Smerten ved det perfekte liv!

Smerten ved det perfekte liv!

For nylig så jeg filmen om Whitney Houstens liv, og jeg har simpelthen nærmest ikke kunne ryste den af mig igen. Da jeg voksede op, var hun en af dem, jeg så op til. Med en fantastisk stemme, et smukt ydre og en karriere alle vel kan være misundelig på, ønskede jeg at være som hende. At se hende bag facaden og hvilket – undskyld sproget – lorteliv, hun levede, som afhængig af stoffer siden 12 år, har sat en storm i gang inden i mig.

Selvom vi vel alle efterhånden HAR fattet, at det at være berømt og rig ikke gør en lykkelig… Så er jeg alligevel rystet over, hvor mange af tidens forbilleder, der dør af “fejlmedicinering” (læs: misbrug af substanser for at kompencere for et ulykkeligt hjerte) i disse tider. Hvis jeg ikke husker meget galt, så er Michael Jackson, George Michael, Robin Williams, Prince, Heath Ledger, Philip Seymour Hoffman… med MANGE flere også i den kategori.

Det jeg reflekterer over er, hvordan vi mennesker i vores iver efter kun fremstille og mærke det pæne, smukke og nemme, gemmer alt andet væk ved at se op til glansbilleder. Personer, som i virkeligheden er alt andet end glansbilleder. Vi begynder at lave os selv om og ligne dem, vi ønsker at fremstå som, i det små med make-up, designertøj, retoucherede fotos, og bevæger os måske over i kosmetiske operationer og såkaldte “recreational drugs”, som skal gøre os mere selskabelige og socialt accepterede… I stedet for bare én gang for alle at vise verden, hvem vi er!!

Læs mere

Share & connect!
Vi har det bedst lige mellem jord og himmel

Vi har det bedst lige mellem jord og himmel

Har du fået tanket op med sol, energi og inspiration denne sommer?

 

Når jeg guider andre mod større livsenergi og bedre kontakt til deres livsvej, så handler det på en måde altid om forbindelsen til jord og himmel. Dette er de to grundenergier, der oplader os og også to poler, vi må lære at holde i balance for at have det godt. Hvis vi er for meget pærget af jorden, så vil vi føle os tunge og måske døje med fyiske ubalancer, i mens det at befinde sig i “skyerne”, som udtrykket så rammende siger, peger på den rodløse ubalance, hvor vi aldrig rigtig kan finde ro og være tilstede i øjeblikket.

Jeg oplever at være i naturen bringer mig tilstede i smørhullet mellem jord og himmel og oplader mig i den grad. Hvis det skal være helt perfekt for mig, så har jeg det allerbedst, når temperaturen er over 18 grader, solen skinner på mig og jeg er omgivet af bjerge, vand og skov.

For to dage siden landede min kæreste og jeg i Kastrup. Vi havde brugt vores (børnefrie) sommerferie på at rejse rundt i Kroatien og suge solens stråler, Adriaterhavets og bjergenes energi til os. Samtidig med at vi dyrkede en – for os – perfekt balance imellem at slappe af på stranden OG løbe, vandre, lave yoga og spise sundt.

Der er ingen tvivl for mig om, at min krop – og mit sind for den sags skyld – har det bedre i et varmere klima og med mere rå natur, end jeg normalt har omkring mig. At rejse et par gange om året er altså højt på min liste over det, som giver mig balance.

Måske har du det på samme måde?

Kom med til Tenerife til november, som både har gode temperaturer og sol over vores vinter samt utæmmet kultur. Du kan stadig nå at tilmelde dig med early-bird rabat indtil 5. august!

Læs mere

Share & connect!
DIN holistisk sunde sommer!

DIN holistisk sunde sommer!

Kære dig!

 

Forhåbentlig står ferien for din dør…

Ferie er tid til at tage en pause og lade op, men selvfølgelig også en tid til at have det sjovt og få nye input. Langt de fleste mennesker har en meget skemasat hverdag, og derfor bliver ferien en tid til at improvisere, være spontan og opleve nyt, som hverdagen ikke efterlader tid til.

Ayurvedisk livsstil handler om BALANCE. Balance mellem ro og aktivitet og mellem tilbagetrækning af sanserne og nye stimulerende input. Det handler også om bevidst at vælge det gode og nærende for os selv, uanset om det kommer til kost, bevægelse, relationer, aktiviteter eller andet.

I videoen herunder ønsker jeg at inspirere og guide dig til en holistisk sund sommer – hvor du BÅDE får mulighed for at geare ned og slappe af, men også at udfordre dig selv med nye kærlige input.

