Træt af at være single eller i et middelmådigt parforhold?

Træt af at være single eller i et middelmådigt parforhold?

 

DO WHAT YOU DID IN THE BEGINNING AND THERE WILL NEVER BE AN END!

 

Du kender det sikkert… I starten var du vildt forelsket og dybt fascineret af alle de punkter, hvorpå din elskede var anderledes af dig. Efter et år eller to er det selv samme træk, du irriteres eller direkte frastødes af. Hvad gik galt? Har din partner ændret sig eller er du begyndt at stille sigtekornet på ‘find fem fejl’. Og hvad sker der egentlig med vores nærhed og intimitet, når vi begynder at finde fejl hos vores elskede?

For at give nogle perspektiver på disse spørgsmål, som er livsvigtige, hvis vi nægter at leve et helt liv, hvor vi blot skifter den ene kæreste ud med den næste, så vil jeg trække på sundhedsvidenskaben – ayurveda.

Hvordan kan ayurvedisk livsstil højne kvaliteten af vores parforhold og relationer i det hele taget?

Gennem ayurvedisk livsstil bliver du bevidst om dig selv og alle dine facetter, og når du ikke længere har BRUG for en anden til at udleve de sider af dig, du ikke selv tør stå ved, så kan du i stedet finde den elskede, som du passer bedst med. Og det er i min optik én, du i store træk deler værdier og livssyn med. Én som har nogenlunde samme kærlighedssprog. MEN OGSÅ én, du er villig til at acceptere i forskellene!

Læs mere

Share & connect!
Hvorfor taber jeg mig ikke?

Hvorfor taber jeg mig ikke?

Jeg spiser ‘rigtigt’ og motionerer… Hvorfor taber jeg mig ikke ?

Eller hvorfor er jeg ikke glad – sådan rigtig glad – når jeg nu ‘gør’ alt det rigtige ??

Det er to udsagn, jeg ofte hører. Vi har gennem vores opvækst fået tudet ørene fulde af, at hvis vi spiser xxx og motionerer x gange om ugen, så bliver vi slanke, sunde og glade. Det er dog (desværre eller heldigvis) ikke sandheden for rigtig mange mennesker. Når vi bliver konfronteret med de stædige ekstra kilo på sidebenene eller den lave livsenergi, så begynder vi at få øjenene op for en dybere virkelighed…

De sidste par måneder har jeg selv været under pres. Mine nye projekter i min virksomhed er stadig i sin opstartsfase, som kræver en del på det indre niveau, mine børn har haft ekstra brug for mig OG bedst som min kæreste og jeg flyttede sammen, var min kæreste i en alvorlig ulykke. Disse hændelser kombineret med vinterens mørke og kulde gjorde mig virkelig tung og resulterede i, at jeg pludselig fik svært ved at lukke mine bukser. Jeg kender min egen krop og når jeg er i ubalance, så er det altid på lår, hofter og mave, at de ekstra kilo sætter sig. Og hvorfor er det vigtigt, og er det i virkeligheden ikke lidt hysterisk af mig at lade mig gå på af den slags?

For mig handler det om den indre følelse – jeg kunne mærke, jeg ikke havde det godt. Jeg følte mig bogstavelig talt tung og i ubalance både fysisk og følelsesmæssig. Jeg var også mere intolerant i forhold til min kæreste og hans healingsproces. Det var ligesom om, at hver gang han beklagede sig over smerter eller mismod, så sprang jeg op og blev vred, fordi jeg kunne ikke rumme det… For indeni mig var der kaos. Mit nervesystem var ubalanceret og i denne tilstand var jeg mindre glad, tolerant, havde dårligere fungerende immunforsvar og fordøjelse.

Læs mere

Share & connect!
Når det uforudsete sker – om ulykke og vejen tilbage!

Når det uforudsete sker – om ulykke og vejen tilbage!

Måske er du ligesom jeg, en af de typer, som godt kan lide at have styr på sit liv? Som elsker at få noget for hånden hver dag, se resultater og kunne lave planer for fremtiden?

 

Bedst som vi lige synes livet kører, så kan det uforudsete dog ske. Det er ikke for at være dyster eller sortseer, men de fleste af os har nok prøvet i perioder, at livet ikke vil, som vi vil?

