Drop positiv tænkning – hengiv dig til accept! + øvelse

Drop positiv tænkning – hengiv dig til accept! + øvelse

“Iagttagelse uden øjeblikkelig vurdering er den højeste form for menneskelig intelligens”

J. Krishnamurti

 

Hvis du læser dette, så er du højest sandsynlig en “spirituel” person eller i hvert fald åben for en højere dimension af livet. Min egen erfaring fortæller mig, at vi går igennem faser på denne vej. Faser der er præget enten af ønsket om at ændre livet i en positivt retning eller at acceptere det til fulde.

At øve sig i at tænke positivt og arbejde med den indre kritiker og pessimist kan være en sej proces – mange års dansker-brok har måske sat sine spor og er svære bare at slette fra hukommelsen. Når vi begynder at træne mindfulness, som en tilstand, så vil vi støde på accept, som modvægt til bare at “tænke positivt”.

Læs mere

Share & connect!
NYTÅR! Hvilken energi vil du bære med ind i 2018?

NYTÅR! Hvilken energi vil du bære med ind i 2018?

Hvad er dine planer for årsskiftet?

For mig er det vigtigste at gøre og fokusere på det, jeg ønsker mere af i 2018. Og helt ærligt, jeg ønsker ikke at være bedøvet af alkohol, tung og oppustet af mad, eller doven af at sidde til bords i det nye år.

I 2018 ønsker at være på dupperne med god og let energi. Jeg ønsker at mærke mig selv og dem, der virkelig betyder noget for mig. Mit fokus nytårsaften er derfor på let, sund mad, der ligger godt i min mave og giver energi. Tanker, som gør mig glad, og som bekræfter mig i det, jeg ønsker mig mere af. Ægte nærvær med dem, der betyder noget for mig. Samt plads til sjov og forskellige stimuli.

Min mand og jeg starter med lækker, hjemmelavet mad, stearinlys, øjenkontakt og at skrive vores intentioner ned sammen. Så mødes vi til meditation over årssiftet med andre hippier og ender med et glas champagne og nogle skøre, sjove danse til en abefest. Vi har aftalt at følge vores eget tempo og kun gøre det, der føles godt.

1. januar ønsker jeg at vågne op med et klart sind, et smil på læben og glæde over det år, der gik, og det der venter.

Jeg ønsker dig en dejlig nytårsaften, og håber at se dig til mit gratis online nytårswebinar: 4 veje til et meningsfyldt liv i balance i 2018 <3 Det foregår den 8. januar kl. 20-21. Tilmeld dig her! 

Læs mere

Share & connect!
5 fif til en harmonisk jul

5 fif til en harmonisk jul

Velkommen til den søde juletid…

 

En glædes tid for de fleste heldigvis…

Jul er lig med dejlig tid til at holde fri, restituere og nyde nærvær med familien. Dog også en tid med mange traditioner og ‘regler’, hvilket ofte skaber forventninger – og mulighed for at blive skuffet eller uenig med andre.

Jeg har lavet en lille video, hvor jeg ridser nogle kærlige fif op til MER harmoni og livsenergi denne jul. Jeg vedlægger også nogle links til mere balance indenfor hver punkt herunder.

Bring ayurvedisk livsstil ind i julen:

 

  1. Ha´ dig selv med. Luk øjnene og bliv guidet til indre ro og selvkærlighed her!
  2. Bevægelse og stimulation. Brug for eksempel dette rolige yogaprogram!
  3. Gode, solide, regelmæssige måltider. Bliv inspireret til at spise ayurvedisk her!
  4. Prioriter den naturlige mad. Sund juleopskrift til den søde tand her!
  5. Stimulerende, udrensende krydderier. Læs mere om at styrke fordøjelsen her!

Vigtigst af alt – husk at nyde julen, fridagene og tiden til restitution!

Læs mere

Share & connect!
Stå af gaveræset og mærk HVEM, du er! + øvelse

Stå af gaveræset og mærk HVEM, du er! + øvelse

Måske er du allerede ved at handle gaver til dine kære? Måske har stressen sneget sig ind?

En central tanke i ayurveda er, at du først gør klogt i at fylde dig selv op, og at du derefter ikke kan undgå at flyde over og være et givende menneske. Når vores “kamp og flugt nervesystem” beroliges, og vi dybt inde stoler på, at vi kan tage hånd om vores egne behov, så kan vi blive de givende mennesker, det var meningen, vi skulle være.

Du giver hele tiden, uanset om det kommer i form af gaver, tjenester, ord eller slet og ret igennem din energi – altså den, du ER. Men hvem, du ER, definerer kvaliteten af, hvad du kan give til andre.

Derfor er det meget mere kraftfuldt at stille sig selv spørgsmålet: HVEM vil jeg gerne være end hvad ønsker jeg mig i 2018!

