruge lidt tid på at svare på dem – enten inde i dig selv eller ved at skrive svarene ned.

HVAD ER SUNDHED FOR MIG?

HVORDAN KUNNE JEG VIRKELIG GODT TÆNKE MIG AT HAVE DET I OG MED MIN KROP, MIT SIND OG FØLELSESLIV?

Read more

Roden til sygdom + mp3

Roden til sygdom + mp3

I denne blog vil jeg gerne åbne op for et større perspektiv på sygdom, som bygger dels på ayurvedas dybere fundament og dels på de mennesker, jeg er i kontakt med dagligt. Livsstilssygdomme, der måske trigges af overaktivering af nervesystemet, som vi kalder stress, handler måske i virkeligheden om en dybere eksistentiel krise?

En krise, der dybest set handler om, at vi er afskåret fra at vide, hvem vi virkelig er og hvorfor vi er her. Jeg tror, de fleste enten på vej op af livets karriere- og familiestige eller når de er oppe, stiller sig selv spørgsmålet; Er det det livet handler om?

Når vi har slidt os selv halvt ihjel for tjene pengene til at opretholde den bekvemme livsstil, der skulle være så rigtig og lykkelig, så finder vi måske pludselig ud af, at det ikke gav den fylde, vi håbede på. En tomhed kan melde sig.

I tidligere tider kaldte man det midtvejskrise. I dag er min erfaring at mange får den meget tidligere, hvilket jeg tænker er heldigt. Heldigt at vi ikke skal bruge halvdelen af livet på at nå frem til indsigten, at lykke er en rejse ikke en destination. At der ikke er noget mål – ikke noget vi skal nå frem til. Hvis det overhovedet giver mening at snakke om et mål, så må det være at nyde øjeblikket, for vi ved jo reelt ikke om vi bliver kørt ned, når vi går rundt om næste gadehjørne eller hjertet pludselig holder op med at slå.

Read more

Når du åbner dig for inspiration

Når du åbner dig for inspiration

I sidste uge skrev jeg om første skridt på ayurvedaens rejse; at balancere vata dosha*, som grundlæggende set handler om at berolige nervesystemet. Jeg hævdede, at et roligt nervesystem er udgangspunktet for at have det godt og føle sig lykkelig. Det lyder måske lidt vildt, eller?

Hvad sker det egentlig, når vi for eksempel igennem yoga og mindfulness beroliger vores system? Og hvad er de effekter, vi kan forvente at få ud af det?

Foruden de fysiske effekter som normaliseret blodtryk, lavere puls, stærkere fordøjelse og immunforsvar, så er vata dosha – når balanceret – forbundet med evnen til at modtage inspirerede idéer. Evnen til at åbne til en højere kanal af energi, begejstring, kreativitet og livsglæde.

Read more

At berolige nervesystemet + video

At berolige nervesystemet + video

“The techniques of yoga are methods of purifying the nervous system so that is can reflect a greater degree of consciousness and our lives can be an increasing positive force in the world. Our experience of the world depends entirely on the state of our nervous system”

(Fra Patanjalis Yoga Sutras i Alistair Shearers udgave)

 

En af de vigtigste faktorer, der påvirker hvor meget lykke og velvære, du føler, er tilstanden af dit nervesystem. Hvis dit nervesystem så at sige er “oppe og køre”, går hele din krop i alarmberedskab og du vil føre dig stresset og ude af stand til at nyde øjeblikket. Denne tilstand beskrives i Ayurveda, som akkumulering af livsenergien vata dosha. Vata står for alt, der er luftigt, hurtigtbevægende og foranderligt. Vores samfund er i den grad præget af vata – alting går stærkt: Vi rejser fra den ene ende af verden til den anden. Kommunikerer trådløst over de digitale medier. Har konstant fokus på innovation og udvikling. Selv vores klima, der er luftigt, køligt og hurtigt skiftende skubber os i retning af denne ubalance. Når alting går hurtigt og vi ikke får de fornødne pauser, bliver vi disponible for akkumulering af vata – det vi kalder stress.

Forestil dig, du sover over dig en mandag morgen. Du vågner med fornemmelsen af, at noget er galt. Rækker ud efter uret og ser at klokken er 7.49. Om 11 minutter skal dine børn være på deres skole og en halv time senere skal du sidde klar til møde på din arbejdsplads. Der skal bades, smøres madpakker, spises morgenmad og køres til skole og arbejde. Der er ikke tid nok. Du springer op og hiver dine børn ud af sengen. Din yngste vil ikke op og bliver sur og tvær. I diskuterer om vigtigheden af at komme til tiden og da du endelig vender din opmærksomhed mod dit ældeste barn sidder han/hun med telefonen fremme – stadig i nattøj – og tjekker Facebook. Inden du når at sige noget, tjekker en besked ind på din telefon. Din kollega spørger, om du har husket at printe papirerne, som i skal dele ud til mødet i dag… Det har du ikke.

