Så er det godt nyt for alle rebeller!
Der findes faktisk en sundhedstradition, som hylder individualitet og gør op med ideen, one size fits all. Ayurveda, som betyder Livets Videnskab, gør op med universelle paradigmer om ”sundt” og ”usundt”. Hermed bekræfter videnskaben, det du måske kan mærke intuitivt, at vejen til sundhed ikke er den samme for dig, som for din veninde eller mand. Selvom vi sommetider ihærdigt forsøger at ligne og blive som andre, må vi igen og igen sande, at der kun er én af os hver, og at balance og harmoni ser forskelligt ud i alle mennesker.
Jeg undres tit over, hvorfor vi alligevel lapper damebladene i os – og sidder og nikker, når den ene efter den anden artikel om sundhed og ny forskning bliver offentliggjort? En uge fortæller et paradigme måske, at det er usundt at drikke kaffe, og senere fortæller et andet, at det er sundt. Vi bliver kastet rundt i manegen med alt det “nye” sunde, vi skal gøre. Hvorfor tager vi de skiftende vinde til os, når vi måske ikke har lyst, eller det ikke føles rigtigt? Jeg tror mange af os er druknet i dagligdagens gøren og iver efter præstation – som jeg tillader mig at kalde kamp. Og i kampens hede har vi måske mistet tilliden til os selv eller er faret vild, og vi ender med at lytte til andre.
Da jeg først blev involveret i helseverdenen gennem yoga, så tog jeg idéerne om alt det, som ikke ansås for “sundt” til mig. Jeg udviklede mig alene ved tankens kraft nærmest til multiallergiker. Jeg fik kløe i øjnene bare at af kigge på brød og var sikker på, at jeg ikke kunne tåle mælk og sukker. Jeg har med tiden fundet ud af, at jeg kan slippe disse fikse ideer og leve et mere balanceret liv på alle planer, når jeg lytter til mig selv.
Vores børn ved fuldstændig, hvad de har lyst til at spise, lege og gøre. Det er først, når vi begynder at lytte til noget uden for os selv – reklamerne på TV, velmenende forældre eller den smarte dreng i børnehaven, at det begynder at gå galt.
Det er først, når vi får at vide, at det er for naivt, dumdristigt eller risikabelt at gå efter vores drømme og tro, vi er noget særligt, at vi for alvor mister vores fodfæste og forbindelsen til, hvem vi er.
Ayurveda fortæller os, at alt levende består af en særlig kombination af tre livsenergier, de såkaldte doshaer; vata, pitta og kapha. Du behøver bestemt ikke kendskab til denne teori for at leve et liv i balance. Du kan dog få større klarhed omkring din særlige kombination af disse energier og dermed støtte tilbage til balance ved at tage en doshatest eller få lavet en pulsdiagnose, men dybest set vil det ikke være ny viden for dig. Du er kaptajn i dit eget liv og den eneste, der præcis kan mærke din vej.
Ayurvedaen er desuden en dybere og mere kompleks visdom end blot ”tre typers personlighedstest”. Det handler om at få en forståelse for, hvordan energierne udtrykker sig i naturen i og omkring dig. Denne forståelse bliver en slags kort eller GPS, du kan navigere efter og som kan lede dig tilbage på sporet til dig. Af den vej kan du igen finde tilbage til et liv, der på alle måder afspejler den person, du er, og hvor du mestrer din sundhed.
Ifølge ayurveda er der ikke en rigtig eller forkert måde at leve på – der er en for os hver. Når du lærer principperne at kende og begynder at eksperimentere med dem, vækker du dine egne sanser. Du vil hermed begynder at leve, agere og indtage, som dit indre fortæller dig, frem for hvad den nyeste trend dikterer.
Jeg vedlægger en guidet mp3 øvelse. Jeg kalder den, JEG ER, og den kan forhåbentlig støtte dig på din rejse hjem.
* Tak til www.kristianthorsager.com for skøn musik
Jeg har altid elsket at rejse væk fra den såkaldte “vestlige” verden. At komme væk fra den komfort og de indgroede idéer, vi besidder i vores del af verdenen og observere det eksotiske og anderledes. Det har været med lige dele fascination og væmmelse, at jeg har iagttaget livets gang i lande som Uganda, Indien og Mexico. Jeg har lagt mærke til, at jeg, når jeg møder et fremmed menneske, altid stiller mig selv spørgsmålene; hvad fylder dette menneskes liv? Hvad er værdierne og livsopfattelsen bag denne kultur?