Sæt ind på din energimæssige konto i 2018

Måske har du i år lyst til også at give dig selv en gave i kærlighed? En gave, der rækker langt ind i det nye år og ud i din fremtid? En livstransformerende gave, som sætter ind på din energimæssige konto? Der netop hæver standarden for HVEM, du er?

Læs mere

Share & connect!
Vi har det bedst lige mellem jord og himmel

Vi har det bedst lige mellem jord og himmel

Har du fået tanket op med sol, energi og inspiration denne sommer?

 

Når jeg guider andre mod større livsenergi og bedre kontakt til deres livsvej, så handler det på en måde altid om forbindelsen til jord og himmel. Dette er de to grundenergier, der oplader os og også to poler, vi må lære at holde i balance for at have det godt. Hvis vi er for meget præget af jorden, så vil vi føle os tunge og måske døje med fyiske ubalancer. I mens det at befinde sig i “skyerne”, som udtrykket så rammende siger, peger på den rodløse ubalance, hvor vi aldrig rigtig kan finde ro og være tilstede i øjeblikket.

Jeg oplever at være i naturen bringer mig tilstede i smørhullet mellem jord og himmel og oplader mig i den grad. Hvis det skal være helt perfekt for mig, så har jeg det allerbedst, når temperaturen er over 18 grader. Solen skinner på mig og jeg er omgivet af bjerge, vand og skov.

For to dage siden landede min kæreste og jeg i Kastrup. Vi havde brugt vores (børnefrie) sommerferie på at rejse rundt i Kroatien og suge solens stråler, Adriaterhavets og bjergenes energi til os. Samtidig med at vi dyrkede en – for os – perfekt balance imellem at slappe af på stranden OG løbe, vandre, lave yoga og spise sundt.

Der er ingen tvivl for mig om, at min krop – og mit sind for den sags skyld – har det bedre i et varmere klima og med mere rå natur, end i Danmark. At rejse et par gange om året er altså højt på min liste over det, som giver mig balance.

Måske har du det på samme måde?

Kom med til Tenerife, som både har gode temperaturer og sol over vores vinter samt utæmmet kultur!

Læs mere

Share & connect!
Træt af at være single eller i et middelmådigt parforhold?

Træt af at være single eller i et middelmådigt parforhold?

 

DO WHAT YOU DID IN THE BEGINNING AND THERE WILL NEVER BE AN END!

 

Du kender det sikkert… I starten af jeres parforhold var du vildt forelsket og dybt fascineret af alle de punkter, hvorpå din elskede var anderledes af dig. Efter et år eller to er det selv samme træk, du irriteres eller direkte frastødes af. Hvad gik galt? Har din partner ændret sig eller er du begyndt at stille sigtekornet på ‘find fem fejl’. Og hvad sker der egentlig med vores nærhed og intimitet, når vi begynder at finde fejl hos vores elskede?

For at give nogle perspektiver på disse spørgsmål, som er livsvigtige, hvis vi nægter at leve et helt liv, hvor vi blot skifter den ene kæreste ud med den næste, så vil jeg trække på sundhedsvidenskaben – ayurveda.

Hvordan kan ayurvedisk livsstil højne kvaliteten af vores parforhold og relationer i det hele taget?

Gennem ayurvedisk livsstil bliver du bevidst om dig selv og alle dine facetter, og når du ikke længere har BRUG for en anden til at udleve de sider af dig, du ikke selv tør stå ved, så kan du i stedet finde den elskede, som du passer bedst med. Og det er i min optik én, du i store træk deler værdier og livssyn med. Én som har nogenlunde samme kærlighedssprog. MEN OGSÅ én, du er villig til at acceptere i forskellene!

Læs mere

Share & connect!
2017 – lad sommerfuglene flyve!

2017 – lad sommerfuglene flyve!

Ligesom puppen, der bliver til en sommerfugl. Ligeledes kan 2017 blive året, hvor du finder ud af dit skjul og spreder dine vinger i verden.

 

Vi har alle vores særlige livsvej, der på smukkeste vis dannes, når vi deler vores inderste væsen med hinanden. Når vi viser verden hvem, vi er, og deler vores unikke kvaliteter og evner, så opnår vi den dybeste indre tilfredsstillelse, et menneske kan føle.

 

Hvor mon din livsvej fører dig hen i 2017?

 

Det er selvfølgelig et stort og uvist spørgsmål – for heldigvis kan vi ikke forudse fremtiden og vores ønsker har det med at ændre sig over tid. Men forhåbentlig har du en idé om, hvad dit hjerte brænder for og din sjæl ønsker sig i den kommende tid?

Læs mere

Share & connect!
Ja, jeg er jaloux! + yndlingsmusik!

Ja, jeg er jaloux! + yndlingsmusik!