Din krop er i alarmberedskab og selvom dette er et tænkt eksempel, er det ikke ualmindeligt for os danskere at være i situationer som disse dagligt. I en stresset tilstand er dit såkaldte sympatiske nervesystem overaktivt. Din krop forbereder sig på enten at kæmpe eller flygte. Det betyder at din puls og dit blodtryk stiger, dit åndedræt bliver overfladisk og al energi føres fra de indre organer ud i arme og ben. Det er en smart mekanisme, hvis du for eksempel bliver overfaldet eller truet på livet, men det er meget uheldigt, hvis du mere eller mindre dagligt går rundt i denne tilstand. For i kamp-og-flugt tilstanden er der ikke brug for at kunne fordøje mad, bekæmpe bakterier og vira, sove eller dyrke sex – for bare at nævne nogle få funktioner, der amputeres under stress. Sindets aktivitet øges også, så vi bliver tit mere bekymrede og frygtfulde, når vi har for meget om ørerne. Og når sindet først stikker af med os, så bliver kroppen endnu mere stresset og så er en særdeles ond cirkel sat i gang. Read more

Opgøret med one size fits all + mp3

Opgøret med one size fits all + mp3

Så er det godt nyt for alle rebeller.

Der findes faktisk en sundhedstradition, som hylder individualitet og gør op med ideen, one size fits all. Ayurveda, som betyder Livets Videnskab, gør op med universelle paradigmer om ”sundt” og ”usundt”. Hermed bekræfter videnskaben, det du måske kan mærke intuitivt, at vejen til sundhed ikke er den samme for dig, som for din veninde eller mand. Selvom vi sommetider ihærdigt forsøger at ligne og blive som andre, må vi igen og igen sande, at der kun er én af os hver, og at balance og harmoni ser forskelligt ud i alle mennesker.

Jeg undres tit over, hvorfor vi alligevel lapper damebladene i os – og sidder og nikker, når den ene efter den anden artikel om sundhed og ny forskning bliver offentliggjort? En uge fortæller et paradigme måske, at det er usundt at drikke kaffe, og senere fortæller et andet, at det er sundt. Vi bliver kastet rundt i manegen med alt det “nye” sunde, vi skal gøre. Hvorfor tager vi de skiftende vinde til os, når vi måske ikke har lyst, eller det ikke føles rigtigt? Jeg tror mange af os er druknet i dagligdagens gøren og iver efter præstation – som jeg tillader mig at kalde kamp. Og i kampens hede har vi måske mistet tilliden til os selv eller er faret vild, og vi ender med at lytte til andre.

Da jeg først blev involveret i helseverdenen gennem yoga, så tog jeg idéerne om alt det, som ikke ansås for “sundt” til mig. Jeg udviklede mig alene ved tankens kraft nærmest til multiallergiker. Jeg fik kløe i øjnene bare at af kigge på brød og var sikker på, at jeg ikke kunne tåle mælk og sukker. Jeg har med tiden fundet ud af, at jeg kan slippe disse fikse ideer og leve et mere balanceret liv på alle planer, når jeg lytter til mig selv.

Read more

Kæmp mindre – Lev mere

Kæmp mindre – Lev mere

Jeg har altid elsket at rejse væk fra den såkaldte “vestlige” verden. At komme væk fra den komfort og de indgroede idéer, vi besidder i vores del af verdenen og observere det eksotiske og anderledes. Det har været med lige dele fascination og væmmelse, at jeg har iagttaget livets gang i lande som Uganda, Indien og Mexico. Jeg har lagt mærke til, at jeg, når jeg møder et fremmed menneske, altid stiller mig selv spørgsmålene; hvad fylder dette menneskes liv? Hvad er værdierne og livsopfattelsen bag denne kultur?

Jeg har især ikke kunne forstå den tilsyneladende lade holdning til livet, som jeg synes, jeg har set i mange menneskers liv i andre dele af verden. Mange bruger halve eller hele dage på at sidde ved vejen og hilse på dem, der kommer forbi. “Hvad laver disse mennesker?” Eller det lidt mindre charmerende “Hvorfor får de ikke fingeren ud?” har været spørgsmål, jeg har tumlet med. Igennem mine ture har jeg dog selv været på en indre rejse. Jeg startede i den lidt opblæste og selvcentrerede vestlige opfattelse, at vi ved bedre, og at andre kulturer blot er stadier bagved vores udvikling. Gennem mit møde med mennesker fra andre kulturer udviklede min opfattelse sig til en sand ydmyghed og en snigende indsigt. Jeg tænkte, måske er den livsstil, vi har så travlt med at prædike til verdenen ikke det endelige svar. Måske er vores erobren og hærgen fra vikingerne til kolonisterne til nutidens soldater, der “kæmper” mod terror, alligevel ikke så sofistikeret? Måske stammer trangen til hele tiden at erobre nyt, udvikle os og kæmpe mod alt og alle, vi ikke forstår, ikke fra et sted med overskud men snarere fra benhård overlevelse?

Read more