Smerten ved det perfekte liv!

Smerten ved det perfekte liv!

For nylig så jeg filmen om Whitney Houstens liv, og jeg har simpelthen nærmest ikke kunne ryste den af mig igen. Da jeg voksede op, var hun en af dem, jeg så op til. Med en fantastisk stemme, et smukt ydre og en karriere alle vel kan være misundelig på, ønskede jeg at være som hende. At se hende bag facaden og hvilket – undskyld sproget – lorteliv, hun levede, som afhængig af stoffer siden 12 år, har sat en storm i gang inden i mig.

Selvom vi vel alle efterhånden HAR fattet, at det at være berømt og rig ikke gør en lykkelig… Så er jeg alligevel rystet over, hvor mange af tidens forbilleder, der dør af “fejlmedicinering” (læs: misbrug af substanser for at kompencere for et ulykkeligt hjerte) i disse tider. Hvis jeg ikke husker meget galt, så er Michael Jackson, George Michael, Robin Williams, Prince, Heath Ledger, Philip Seymour Hoffman… med MANGE flere også i den kategori.

 

Drop glansbilledet

Det jeg reflekterer over er, hvordan vi mennesker i vores iver efter kun fremstille og mærke det pæne, smukke og nemme, gemmer alt andet væk ved at se op til glansbilleder. Personer, som i virkeligheden er alt andet end glansbilleder. Vi begynder at lave os selv om og ligne dem, vi ønsker at fremstå som, i det små med make-up, designertøj, retoucherede fotos, og bevæger os måske over i kosmetiske operationer og såkaldte “recreational drugs”, som skal gøre os mere selskabelige og socialt accepterede… I stedet for bare én gang for alle at vise verden, hvem vi er!!

Læs mere

Share & connect!
Den største gave, du kan give dig selv!

Den største gave, du kan give dig selv!

Du har lagt en masse energi i dit arbejde eller i at være mor (eller far) med alt, hvad det indebærer, i lang tid. Du kan mærke, det er tid til at gøre noget godt for dig selv… At give dig selv en gave, men hvad skal det være? Hvad skal der til for at fylde dig op?

I hverdagen har mange af os en tendens til hovedsageligt at have vores opmærksomhed placeret udenfor os selv. Vi skal kigge os for i trafikken, tage hensyn til andre, lytte til vores chef og tage os af vores børn. Vi læser om andre, ser TV og youtube videoer om andres liv i ét væk. Vi befinder os på den måde udenfor os selv, idet vores opmærksomhed er udenfor os selv. Hvis vi reflekterer lidt over det, er det faktisk vores opmærksomhed, der skaber vores liv. Vi kan nemlig kun opleve og sanse det, vi giver vores opmærksomhed.

Hvis al vores opmærksomhed er hos vores børn, på vores arbejdsopgaver eller i diverse magasiner eller TV-serier, så definerer disse kvaliteten af vores liv og vi kan nemt føle os drænet.

Når vi lukker øjnene i meditation, så begynder vi pludselig at opleve os selv indefra. Dette kan være konfronterende og ikke særlig rart først, hvis vi ikke har givet vores indre meget opmærksomhed gennem tiden. Måske har vi endda overhørt signaler og behov, som pludselig forstærkes og kræver vores nærvær og handling i nuet. Det er lidt som et afmagret barn, der skriger på mad – og som tager lidt tid at berolige igen, selv efter maden – i dette tilfælde opmærksomheden – er vendt tilbage. Det er dog en helt nødvendig rejse på vej tilbage til et afbalanceret nervesystem og dermed til et inspireret og energifyldt liv. Det er faktisk den største GAVE, vi kan give os selv – vores udelte opmærksomhed!

Læs mere

Share & connect!
MER livsenergi? + video!

MER livsenergi? + video!

Velkommen til mit univers, som jeg kalder Lev mere – Kæmp mindre!

 

Hvad mener jeg egentlig med det? Hvilken kamp taler jeg om?

 

Hvis du har det med at se livet, som en lang to-do liste, hvor du først er glad og kan føle dig fri, når du er i gennem alle tjekpunkterne, så lever du i kamp!

 

Eller hvis du lever efter idéen om, at livet er en stige, du skal vandre op ad og hvor du KUN lykkes, hvis du hele tiden bliver bedre og avancerer – får en større stilling, bedre løn eller lignende, så kæmper du ligeledes!

