6 smage til MER livsenergi!

6 smage til MER livsenergi!

Har du brug for ny mad inspiration?

Inspiration som ikke har fokus på afsavn, men i stedet på hvordan du kan højne din sundhed på en naturlig måde?

Ayurveda lægger vægt på, at vi bruger naturlige og så vidt muligt lokale råvarer. Derudover er et af de vigtigste principper, at vi sørger for at få alle de seks smagsvarianter, der findes, i hvert måltid. Når vi får alle 6 smage, så føler vi os mætte og tilfredse, og vi får de næringsstoffer, vi skal bruge.

De 6 smage er:

Sødt: Findes i korn, pasta, ris, brød, søde frugter, mælk, smør, olier, nødder og sukker.

* Denne smag beroliger og opbygger vores system.

 

Salt: Findes i alt saltet mad.

* Salt hjælper fordøjelse og cirkulation generelt.

 

Surt: Findes citrusfrugter, bær, tomater, syltede madprodukter og salatdressing.

* Den sure smag fremmer spytsekretionen, som er det første skridt i fordøjelsesprocessen.

 

Bittert: Findes i grønne bladgrøntsager, grønne og gule grøntsager, kål, selleri, broccoli, rosenkål, rabarber, kaffe.

* Den bitre smag virker slankende, anti-inflammatorisk og fremmer cirkulationen.

Læs mere

Share & connect!
Rødbede hummus – essensen af ayurvedisk mad!

Rødbede hummus – essensen af ayurvedisk mad!

Jeg får mange spørgsmål om ayurvedisk mad. Mange, der er interesseret i ayurveda og kender til deres dosha, finder lister på nettet, hvor de kan se, hvad de ‘bør’ spise og ikke ‘bør’ spise.

Dette er dog en noget forenklet tilgang til ayurvedisk mad i min optik.

Ayurveda er læren om de fem elementer i universet, som vi alle er præget af. Derfor kan vi aldrig reduceres til én type menneske, som altid har brug for xxx mad… Der vil være nogle tendenser, vi kan følge, men mere end det handler om specifikke fødevarer, så handler det om, hvordan vi tilbereder, sammensætter og spiser vores mad.

Det kan være komplekst, men lad os sammen starte i dag med essensen af ayurvedisk mad. Nemlig to af de vigtigste principper, som vi ALLE kan tage til os og gavne af, uanset vores dosha-sammensætning og evt. aktuelle ubalancer:

 

  • DE 6 SMAGE!
  • SPIS REGNBUEN!

Ayurveda fortæller os, at vi først vil føle os tilfredsstillet af et måltid, hvis det indeholder alle de seks smage, der findes: sød, salt, sur, krydret, bitter og sammensnerpende.

Og ligeledes at jo flere af regnbuens farver vi putter i vores mad, jo flere næringsstoffer til os.

Denne hummus er en variation, hvor jeg har tilføjet bagt rødbede. Udover at den smager dejligt og giver os alle de seks smage i et måltid, så får vi med rødbede, citron og persille mange flotte farver og dermed god næring! Og de farver du ikke får her, kan du supplere med i resten af din menu.

Rødebedehummus er også en god sommerspise, da vi kan sætte den på køl og tage den med på picnic mm. Jeg har skrevet i parentes, hvilke smage du får.

 

God fornøjelse!

 

Læs mere

Share & connect!
Kajkager og kogte frøer – om udrensning og selvkærlighed

Kajkager og kogte frøer – om udrensning og selvkærlighed

Jeg kan huske, at jeg i mine yngre dage følte, jeg jeg gav mig selv omsorg, når jeg for købte noget “lækkert” at spise, det kunne være slik, chokolade eller kage. Når jeg havde spist det, jeg havde købt med henblik på selvkærlighed, så føltes det bare ikke særlig godt indeni. Jeg fik ofte oppustet mave eller direkte mavesmerter, som gjorde jeg følte, jeg ikke kunne være omkring andre mennesker.

Jo mere jeg gennem årene har lært min krop at kende ved bevidst at give min krop opmærksomhed blandt andet gennem yoga og min meditationspraksis, så er det blevet tydeligere for mig, hvad der egentlig er kærligt. Jeg er langt fra hellig. Jeg elsker stadig et godt stykke chokolade, en velbrygget kop kaffe og en god bøf indimellem. Men det er som om, jeg mærker min stopknap tydeligere og jeg kan tage bevidste beslutninger om at give min krop en velfortjent pause, når den trænger.

Læs mere

Share & connect!