Jeg har især ikke kunne forstå den tilsyneladende lade holdning til livet, som jeg synes, jeg har set i mange menneskers liv i andre dele af verden. Mange bruger halve eller hele dage på at sidde ved vejen og hilse på dem, der kommer forbi. “Hvad laver disse mennesker?” Eller det lidt mindre charmerende “Hvorfor får de ikke fingeren ud?” har været spørgsmål, jeg har tumlet med.
Igennem mine ture har jeg dog selv været på en indre rejse. Jeg startede i den lidt opblæste og selvcentrerede vestlige opfattelse, at vi ved bedre, og at andre kulturer blot er stadier bagved vores udvikling. Gennem mit møde med mennesker fra andre kulturer udviklede min opfattelse sig til en sand ydmyghed og en snigende indsigt. Jeg tænkte, måske er den livsstil, vi har så travlt med at prædike til verdenen ikke det endelige svar. Måske er vores erobren og hærgen fra vikingerne til kolonisterne til nutidens soldater, der “kæmper” mod terror, alligevel ikke så sofistikeret? Måske stammer trangen til hele tiden at erobre nyt, udvikle os og kæmpe mod alt og alle, vi ikke forstår, ikke fra et sted med overskud men snarere fra benhård overlevelse?
Lad mig fortælle dig om en oplevelse, jeg engang havde, som fik mig til virkelig at reflektere over disse ting og ændre mit verdenssyn. Jeg kom gående på et marked i den lille by Kapchorwa i Uganda, hvor jeg var udsendt som ungdomsdelegat for Ungdommens Røde Kors i 1999. Jeg så manden, som jeg så ofte havde set sidde og sælge mangoer med et smil på læben. Han udbrød et glædesfyldt “godmorgen” på lokalsproget, som jeg desværre har glemt alt om i dag. Jeg tror, jeg den dag havde hjemve og synes, det hele var mærkeligt i Afrika. Jeg kunne ikke holde min undren og sarkasme tilbage, da jeg spurgte ham, hvorfor han ikke lavede andet end at sidde og sælge et par håndfulde mangoer. Han svarede uden at tænke over det; hvorfor han dog skulle det, når mangoerne nu regnede ned i hovedet på ham…
Og så slog det mig: ingenting har nogensinde regnet ned i hovedet på os – andet end regn i bogstaveligste forstand og det kan ikke uden fokuseret arbejde omsættes til føde eller velstand. Vores kultur – og her henviser jeg til norden generelt – har skulle kæmpe meget mere. Kæmpe for at jage og samle føde, kæmpe for at dyrke markerne og få nok forråd til at overleve vinteren. I dag kæmper vi for at udvikle vores idéer og know-how, så vores land ikke går bankeråt, nu da vi må udlicitere al vores manuelle arbejde til lande med billigere arbejdskraft. Vi kan ikke hvile på laurbærrene, som udtrykket så rammende siger. Vi må være i konstant bevægelse og i konstant beredskab til, når kulden eller krisen kradser.
Det beredskab betyder ikke blot noget for det samfund, vi får bygget op, men i høj grad også noget for vores sundhed og velvære i det hele taget.
Mine blogs handler om, hvordan vi kan kultivere mere sundhed og velvære i en kultur, der aldrig sover. I en kultur, der insisterer på hele tiden at arbejde hårdere og blive bedre. Et samfund, der altid plæderer for at yde, før vi kan nyde – men som altid efterlader os med det store spørgsmål: “Hvornår har vi ydet nok til, at vi må nyde”? “Og hvor længe kan vi så nyde, før vi igen må yde”?
Jeg tager udgangspunkt i den flere tusind år gamle sundhedstradition fra Indien, Ayurveda. Fokus vil være at gøre denne tradition relevant for os danskere – i den tid, kultur og det klima, vi befinder os i. Livets Videnskab, som ayurveda oversættes til, har nemlig nogle kvalificerede bud på, hvordan vikingernes efterkommere kan genvinde balance.
Kom med mig på en rejse mod vedvarende sundhed…