Jeg kan være en sådan lidt stædig og selvhøjtidelig type, der nogle gange mener, jeg har fundet de vises sten i livet. Jeg siger, at alt handler om accept og at elske livet, som det er. Under den lidt arrogante og polerede overflade gemmer der sig et sprødt, blødt og meget følsomt hjerte, der kan føle jalousi. Og som mest af alt ønsker at være elsket, elske og gøre en forskel for andre end mig selv <3

 

Manden i mit liv

For nylig er jeg blevet pinlig bevidst om, hvordan jeg i mange sammenhænge prøver at beskytte den enorme følsomhed, jeg bærer rundt på (i bund og grund tænker jeg, at alle mennesker har denne følsomhed, så spar gerne diagnosen:)). Det har resulteret i, at jeg, fra jeg var helt ung, altid er gået fra mine kæreste, før de gik fra mig. Og det er ikke kun i kærlighedsrelationer, at dette mønster har styret mig. Jeg kan faktisk se det nærmest alle steder. Når noget bliver svært, så får jeg en helt enorm trang til at løbe. Jeg mærker indeni lettelsen og glæden ved at frigøre mig fra det, der potentielt kan såre mig.

Det er vist ikke en hemmelighed, at jeg sidste sommer mødte manden i mit liv <3 Den mand, der både spejler og udfordrer mit sjæl på den helt rigtige måde. Jeg genkender hans dybeste væsen, hans ild, egenrådighed, kærlighed, følsomhed, styrke… ja jeg kunne blive ved. Jeg har nu i over et år været i processen med at åbne mit hjerte og lukke ham ind. I starten af et forhold er det som om, vi får hjælp af kemien – eller universet om du vil – idet forelskelsen gør det umuligt at holde fast i ego, frygt og gamle mønstre. Og det er jo skønt, men også lidt kunstigt. Jeg er vild med fasen efter, der handler om at tillade kærligheden blive moden. Jeg føler, at min kærlighed til min mand bliver større og større med alt, hvad vi oplever sammen – og faktisk især i vores sammenstød og ‘kriser’.

 

Følsomhedens hav

Jeg surfer på følsomhedens hav – i glæde og ekstase over at have så skøn en mand i mit liv og i usikkerhed og frygt for at miste. Uanset hvor gode vi er sammen og hvor god min mand er til at bekræfte mig og vores kærlighed, så mærker jeg, at jo dybere vi lærer hinanden at kende, jo mere viser gamle sår sig og pludselig kan jeg føle mig totalt afvist, hvis han for eksempel bare kommer 10 min. senere end planlagt. Eller jeg kan føle jalousi, hvis han vælger at tilbringe tid med andre end mig…

Læs mere

Share & connect!
Den kærlige seksualitet & seksuel kærlighed

Den kærlige seksualitet & seksuel kærlighed

Sex må siges at være kærlighedens fysiske udtryk eller hvad siger du?

Nogle mennesker hævder, at de sagtens kan have sex, uden der er kærlighed involveret, andre kan slet ikke åbne sig seksuelt uden at kende og føle kærlighed til det andet menneske… Hvordan hænger det sammen?

Jeg har en fornemmelse af, at der er nogle kønsforskelle, men igen tror jeg, det vil være alt for stereotypt bare at sige, at mænd sagtens kan knalde uden kærlighed og kvinder ikke kan. Og jeg tror, jeg vil få på puklen af ny-feminister og bløde mænd, hvis jeg bringer den forenkling ud i verden. På den anden side kan der – ifølge den seksuelle tantra – være noget om snakken, idet den måde mænd og kvinder er skabt til at udveksle energi er gennem et kredsløb, hvor kvinden giver gennem hjertet og manden giver gennem pikken. Omvendt er mænd modtagelige i hjertet og kvinder er modtagelige i skridtet. Når kærligheden flyder frit mellem en mand og kvinde, så giver kvinden sin kærlighed fra hjertet og manden sender sin kærlighed ind i kvinden under elskoven, deres energi/kærlighed cirkulerer.

 

Det gode kredsløb

Når elskov føles dejligt og giver meget glæde og energi til begge parter, så er det et tegn på, at dette kredsløb er intakt og at hjertet derfor er med under sex. Selvfølgelig kan det mekanisk lade sig at gøre at fuldføre akten uden at hjertet udsender energi, men det vil føles mere tomt og energiløst. Og for mange kvinder er det faktisk svært ikke spontant at åbne hjertet, når de modtager manden. Om manden på den anden side kan lukke sit hjerte og undgå at modtage kvinden er måske mere sandsynligt og dermed er vi tilbage til den første antagelse – at en kvinde naturligt vil forbinde kærlighed og sex og at mænd kan “vælge” enten at åbne eller holde hjertet lukket under sex.

Læs mere

Share & connect!