15 min af videoen er en guidet øvelse som bedst laves med ro omkring dig og med mobil på lydløs!

Læs mere

Share & connect!
Træt af at være single eller i et middelmådigt parforhold?

Træt af at være single eller i et middelmådigt parforhold?

 

DO WHAT YOU DID IN THE BEGINNING AND THERE WILL NEVER BE AN END!

 

Du kender det sikkert… I starten var du vildt forelsket og dybt fascineret af alle de punkter, hvorpå din elskede var anderledes af dig. Efter et år eller to er det selv samme træk, du irriteres eller direkte frastødes af. Hvad gik galt? Har din partner ændret sig eller er du begyndt at stille sigtekornet på ‘find fem fejl’. Og hvad sker der egentlig med vores nærhed og intimitet, når vi begynder at finde fejl hos vores elskede?

For at give nogle perspektiver på disse spørgsmål, som er livsvigtige, hvis vi nægter at leve et helt liv, hvor vi blot skifter den ene kæreste ud med den næste, så vil jeg trække på sundhedsvidenskaben – ayurveda.

Hvordan kan ayurvedisk livsstil højne kvaliteten af vores parforhold og relationer i det hele taget?

Gennem ayurvedisk livsstil bliver du bevidst om dig selv og alle dine facetter, og når du ikke længere har BRUG for en anden til at udleve de sider af dig, du ikke selv tør stå ved, så kan du i stedet finde den elskede, som du passer bedst med. Og det er i min optik én, du i store træk deler værdier og livssyn med. Én som har nogenlunde samme kærlighedssprog. MEN OGSÅ én, du er villig til at acceptere i forskellene!

Læs mere

Share & connect!
6 smage til MER livsenergi!

6 smage til MER livsenergi!

Har du brug for ny mad inspiration?

Inspiration som ikke har fokus på afsavn, men i stedet på hvordan du kan højne din sundhed på en naturlig måde?

Ayurveda lægger vægt på, at vi bruger naturlige og så vidt muligt lokale råvarer. Derudover er et af de vigtigste principper, at vi sørger for at få alle de seks smagsvarianter, der findes, i hvert måltid. Når vi får alle 6 smage, så føler vi os mætte og tilfredse, og vi får de næringsstoffer, vi skal bruge.

De 6 smage er:

Sødt: Findes i korn, pasta, ris, brød, søde frugter, mælk, smør, olier, nødder og sukker.

* Denne smag beroliger og opbygger vores system.

 

Salt: Findes i alt saltet mad.

* Salt hjælper fordøjelse og cirkulation generelt.

 

Surt: Findes citrusfrugter, bær, tomater, syltede madprodukter og salatdressing.

* Den sure smag fremmer spytsekretionen, som er det første skridt i fordøjelsesprocessen.

 

Bittert: Findes i grønne bladgrøntsager, grønne og gule grøntsager, kål, selleri, broccoli, rosenkål, rabarber, kaffe.

* Den bitre smag virker slankende, anti-inflammatorisk og fremmer cirkulationen.

Læs mere

Share & connect!
Rødbede hummus – essensen af ayurvedisk mad!

Rødbede hummus – essensen af ayurvedisk mad!

Jeg får mange spørgsmål om ayurvedisk mad. Mange, der er interesseret i ayurveda og kender til deres dosha, finder lister på nettet, hvor de kan se, hvad de ‘bør’ spise og ikke ‘bør’ spise.

Dette er dog en noget forenklet tilgang til ayurvedisk mad i min optik.

Ayurveda er læren om de fem elementer i universet, som vi alle er præget af. Derfor kan vi aldrig reduceres til én type menneske, som altid har brug for xxx mad… Der vil være nogle tendenser, vi kan følge, men mere end det handler om specifikke fødevarer, så handler det om, hvordan vi tilbereder, sammensætter og spiser vores mad.

Det kan være komplekst, men lad os sammen starte i dag med essensen af ayurvedisk mad. Nemlig to af de vigtigste principper, som vi ALLE kan tage til os og gavne af, uanset vores dosha-sammensætning og evt. aktuelle ubalancer:

 

  • DE 6 SMAGE!
  • SPIS REGNBUEN!

Ayurveda fortæller os, at vi først vil føle os tilfredsstillet af et måltid, hvis det indeholder alle de seks smage, der findes: sød, salt, sur, krydret, bitter og sammensnerpende.