 

Trang til præstation, ydre anerkendelse og tro på, at du først er god nok, hvis du lykkes med ydre mål kan nemt føre til modløshed, lav energi og i sidste ende sygdom…

 

Det gjorde jeg selv i mange år og var i 2001 på vej ind i en depression, indtil jeg startede med yoga!

 

Lad os LEVE MERE NU <3

 

Læs mere

Share & connect!
Lær at stilne dit flakkende sind

Lær at stilne dit flakkende sind

“Når vi vågner fra en drøm, er vi ikke i tvivl om, at vi selv skabte alting i drømmen. At selvom vi bevægede os i andre omgivelser og havde kontakt med andre mennesker, så var det alt sammen noget, der skete inden i os. Sådan er hverdagen også, men vi ved det ikke nødvendigvis – idet vi netop gennem det flakkende sind holdes fanget i illusionen om verden ‘derude’. Fordi den ene tanke oftest afløser den anden, så kan vi ikke ‘nå’ at mærke og høre vores mere sande selv herunder.

 

I gennem meditation og dermed lavere hjernebølge frekvens smuldrer denne illusion og vi får en mere direkte kontakt til vores skabende bevidsthed. Dette lag af bevidstheden sender spontane beskeder til os, det vi også kan kalde vores intuition, som får os til at træffe mere livgivende og – for os – rigtige valg. Det er for eksempel svært at blive ved at med svine kroppen til med usund mad og livsstil, når vi mærker os selv herfra. Og pludselig forstår vi tydeligt, hvad rødderne til vores begrænsninger handler om og kan rive dem op ved rode og så nye, livgivende frø…”  (Fra bogen ‘Lev Mere – Kæmp Mindre’) ?❤️

 

Se Videobloggen om emnet:

 

Skærmbillede 2016-06-17 kl. 09.41.31

 

Share & connect!
Insistér – på at du kan få det ligesom du ønsker det!

Insistér – på at du kan få det ligesom du ønsker det!

Ja, du hørte rigtigt.

Insistér!

Nægt fra dit inderste at give op. Insistér på at livet kan være lige præcis så eventyrligt og guddommeligt, som du inderst inde ved, det er skabt til at være.

At nøjes eller være ok med sit liv er for slapt og mere end det, det er en pest, du bærer i dit indre. Et ubehag, der gennem tid kan udvikle sig til fysiske og psykiske mén og sygdomme.

Drivkraften og lysten til at noget skal ændre sig og blive mere fuldkomment kommer fra dit inderste – en slags sjælens kald. Det er IKKE ønskerne og begæret efter mere, der er problemet, men i stedet accepten af mellemtilfredshed eller direkte utilfredshed med dit liv.

Når jeg bruger ordet insistere, så ønsker jeg at henlede din opmærksomhed på en dyb, indre kraft. En viljestyrke, der ikke er det samme som at kæmpe for noget på det ydre plan. Når du kæmper, så kommer det fra idéen om, at der er noget du skal “gøre” eller lægge dine fysiske kræfter i, for at det, du ønsker, skal ske. Når du insisterer på at noget skal ske, så kommer det indefra. At insistere er som at bekræfte din fødselsret til lykke. Når du kæmper, prøver du i stedet at overbevise dig selv og andre om, at du er det værd.

Ja, ja det er jo altsammen bare ord. Men hvordan gør man?

Først og fremmest: bliv bevidst om din indre dialog. Det er nemmere sagt end gjort. De fleste af os har et sind, der kører på autopilot. Hvor tanker kommer og går, som det passer dem. Tanker, der for de flestes vedkommende desværre ikke er synderligt originale men mere et tilsyneladende tilfældigt samsurium af idéer om os selv og livet, vi ubevidst har samlet op igennem årene. Det man ofte kalder overbevisninger.

Når du først har samlet dine overbevisninger op gennem din opvækst, så kan du risikere at bruge resten af livet på blot at bekræftet dem – ved mindre du bevidst ændrer dine overbevisninger eller lærer at stilne dit sind i gennem for eksempel yoga eller meditation.