 

For to uger siden havde min kæreste et voldsomt uheld. Vi var lige flyttet sammen og alt tegnede perfekt. Bedst som vi lagde sidste hånd på vores drømme-familiebolig, så væltede livet – i form af tunge gipsplader – ned over min elskede. Jeg vidnede det hele, ringede 112 og sad hos ham i den halve time, han var i massive smerter inden ambulancen kom. Når et uheld sker, så går vi ind i vores alarmberedskabstilstand – også kaldet kamp og flugt – og det er heldigt og en stor gave fra naturens side.

 

I denne tilstand bliver vi nemlig super gode til at agere hensigtsmæssigt og klare skærerne. Det er straks mere udfordrende, når man skal ud af kamp og flugt tilstanden igen og vænne sig til en hverdag, der nu ikke er den samme som før. Først og fremmest er der arret på sjælen. Jeg føler det som om mit liv har mistet sin uskyld på godt og ondt. Før følte jeg mig usårlig, nu bliver jeg pludselig utryg over småting. Og jeg er blevet pinligt bevidst om, at jeg kan miste. Miste dem og det liv, jeg elsker.

Læs mere

Share & connect!
Ja, jeg er jaloux! + yndlingsmusik!

Ja, jeg er jaloux! + yndlingsmusik!

Jeg kan være en sådan lidt stædig og selvhøjtidelig type, der nogle gange mener, jeg har fundet de vises sten i livet. Jeg siger, at alt handler om accept og at elske livet, som det er. Under den lidt arrogante og polerede overflade gemmer der sig et sprødt, blødt og meget følsomt hjerte, der mest af alt ønsker at være elsket, elske og gøre en forskel for andre end mig selv <3

For nylig er jeg blevet pinlig bevidst om, hvordan jeg i mange sammenhænge prøver at beskytte den enorme følsomhed, jeg bærer rundt på (i bund og grund tænker jeg, at alle mennesker har denne følsomhed, så spar gerne diagnosen:)). Det har resulteret i, at jeg, fra jeg var helt ung, altid er gået fra mine kæreste, før de gik fra mig. Og det er ikke kun i kærlighedsrelationer, at dette mønster har styret mig. Jeg kan faktisk se det nærmest alle steder. Når noget bliver svært, så får jeg en helt enorm trang til at løbe. Jeg mærker indeni lettelsen og glæden ved at frigøre mig fra det, der potentielt kan såre mig.

Det er vist ikke en hemmelighed, at jeg sidste sommer mødte manden i mit liv <3 Den mand, der både spejler og udfordrer mit sjæl på den helt rigtige måde. Jeg genkender hans dybeste væsen, hans ild, egenrådighed, kærlighed, følsomhed, styrke… ja jeg kunne blive ved. Jeg har nu i over et år været i processen med at åbne mit hjerte og lukke ham ind. I starten af et forhold er det som om, vi får hjælp af kemien – eller universet om du vil – idet forelskelsen gør det umuligt at holde fast i ego, frygt og gamle mønstre. Og det er jo skønt, men også lidt kunstigt. Jeg er vild med fasen efter, der handler om at tillade kærligheden blive moden. Jeg føler, at min kærlighed til min mand bliver større og større med alt, hvad vi oplever sammen – og faktisk især i vores sammenstød og ‘kriser’.

Jeg surfer på følsomhedens hav – i glæde og ekstase over at have så skøn en mand i mit liv og i usikkerhed og frygt for at miste. Uanset hvor gode vi er sammen og hvor god min mand er til at bekræfte mig og vores kærlighed, så mærker jeg, at jo dybere vi lærer hinanden at kende, jo mere viser gamle sår sig og pludselig kan jeg føle mig totalt afvist, hvis han for eksempel bare kommer 10 min. senere end planlagt. Eller jeg kan føle jalousi, hvis han vælger at tilbringe tid med andre end mig…

Læs mere

Share & connect!
Hvor blev livskraften af?

Hvor blev livskraften af?

Livskraft! Smag lige på det ord!

 

Livskraft er en mangelvarer i vores samfund, hvor mange dyrker det mellemfornøjede. Hvor mange er tilfredse, med at svare ‘fint’, når andre spørger, hvordan det går. Men er du her virkelig for at have det ‘fint’ eller ‘ok’ eller for at stortrives?