Og ligeledes at jo flere af regnbuens farver vi putter i vores mad, jo flere næringsstoffer til os.

Denne hummus er en variation, hvor jeg har tilføjet bagt rødbede. Udover at den smager dejligt og giver os alle de seks smage i et måltid, så får vi med rødbede, citron og persille mange flotte farver og dermed god næring! Og de farver du ikke får her, kan du supplere med i resten af din menu.

Rødebedehummus er også en god sommerspise, da vi kan sætte den på køl og tage den med på picnic mm. Jeg har skrevet i parentes, hvilke smage du får.

 

God fornøjelse!

 

Læs mere

Share & connect!
Hvorfor får jeg det godt af yogastillinger?

Hvorfor får jeg det godt af yogastillinger?

Kig dig omkring. Jo, gør det nu… Alt hvad du ser, fornemmer, mærker, hører, smager og lugter er en del af dig. Verden, som du sanser den, ER dig!

Har du nogensinde lagt mærke til, at du opfatter ting anderledes end folk omkring dig? Har du oplevet at gå fra et møde med en anden person, for senere at finde ud af, at I har taget noget helt forskelligt med fra mødet? Har du tænkt over, at ti forskellige mennesker ville beskrive foreksempel et billede på ti forskellige måder?

En af de gamle vediske tekster fra Indien, som yogafilosofien bygger på, udtrykker det således, “Du er ikke i verden, men verden er i dig”. Det vil med andre ord sige, du ikke er en lille løsrevet del af helheden, du ER helheden. Virkelig at erfare dette – og ikke blot forstå det med hovedet – er hvad yoga og livet handler om. Når vi bevidst favner ALT omkring os, som en del af os selv, så transformeres virkeligheden og vi erfarer, hvad alle spirituelle retninger taler om, ENHEDEN. Vi kan dermed stoppe med at være mistroiske overfor andre, frygtsomme for det ydre og bekrige hinanden, for vi erkender, at alt hænger sammen, at alt er ét.

 

Men hvordan hænger det sammen med de fysiske yogastillinger?

Læs mere

Share & connect!
Den største gave, du kan give dig selv!

Den største gave, du kan give dig selv!

Du har lagt en masse energi i dit arbejde eller i at være mor (eller far) med alt, hvad det indebærer, i lang tid. Du kan mærke, det er tid til at gøre noget godt for dig selv… At give dig selv en gave, men hvad skal det være? Hvad skal der til for at fylde dig op?

I hverdagen har mange af os en tendens til hovedsageligt at have vores opmærksomhed placeret udenfor os selv. Vi skal kigge os for i trafikken, tage hensyn til andre, lytte til vores chef og tage os af vores børn. Vi læser om andre, ser TV og youtube videoer om andres liv i ét væk. Vi befinder os på den måde udenfor os selv, idet vores opmærksomhed er udenfor os selv. Hvis vi reflekterer lidt over det, er det faktisk vores opmærksomhed, der skaber vores liv. Vi kan nemlig kun opleve og sanse det, vi giver vores opmærksomhed.

Hvis al vores opmærksomhed er hos vores børn, på vores arbejdsopgaver eller i diverse magasiner eller TV-serier, så definerer disse kvaliteten af vores liv og vi kan nemt føle os drænet.

Når vi lukker øjnene i meditation, så begynder vi pludselig at opleve os selv indefra. Dette kan være konfronterende og ikke særlig rart først, hvis vi ikke har givet vores indre meget opmærksomhed gennem tiden. Måske har vi endda overhørt signaler og behov, som pludselig forstærkes og kræver vores nærvær og handling i nuet. Det er lidt som et afmagret barn, der skriger på mad – og som tager lidt tid at berolige igen, selv efter maden – i dette tilfælde opmærksomheden – er vendt tilbage. Det er dog en helt nødvendig rejse på vej tilbage til et afbalanceret nervesystem og dermed til et inspireret og energifyldt liv. Det er faktisk den største GAVE, vi kan give os selv – vores udelte opmærksomhed!

Læs mere

Share & connect!
Hvorfor taber jeg mig ikke?

Hvorfor taber jeg mig ikke?

Jeg spiser ‘rigtigt’ og motionerer… Hvorfor taber jeg mig ikke ?

Eller hvorfor er jeg ikke glad – sådan rigtig glad – når jeg nu ‘gør’ alt det rigtige ??