Det skal lige tilføjes at mange af vores tillærte overbevisninger heldigvis er positive og livsbekræftende. Det er dem, der har støttet dig til at skabe alt det, du føler taknemmelighed for og stolthed ved i dit liv i dag. Men desværre er rigtig mange af vores overbevisninger dog hæmmende for vores frie udvikling og dermed virkeliggørelsen af vores drømme. For hvis du ikke tror, du er noget særligt, eller hvis du for eksempel kunne mærke det stritte i dit indre, da jeg skrev, at det er din fødselsret at være lykkelig, så kan du selvfølgelig ikke insistere på det.

Når du begynder at kunne betragte dine tanker udefra og den vej igennem bliver herre i eget hus igen, idet du frit kan til- og fravælge tanker, så kan du skabe et gunstigt miljø for den rene, uskyldige insisteren. Det er på en måde lidt ligesom at finde tilbage til sit indre barn. Den magiske, uskyldige, naive del af dig, der er sikker på, at det du giver dig i kast med lykkes. Og selv hvis noget ikke lykkes, så fortsætter du blot alligevel. Selv hvis en afvisning skulle komme din vej, så fortsætter du alligevel i barnets naivitet – og i den bevidste voksnes tillid til at lykke, glæde og ekstase er din livsvej.

Da jeg genåbnede mit firma sidste sommer, efter i et par år at have troet jeg skulle noget andet, så oplevede jeg at frø, jeg tidligere havde plantet i min virksomhed, begyndte at spire. Jeg fik bogstavelig talt indsigt i, at intet vi nogensinde lægger vores energi i er spildt eller ikke tæller i universets regnskab. Og så ramte indsigten mig: Den eneste forskel på de mennesker, der lykkes med det, de sætter sig for, og dem, der ikke gør, er, hvor længe de bliver ved med at insistere. Det ER en universel lov, at det vi giver vores energi vokser og på rette tidspunkt vil frugterne modnes og være klar til at blive plukket.

I dag gik jeg til et forlag med min bog, Lev Mere – Kæmp Mindre. Den bog insisterer jeg på at se – først på det danske marked og senere på en større scene. Det er faktisk en DONE DEAL for mit hjerte ved det, mit sind ser det og jeg lever det. Og så har min lærer og største nulevende inspirator, da også lige nævnt at bogen ER udgivet i den her video…

Hvad vil du gerne insistere på at se virkeliggørelsen af?

 

Givet i kærlighed <3
Maria

 

 

Share & connect!
Lad idealerne falde + yogavideo

Lad idealerne falde + yogavideo

Den fineste balance i livet oplever jeg som balancen mellem målrettet opmærksomhed på det, vi allermest ønsker, og så kæmpe ydmyghed overfor livets uforudsigelighed.

Jeg har lige ligget ned et par uger med en noget sejlivet urinvejsinfektion. Den fik lov til at udvikle sig fra en simpel blærebetændelse, fordi min indre stædige medicinkvinde tog over, som jeg har oplevet så mange gange før. Indeni har jeg fuld tillid til, jeg kan heale mig selv – med lidt hjælp fra naturen – og ofte virker det. Men ikke altid og ikke denne gang. Som i alle andre sammenhænge i livet, går jeg efter idealet. I dette tilfælde var det for mig at undgå medicin, som jeg grundlæggende ikke føler mig tryg ved. Jeg elsker min krop så højt, at jeg vil gå langt for ikke at indtage noget, der kan skade mit system. Desuden tror jeg faktisk på, at sygdom er godt for immunsystemet. At immunforsvaret aktiveres og netop styrkes, hvis det får lov til at gøre sit arbejde. Da feberen først brød ud, brugte jeg et par dage i feberrystelser, for at give kroppen mulighed for netop at heale sig selv den vej. Feberen fortsatte dog og da jeg skulle til at agere mor og underviser igen, kom panodil ind i mit liv og senere penicillin.

Jeg fik det bedre, men kunne kun ligge ned i lang tid. Det gav mig tid til at reflektere og erkende, hvor vigtig kroppens funktionsdygtighed egentlig er i dette liv. Hvor afhængige vi er af, at kroppen har det godt. Jeg tror, mange af os ofte føler os hævede over kroppens behov og identificerer os mere med sindet og dets ubegrænsethed, viljestyrke og handlekraft. Men hvis kroppen først ligger ned, så er der altså grundlæggende svært at virke i den fysiske verden.