 

For mig indeholder livskraft – som kaldes ojas* i ayurveda sprog – styrke, energi, lyst, glæde og nydelse. Jeg tror dog desværre, vi er mange, der er blevet lidt bange for ordet kraft, fordi det minder os om det mindre ønskværdige – men meget mere brugte – ord kræft. Kræften, der kan tage os. Der kan underminere vores liv. Kræften, vi måske ser som en udefrakommende fjende, men som jeg vil mene er samme energi i en anden forklædning. Spørgsmålet er, om vi bruger kraften eller lader den nedbryde os?

 

Der findes mange måder at have modstand på vores livskraft, som er vores fødselsgave. Vi kan bruge janteloven og frygte, at hvis vi spreder armene i verden (læs: Danmark) og skriger ‘HER ER JEG!’, så vil andre synes, vi er for meget. Vi kan iklæde os realisme – som i mine øjne er det samme som pessimisme – og tænke, at vi da ikke bare kan følge vores livskraft, lyst og ønsker for hvad med regningerne, der skal betales? Og har vi børn – så er undskyldningen, at vi skal være ansvarlige, for det er nemlig synd for dem, hvis de ikke har deres eget værelse eller skal flytte flere gange i deres liv…

 

Men livskraft er dybest set, hvad jeg føler, jeg er kommet her til jorden for at kommunikere. Jeg har en lang og farefuld færd bag mig indenfor yoga- og helseverdenen. Jeg elsker yoga, som faktisk var redskabet til min livstransformation tilbage i 2001… Men vær varsom, hvis du bevæger dig ind i den kultur. Du kan nemlig risikere at miste netop din livskraft og livsglæde på grund af alle de restriktioner, der findes her (du kan selvfølgelig ikke miste noget, du ikke selv vælger at give slip på, men du ved, hvad jeg mener, ik?). Nogle retninger finder ligefrem på at sige, at vores ønsker og lyst er det onde, der skal bekæmpes. At den spirituelle vej handler om selvudslettelse og sammensmeltning med noget guddommeligt udenfor os selv.

 

Men hov, der findes slet ikke noget guddommeligt udenfor os selv – vi er en del af det. Og det guddommelige er netop livskraften og lysten til livet, som vi er blevet skænket eller har taget. Begge dele er sandheden – blot forskellige perspektiver.

 

Lad os derfor i stedet inspirere hinanden til at stråle ved at følge vores drømme, lyst og skøre idéer. For ligesom vores børn, så lærer vi slet ikke af, hvad andre belærer os, men af det vi ser omkring os. Og jeg ønsker mere end andet, at vise eksemplet på at livet kan være dejligt, smukt og kraftfuldt – ikke kun når tingene går efter vores hoved, men hvert eneste øjeblik for livskraften kommer indefra og er IKKE afhængig af ydre omstændigheder!

Læs mere

Share & connect!
Sjælekaldet

Sjælekaldet <3

Kender du det?

 

Du kigger dig omkring i dit liv og du har intet reelt, du kan brokke dig over? På trods af at du som dansker er godt oplært i denne disciplin?

 

Du har på det jordiske plan dét, du drømmer om… Alligevel gør sjælen ondt. Noget dybt inde i knuger sig sammen, du er ked af det og du prøver at rationalisere dig frem til ‘hvad der mon er galt’.

 

Sådan har jeg haft det utallige gange i mit liv og sådan har jeg det lige nu. Jeg kommer netop fra en tur på Ordrup Kirkegård, hvor det slog mig, at det, jeg mærker, er min sjæl, der længes. Den længes efter at flyve frit, at være ubegrænset og i kærlighed. Jeg ved, jeg selv har valgt at komme her og alt er sat i scene lige, som jeg ønsker det. Men jeg kan ikke ignorere min sjæls kald, min sjæl minder mig om min lette, ubegrænsede natur – præcis den energi, som ayurveda beskriver som vata.

 

Jeg er ved at afslutte en weekend med mine to dejlige drenge. Vi har været på pokemon-jagt, badet i havet, løbet, været i biografen og spist spagetti med kødsovs. Jeg mærker det nærende og beroligende ved at være i den hjemlige sfære og tage mig af hus, børn og mad, men sjæleligt bliver jeg tung og kommer i kontakt med en depressiv side. Jeg sidder lige nu med ligeså modsatrettede følelser, som jeg har haft, siden jeg blev mor første gange for 12 1/2 år siden. At sidde med min elskede nyfødte i armene var på en og samme tid, det mest ophøjede og mest jordbundne, jeg nogensinde havde oplevet. Og den oplevelse bor stadig i mig og konfronteres jeg med, hver eneste gang mine børn er hos mig. Jeg bliver ikke blot tung, men jeg føler mig også ensom som mor. Jeg ved, det ikke giver rationelt mening, at jeg er mere ensom med dem end uden dem, men jeg ved også at mange (skilsmisse-)forældre kan genkende følelsen. Og det har altså ikke at gøre med, at jeg konstant er social, når de ikke er her. Jeg kan fint danse med min egen sjæl i dage.