Det er to udsagn, jeg ofte hører. Vi har gennem vores opvækst fået tudet ørene fulde af, at hvis vi spiser xxx og motionerer x gange om ugen, så bliver vi slanke, sunde og glade. Det er dog (desværre eller heldigvis) ikke sandheden for rigtig mange mennesker. Når vi bliver konfronteret med de stædige ekstra kilo på sidebenene eller den lave livsenergi, så begynder vi at få øjenene op for en dybere virkelighed…

De sidste par måneder har jeg selv været under pres. Mine nye projekter i min virksomhed er stadig i sin opstartsfase, som kræver en del på det indre niveau, mine børn har haft ekstra brug for mig OG bedst som min kæreste og jeg flyttede sammen, var min kæreste i en alvorlig ulykke. Disse hændelser kombineret med vinterens mørke og kulde gjorde mig virkelig tung og resulterede i, at jeg pludselig fik svært ved at lukke mine bukser. Jeg kender min egen krop og når jeg er i ubalance, så er det altid på lår, hofter og mave, at de ekstra kilo sætter sig. Og hvorfor er det vigtigt, og er det i virkeligheden ikke lidt hysterisk af mig at lade mig gå på af den slags?

For mig handler det om den indre følelse – jeg kunne mærke, jeg ikke havde det godt. Jeg følte mig bogstavelig talt tung og i ubalance både fysisk og følelsesmæssig. Jeg var også mere intolerant i forhold til min kæreste og hans healingsproces. Det var ligesom om, at hver gang han beklagede sig over smerter eller mismod, så sprang jeg op og blev vred, fordi jeg kunne ikke rumme det… For indeni mig var der kaos. Mit nervesystem var ubalanceret og i denne tilstand var jeg mindre glad, tolerant, havde dårligere fungerende immunforsvar og fordøjelse.

Læs mere

Share & connect!
Udvid din rummelighed – og få MER energi!

Udvid din rummelighed – og få MER energi!

Jeg havde egentlig lyst til at kalde dette indlæg for: At danse med energien!

For modsat hvad vi måske tror, så er energi ikke noget, vi kan ‘få’, men noget vi ER! Vi kan dog have en oplevelse af at cirkulere (og være) energi i større eller mindre grad. Hvis vi for eksempel er tilstoppede og lukkede på grund af usund levevis – fysisk, mentalt eller følelsesmæssigt – så afskærer vi os selv fra de rå mængder af energi, der hele tiden er til vores rådighed. Læs mere om at booste energien i mit indlæg hos ChriChri her!

Når livet pludselig får os til at åbne os, det kan være gennem krise, forelskelse eller andre ‘forstyrrelser’ fra den vante gænge, så kan det både føles godt OG overvældende. Og her kommer evnen til at danse med energien og udvide vores rummelighed ind i billedet. For hvis vi bliver bange for de heftige følelser af energi, der cirkulerer i vores indre, så lukker vi af igen. Frygt får os altid til at lukke af – hvorimod tillid åbner os.

 

Tillid til at livet grundlæggende er godt og vil os det gode!

 

Er der mon andre end mig, der oplever en vild energi, der bærer mange store livsændringer med sig i denne tid?

Siden begyndelsen af 2017 har energien været dejlig livlig hos mig og jeg har fået meget fra hånden og skabt mange gode forbindelser. Det hele kulminerede i sidste uge, hvor jeg satte mit første og længeventede online kursus til salg, lavede aftalen med det forlag, som skal udgive min bog, flyttede sammen med min kæreste OG efter lang proces endelig bestemte mig for ny skole til min yngste søn med min eksmand. Altsammen meget store og livsforandrende hændelser, som jeg er LYK’LIG for. Som i ovenud lykkelig for!!

Men det har godt nok været med tungen lige i munden og vi er slet ikke færdige… Kurset skal stadig sælges og eksekveres, bogen have sidste redigering, flyttekasserne står stadig rundt omkring derhjemme og min søn skal skifte skole om 2 uger og have helt nyt liv med nye venner. Jeg elsker det hele OG det føles vildt at rumme alt det nye og al den energi, der lige nu hvirvler igennem mig.

Og midt i det hele stod erkendelsen klart: Den handlekraft, energi og glæde, jeg føler lige nu, står ALTID til min disposition! Nogle gange lukker jeg dog af i frygt, mistillid eller på grund af en gammel overbevisning, der leder efter fejlene – for ’så godt kan det jo ikke være’. Og det er også menneskeligt og helt i orden af det sker, men hey – lige præcis SÅ GODT kan det godt være og ER det – og det er min historie NU!

Vil du også lære at danse med energien? Start her!

 

 

 

 

Givet i kærlighed

Maria <3

 

Share & connect!