Imens jeg lå og tænkte og mærkede, ramte alle de svære spørgsmål og følelser mig pludselig. Hvorfor lå jeg her? Hvorfor ramte dette mig? Jeg kunne ikke være der for mine børn en hel uge. Jeg måtte aflyse yogahold og møde meget syg op til starten på en en ny workshop med mange deltagere. Jeg følte faktisk skam over ikke at være det sundhedsideal og den perfekte mor, som en del af mig ønsker at være. Lige pludselig spredte skammen sig som en kaskade ud over mit liv. Ud over mit parforhold, mine relationer og mest selvfølgelig i min indre dialog – i forholdet til mig selv. Følelserne var gamle, nogle jeg har kendt længe og selvom mit bevidsthedsniveau i dag er et andet og jeg sagtens rationelt kan fortælle mig selv, at det er naturligt at være et helt menneske med fejl og mangler, så havde jeg svært ved at løfte mig selv ud af tilstanden.

Jeg har været meget inspireret af Brené Brown, som studerer og kommunikerer omkring skam og sårbarhed. Hun kalder skam for “the swampland of the soul” og hentyder til, hvordan skam dybest set handler om følelsen af at være forkert, som vi er. På rejsen mod at lære vores sjæl eller dybere lag at kende vil vi uundgåeligt møde denne følelse. Jeg ser det, som en del af mit livsformål at rense og frisætte mig selv for skammen og i stedet træde fuldt og helt ind i mit lys.

Det jeg allerhelst vil give videre i verden – til mine børn og alle andre – er hele mig. At turde vise hele mig, for der er intet mere befriende end at være sammen med mennesker, der favner dem selv i alle deres perfekte så vel som uperfekte sider. Som tør at være sårbar, ærlig, stærk og livskraftig på én gang.

Jeg håber denne blog vil være med til at minde dig om, at du også er et fuldkomment menneske. At du også er et lys, der fortjener at skinne i verden, men at de svære følelser er en naturlig del af vejen.

Jeg vedlægger udpluk af et blidt yogaprogram, som du kan bruge til at skabe harmoni i dit indre eller til at finde ro inden sengetid. Hvis du er interesseret i at tilmelde dig onlinekurset Mindful Yoga, hvor hele denne video samt meget mere findes, så læs mere her.

 

Givet i kærlighed <3

Maria

 

Share & connect!
Når du åbner dig for inspiration

Når du åbner dig for inspiration

I sidste uge skrev jeg om første skridt på ayurvedaens rejse; at balancere vata dosha*, som grundlæggende set handler om at berolige nervesystemet. Jeg hævdede, at et roligt nervesystem er udgangspunktet for at have det godt og føle sig lykkelig. Det lyder måske lidt vildt, eller?

Hvad sker det egentlig, når vi for eksempel igennem yoga og mindfulness beroliger vores system? Og hvad er de effekter, vi kan forvente at få ud af det?

Foruden de fysiske effekter som normaliseret blodtryk, lavere puls, stærkere fordøjelse og immunforsvar, så er vata dosha – når balanceret – forbundet med evnen til at modtage inspirerede idéer. Evnen til at åbne til en højere kanal af energi, begejstring, kreativitet og livsglæde.

Læs mere

Share & connect!
At berolige nervesystemet + video

At berolige nervesystemet + video

“The techniques of yoga are methods of purifying the nervous system so that is can reflect a greater degree of consciousness and our lives can be an increasing positive force in the world. Our experience of the world depends entirely on the state of our nervous system”

(Fra Patanjalis Yoga Sutras i Alistair Shearers udgave)

 

En af de vigtigste faktorer, der påvirker hvor meget lykke og velvære, du føler, er tilstanden af dit nervesystem. Hvis dit nervesystem så at sige er “oppe og køre”, går hele din krop i alarmberedskab og du vil føre dig stresset og ude af stand til at nyde øjeblikket. Denne tilstand beskrives i Ayurveda, som akkumulering af livsenergien vata dosha. Vata står for alt, der er luftigt, hurtigtbevægende og foranderligt. Vores samfund er i den grad præget af vata – alting går stærkt: Vi rejser fra den ene ende af verden til den anden. Kommunikerer trådløst over de digitale medier. Har konstant fokus på innovation og udvikling. Selv vores klima, der er luftigt, køligt og hurtigt skiftende skubber os i retning af denne ubalance. Når alting går hurtigt og vi ikke får de fornødne pauser, bliver vi disponible for akkumulering af vata – det vi kalder stress.