 

Min kæreste har været væk i weekenden. Den kærlighed, jeg føler, når han er tæt på mig, gør livet på jorden fantastisk. Det er som om, jeg med den kærlighed og ham ved min side både kan flyve og føle mig tryg på jorden. Når han ikke er her, føles tomheden og jeg mindes sjælekaldet. Det er ikke en dårlig ting. Han er ikke sat på jordet for at lappe mig og jeg elsker dybest set at høre min sjæl kalde så tydeligt, at jeg ikke kan overdøve den med chokolade og netflix-serier.

Læs mere

Share & connect!
Den kærlige seksualitet & seksuel kærlighed

Den kærlige seksualitet & seksuel kærlighed

Sex må siges at være kærlighedens fysiske udtryk eller hvad siger du?

Nogle mennesker hævder, at de sagtens kan have sex, uden der er kærlighed involveret, andre kan slet ikke åbne sig seksuelt uden at kende og føle kærlighed til det andet menneske… Hvordan hænger det sammen?

Jeg har en fornemmelse af, at der er nogle kønsforskelle, men igen tror jeg, det vil være alt for stereotypt bare at sige, at mænd sagtens kan knalde uden kærlighed og kvinder ikke kan. Og jeg tror, jeg vil få på puklen af ny-feminister og bløde mænd, hvis jeg bringer den forenkling ud i verden. På den anden side kan der – ifølge den seksuelle tantra – være noget om snakken, idet den måde mænd og kvinder er skabt til at udveksle energi er gennem et kredsløb, hvor kvinden giver gennem hjertet og manden giver gennem pikken. Omvendt er mænd modtagelige i hjertet og kvinder er modtagelige i skridtet. Når kærligheden flyder frit mellem en mand og kvinde, så giver kvinden sin kærlighed fra hjertet og manden sender sin kærlighed ind i kvinden under elskoven, deres energi/kærlighed cirkulerer, som kan ses på billedet…

Når elskov føles dejligt og giver meget glæde og energi til begge parter, så er det et tegn på, at dette kredsløb er intakt og at hjertet derfor er med under sex. Selvfølgelig kan det mekanisk lade sig at gøre at fuldføre akten uden at hjertet udsender energi, men det vil føles mere tomt og energiløst. Og for mange kvinder er det faktisk svært ikke spontant at åbne hjertet, når de modtager manden. Om manden på den anden side kan lukke sit hjerte og undgå at modtage kvinden er måske mere sandsynligt og dermed er vi tilbage til den første antagelse – at en kvinde naturligt vil forbinde kærlighed og sex og at mænd kan “vælge” enten at åbne eller holde hjertet lukket under sex.

Læs mere

Share & connect!
At turde det uperfekte – om at slippe kontrol

At turde det uperfekte – om at slippe kontrol

Den dosha – eller livsenergi – ayurveda kalder for Pitta har at gøre med vores evne til at tage styring og udøve kontrol. Den er en del af alle mennesker, men nogle er mere domineret af den end andre. Ligesom alle andre kvaliteter, så er kontrol fantastisk at udøve i nogle sammenhænge og ubrugelig – ja direkte skadelig – i andre.

Hvis vi for eksempel ønsker at skabe et resultat eller få vores dybeste ønsker opfyldt, så skal vi uden tvivl bruge pittas ild til at handle og tage styring – en vis del af vejen.

For mennesker, der er særlig domineret af Pitta (læs mere om doshaerne og test dig selv her), vil det typisk være nemt at sætte mål, have intentioner og handle på dem. Det vil få dem langt, men på et tidspunkt kan det være nødvendigt at slippe kontrol og give tingene mulighed for at udvikle sig mere frit. Men hør hov hvorfor er det overhovedet nødvendigt at slippe kontrol en gang imellem?