Forestil dig, du sover over dig en mandag morgen. Du vågner med fornemmelsen af, at noget er galt. Rækker ud efter uret og ser at klokken er 7.49. Om 11 minutter skal dine børn være på deres skole og en halv time senere skal du sidde klar til møde på din arbejdsplads. Der skal bades, smøres madpakker, spises morgenmad og køres til skole og arbejde. Der er ikke tid nok. Du springer op og hiver dine børn ud af sengen. Din yngste vil ikke op og bliver sur og tvær. I diskuterer om vigtigheden af at komme til tiden og da du endelig vender din opmærksomhed mod dit ældeste barn sidder han/hun med telefonen fremme – stadig i nattøj – og tjekker Facebook. Inden du når at sige noget, tjekker en besked ind på din telefon. Din kollega spørger, om du har husket at printe papirerne, som i skal dele ud til mødet i dag… Det har du ikke.

Din krop er i alarmberedskab og selvom dette er et tænkt eksempel, er det ikke ualmindeligt for os danskere at være i situationer som disse dagligt. I en stresset tilstand er dit såkaldte sympatiske nervesystem overaktivt. Din krop forbereder sig på enten at kæmpe eller flygte. Det betyder at din puls og dit blodtryk stiger, dit åndedræt bliver overfladisk og al energi føres fra de indre organer ud i arme og ben. Det er en smart mekanisme, hvis du for eksempel bliver overfaldet eller truet på livet, men det er meget uheldigt, hvis du mere eller mindre dagligt går rundt i denne tilstand. For i kamp-og-flugt tilstanden er der ikke brug for at kunne fordøje mad, bekæmpe bakterier og vira, sove eller dyrke sex – for bare at nævne nogle få funktioner, der amputeres under stress. Sindets aktivitet øges også, så vi bliver tit mere bekymrede og frygtfulde, når vi har for meget om ørerne. Og når sindet først stikker af med os, så bliver kroppen endnu mere stresset og så er en særdeles ond cirkel sat i gang. Læs mere

Share & connect!
Opgøret med one size fits all + mp3

Opgøret med one size fits all + mp3

Så er det godt nyt for alle rebeller.

Der findes faktisk en sundhedstradition, som hylder individualitet og gør op med ideen, one size fits all. Ayurveda, som betyder Livets Videnskab, gør op med universelle paradigmer om ”sundt” og ”usundt”. Hermed bekræfter videnskaben, det du måske kan mærke intuitivt, at vejen til sundhed ikke er den samme for dig, som for din veninde eller mand. Selvom vi sommetider ihærdigt forsøger at ligne og blive som andre, må vi igen og igen sande, at der kun er én af os hver, og at balance og harmoni ser forskelligt ud i alle mennesker.

Jeg undres tit over, hvorfor vi alligevel lapper damebladene i os – og sidder og nikker, når den ene efter den anden artikel om sundhed og ny forskning bliver offentliggjort? En uge fortæller et paradigme måske, at det er usundt at drikke kaffe, og senere fortæller et andet, at det er sundt. Vi bliver kastet rundt i manegen med alt det “nye” sunde, vi skal gøre. Hvorfor tager vi de skiftende vinde til os, når vi måske ikke har lyst, eller det ikke føles rigtigt? Jeg tror mange af os er druknet i dagligdagens gøren og iver efter præstation – som jeg tillader mig at kalde kamp. Og i kampens hede har vi måske mistet tilliden til os selv eller er faret vild, og vi ender med at lytte til andre.

Da jeg først blev involveret i helseverdenen gennem yoga, så tog jeg idéerne om alt det, som ikke ansås for “sundt” til mig. Jeg udviklede mig alene ved tankens kraft nærmest til multiallergiker. Jeg fik kløe i øjnene bare at af kigge på brød og var sikker på, at jeg ikke kunne tåle mælk og sukker. Jeg har med tiden fundet ud af, at jeg kan slippe disse fikse ideer og leve et mere balanceret liv på alle planer, når jeg lytter til mig selv.

Læs mere

Share & connect!