Det er i den kontrolløse tilstand, vi kan være nytænkende og originale. Det er her, vi åbner vores perspektiv og horisonter til det nye, det vi endnu ikke kender eller har prøvet. Denne åbne og modtagelige tilstand er naturlig for mennesker med meget vata, men pitta-energien vil føle modstand på at slippe kontrol, da det vil betyde at sænke paraderne og afvæbne den indre kriger. Uden kontrol tillader vi verden at se os, som vi er. Når vi tager en – velfortjent – pause fra at dirigere og styre, så bliver det med andre ord enormt sårbart. For pludselig står vi der, som hele mennesker. Det vil sige, at de sider, vi ikke er så stolte af, også viser sig. Heraf temaet for denne blog – at turde det uperfekte.

Læs mere

Share & connect!
Ka’ du li’ dig?

Ka’ du li’ dig?

Den blå frostklare himmel er så hjerteskærende smuk og klar, at det føles som om alt bringes til overfladen i dag. Når skydækket ligger tungt, så er det nemmere at undertrykke og dulme følelser. Når himlen pludselig viser sig og solen skinner ind i mit hjerte, mærker jeg, hvad der findes. Snarere end at snakke om gode og dårlige følelser, kan jeg godt lide at forholde mig til graden af intensitetet i mine følelser.

For mig er intensitet hverken et positivt og et negativt fænomen, det er blot beskrivende for hvor meget liv, jeg mærker indeni. Nogle gange synes jeg, det er skønt at mærke livet og intensiteten – så kalder jeg det ekstase – andre gange er det nærmest for voldsomt. Jeg får lyst til at gemme mig og mærke mindre.

Jeg er klart en nørd, når det kommer til at studere og forstå mit indre liv. Så jeg spørger selvfølgelig hvorfor? Hvorfor vil jeg pludselig IKKE mærke, når jeg normalt elsker at mærke?

Jeg oplever i denne tid en fantastisk udvidelse i mit liv. En energimæssig udvidelse – jeg på det indre mærker som glæde, energi og styrke. Og i det ydre ser, som mit liv, der mere og mere former sig, som jeg ønsker. Det er jo helt igennem lykkelige omstændigheder og jeg kunne ikke være mere taknemmelig. Samtidig er det som om, når livet viser mig, at eventyret findes, så trækker det samtidig forhænget til side for de dybe begrænsninger og tvivl, der stadig måtte findes. Er jeg det værd? Fortjener jeg lykken? Er det virkelig muligt at få succes i verden ved at være den, jeg er? Uden at pynte på sandheden og leve bag en facade? Men samtidig ved at stå fuldt og helt ved mit eget lys?

Ifølge Ayurveda er vi i balance, når Agni er stærk. Agni er vores indre ild – evnen til ikke bare at fordøje, forbrænde og transformere maden, vi indtager, men også vores følelser, sanseindtryk og oplevelser. Evnen til at trække næring ud af livet og vokse af alt, hvad vi oplever, sanser og føler. Hvis vi ikke fordøjer og transformerer vores følelser, så kan de – i ligeså høj grad som dårlig mad og kemi – skabe indre stress og affaldsstoffer. Det Ayurveda kalder ophobning af Ama. Når vi favner os selv – lige der i de svære eller intense følelser, så kan vi rejse os og blive et mere og mere krystalliseret udtryk af dem, vi er.

For nyligt stødte jeg på et popnummer, som i disse dage healer mig. Det er som om mit indre hele tiden kalder på at høre nummeret. Og da jeg tænkte lidt nærmere over, hvad budskabet egentlig er, så passer det ret godt med det, jeg virkelig har brug for lige nu: At læne mig ind i tilliden til, jeg er god nok, som jeg er. At der ikke er noget særligt, jeg skal gøre eller præstere, men at jeg kan acceptere og elske mig selv, som jeg er. Selv når jeg ikke er super nærværende overfor mine børn, er uproduktiv i mit arbejde eller føler mig afvist af bittesmå ting andre gør eller siger.

Som popnummeret spørger; Ka’ du li’ dig?

Wait a second – why should you care, what they think of you? When you are all alone by yourself – do you like you?

Håber mine tanker og musikken vækker healing i dig også

 

Givet i Kærlighed

Maria <3

 

Share & connect!
Elsk kræften – blødgør canceren!

Elsk kræften – blødgør canceren!

Jeg ved, at dette er kontroversielt – men jeg bliver nødt til at stå frem med denne blog. Jeg vil gerne præsentere et andet perspektiv på kræft end det medierne fodres os med og løfte sløret for, hvordan jeg mener, vi kan tage de første skridt mod helbredelse af denne altoverskyggende sundhedsmæssige udfordring.

NEJ! Jeg vil ikke være med til hverken at ”bekæmpe kræften” eller ”knække canceren.” Det er en utrolig retorik, der igennem mange år og med særligt tryk nu møder os omkring et af de store symptomer på vores livsstil, kræft. Jeg vil i stedet gøre alt, hvad jeg kan, for at gøre det modsatte – nemlig elske kræften og blødgøre canceren.

Du tror måske, jeg prøver at provokere eller være dumsmart? Men lad os reflektere et niveau dybere sammen i stedet for blot at like, copy-paste og dele budskaber, som påduttes masserne, men som vi reelt ikke er bevidste om, hvad betyder for vores helbred.

Ubalancen vi kalder kræft er allerede en tilstand, hvori den kræftramte kæmper. Kræft er kroppens måde at bekæmpe sig selv – kort sagt udvikler vi kræft, fordi nogle af vores celler nægter at dø og i stedet muterer til skade for hele organismen. I virkeligheden er det naturligt og dermed ”sundt”, at celler dør, så nye kan opstå og igennem denne proces bevares og videreføres livet konstant. På celleniveau er døden altså uundgåelig og naturlig, men i kræfttilstanden kæmper kroppen med næb og klør for at undgå ”den naturlige død”. Det kan ses som et symptom på vores kultur, der nægter at ældes og i sidste ende erkende, at den fysiske krop skal dø en dag. En kultur, der domineres af medier, der spinder på og næres af frygt. Men jo mere vi går til denne ubalance med kamp-energi, jo mere vil kræften sprede sig.

Når jeg i stedet foreslår, at vi elsker kræften, er det ikke det samme som at sige, at vi ønsker mere af den. Det er i stedet en måde, hvorpå vi kan afvæbne det opkørte og destruktive system. Når vi med oprigtighed tør åbne øjnene og erkende, at kræften har haft gunstige vilkår for at udvikle sig og herfra møder den med kærlighed, så kan det, der kaldes ”mirakler”, opstå. I virkeligheden er helbredelsen af kræft ikke et mirakel – det er faktisk et tegn på naturlighed. Et tegn på ligevægt i krop og sind – tilstanden hvori kroppen kan selvhelbrede.

I stedet for at møde hårdt med hårdt, foreslår ayurveda, at vi balancerer os selv ved hjælp af modsætninger. Kamp-mentaliteten er et ubalanceret pitta-træk. Pitta er den livsenergi, der er forbundet med ilden og evnen til handling, disciplin, transformation og viljestyrke. I balance kan pitta opnå imponerende resultater og vil være en god og inspirerende leder. Men i en opkørt tilstand bliver pitta destruktiv, kritisk, fordømmende og svinger konstant pisken over sig selv og andre. Pitta balanceres ved hjælp af ro, blidhed, hvile, kølighed, latter, berøring og kærlighed.

I bogen og filmen ”The Secret” bliver vi præsenteret for Cathy Goodman, der efter at have fået diagnosen brystkræft, besluttede sig for at fjerne al stress fra sit liv ved at grine mange timer hver dag. Cathy og hendes mand så sjove film og humoristiske indslag hver eneste dag – og det blev hendes kur. Tre måneder efter var hun rask uden anden behandling.

Jeg prøver ikke at sige, at alle kan grine sig raske (men måske kan de?). Jeg inviterer til et større perspektiv og bevidsthed omkring sygdommens dybere væsen. Lægen Andreas Moritz beskriver i sin bog ”Kræft er ikke nogen sygdom”, hvordan kræft snarere end at være en sygdom er en forsvarsmekanisme – kroppens respons på dybereliggende sygdom, der måske på overfladen har med livsstil at gøre. Men så dukker spørgsmålet jo op: Hvorfor vælger vi en livsstil, der gør os syge? Hvad for et dybt, destruktivt mønster driver os at slå os selv ihjel (bogstavelig talt) med dårlig mad, og psykisk og fysisk stress?

Nej, det er tiden til at lægge våbnene og i stedet for at smide mere brænde på bålet ved hjælp af kemoterapi (der dræber raske celler også), stråling og operationer – elske os selv og livet lidt mere.

Kald mig hippie – men kærlighed er fundamentet for liv og mere liv er vel dybest set det, vi ønsker, når vi får en dødsdom?

Hvad tænker du?

 

Givet i kærlighed <3

Maria

heart-692312_1280

Share & connect!