Stå af gaveræset og mærk HVEM, du er! + øvelse

Stå af gaveræset og mærk HVEM, du er! + øvelse

Måske er du allerede ved at handle gaver til dine kære? Måske har stressen sneget sig ind?

En central tanke i ayurveda er, at du først gør klogt i at fylde dig selv op, og at du derefter ikke kan undgå at flyde over og være et givende menneske. Når vores “kamp og flugt nervesystem” beroliges, og vi dybt inde stoler på, at vi kan tage hånd om vores egne behov, så kan vi blive de givende mennesker, det var meningen, vi skulle være.

Du giver hele tiden, uanset om det kommer i form af gaver, tjenester, ord eller slet og ret igennem din energi – altså den, du ER. Men hvem, du ER, definerer kvaliteten af, hvad du kan give til andre.

Derfor er det meget mere kraftfuldt at stille sig selv spørgsmålet: HVEM vil jeg gerne være end hvad ønsker jeg mig i 2018!

Sæt ind på din energimæssige konto i 2018

Måske har du i år lyst til også at give dig selv en gave i kærlighed? En gave, der rækker langt ind i det nye år og ud i din fremtid? En livstransformerende gave, som sætter ind på din energimæssige konto? Der netop hæver standarden for HVEM, du er?

Læs mere

Share & connect!
ALT hvad du oplever omkring DIG selv, er dig selv + podcast

ALT hvad du oplever omkring DIG selv, er dig selv + podcast

Kig dig omkring. Jo, gør det nu…

Alt hvad du ser, fornemmer, mærker, hører, smager og lugter er en del af dig. Verden, som du sanser den, ER dig!

Har du nogensinde lagt mærke til, at du opfatter ting anderledes end folk omkring dig? Har du oplevet at gå fra et møde med en anden person, for senere at finde ud af, at I har taget noget helt forskelligt med fra mødet? Har du tænkt over, at ti forskellige mennesker ville beskrive foreksempel et billede på ti forskellige måder?

En af de gamle vediske tekster fra Indien, udtrykker det således, “Du er ikke i verden, men verden er i dig”. Det vil med andre ord sige, du er ikke en lille løsrevet del af helheden, du ER helheden. Virkelig at erfare dette – og ikke blot forstå det med hovedet – er hvad livet handler om i følge ayurveda. Når vi bevidst favner ALT omkring os, som en del af os selv, så transformeres virkeligheden og vi erfarer, hvad alle spirituelle retninger taler om, ENHEDEN. At alt hænger sammen, at alt er ét.


Men hvad betyder det for dig?

Læs mere

Share & connect!
11/9 – når sandheden vil frem + øvelse!

11/9 – når sandheden vil frem + øvelse!

I går var det 16 år siden mit liv ændrede sig radialt på bare et øjeblik!

For 16 år siden vred jeg mig i psykisk smerte. Jeg orkede ikke mit liv, som universitetsstuderende, og i mit indre tumlede jeg hele tiden med spørgsmålene: Er dette virkelig hvad livet handler om? Studie, arbejde, penge, familie? Er der slet ikke nogen ‘rigtig’ mening?

Jeg havde virkelig lav energi, når jeg vågnede om morgenen, og kom kun igennem dagen ved at tænke på den næste kop kaffe, den næste slikpose og weekenden, hvor der måske var et øjebliks pause fra pligter og gøremål. Hvor jeg måske skulle drikke mig fuld og glemme, hvor ligegyldigt det hele føltes…

Synkront med at tårnene styrtede i New York, styrtede noget sammen indeni mig, og det var som om, jeg vågnede til et nyt liv. Det liv, hvor pligt og alt det, der var “rigtigt” og som jeg “burde” gøre, faldt i baggrunden. Et liv, der var båret af livslyst, fordi jeg tillod mig selv, at droppe de ting, som egentlig ikke føltes rigtige dybest inde. Det blev farvel til mit studie, min kæreste, den faste lejlighed og det frivillige arbejde, der startede som et eventyr, men endte som en fed, energisugende pligt.

Læs mere

Share & connect!
Smerten ved det perfekte liv!

Smerten ved det perfekte liv!

For nylig så jeg filmen om Whitney Houstens liv, og jeg har simpelthen nærmest ikke kunne ryste den af mig igen. Da jeg voksede op, var hun en af dem, jeg så op til. Med en fantastisk stemme, et smukt ydre og en karriere alle vel kan være misundelig på, ønskede jeg at være som hende. At se hende bag facaden og hvilket – undskyld sproget – lorteliv, hun levede, som afhængig af stoffer siden 12 år, har sat en storm i gang inden i mig.

Selvom vi vel alle efterhånden HAR fattet, at det at være berømt og rig ikke gør en lykkelig… Så er jeg alligevel rystet over, hvor mange af tidens forbilleder, der dør af “fejlmedicinering” (læs: misbrug af substanser for at kompencere for et ulykkeligt hjerte) i disse tider. Hvis jeg ikke husker meget galt, så er Michael Jackson, George Michael, Robin Williams, Prince, Heath Ledger, Philip Seymour Hoffman… med MANGE flere også i den kategori.

 

Drop glansbilledet

Det jeg reflekterer over er, hvordan vi mennesker i vores iver efter kun fremstille og mærke det pæne, smukke og nemme, gemmer alt andet væk ved at se op til glansbilleder. Personer, som i virkeligheden er alt andet end glansbilleder. Vi begynder at lave os selv om og ligne dem, vi ønsker at fremstå som, i det små med make-up, designertøj, retoucherede fotos, og bevæger os måske over i kosmetiske operationer og såkaldte “recreational drugs”, som skal gøre os mere selskabelige og socialt accepterede… I stedet for bare én gang for alle at vise verden, hvem vi er!!

Læs mere

Share & connect!
Når det uforudsete sker – om ulykke og vejen tilbage!

Når det uforudsete sker – om ulykke og vejen tilbage!

Måske er du ligesom jeg, en af de typer, som godt kan lide at have styr på sit liv? Som elsker at få noget for hånden hver dag, se resultater og kunne lave planer for fremtiden?

 

Bedst som vi lige synes livet kører, så kan det uforudsete dog ske. Det er ikke for at være dyster eller sortseer, men de fleste af os har nok prøvet i perioder, at livet ikke vil, som vi vil?

 

For to uger siden havde min kæreste et voldsomt uheld. Vi var lige flyttet sammen og alt tegnede perfekt. Bedst som vi lagde sidste hånd på vores drømme-familiebolig, så væltede livet – i form af tunge gipsplader – ned over min elskede. Jeg vidnede det hele, ringede 112 og sad hos ham i den halve time, han var i massive smerter inden ambulancen kom. Når et uheld sker, så går vi ind i vores alarmberedskabstilstand – også kaldet kamp og flugt – og det er heldigt og en stor gave fra naturens side.

 

I denne tilstand bliver vi nemlig super gode til at agere hensigtsmæssigt og klare skærerne. Det er straks mere udfordrende, når man skal ud af kamp og flugt tilstanden igen og vænne sig til en hverdag, der nu ikke er den samme som før. Først og fremmest er der arret på sjælen. Jeg føler det som om mit liv har mistet sin uskyld på godt og ondt. Før følte jeg mig usårlig, nu bliver jeg pludselig utryg over småting. Og jeg er blevet pinligt bevidst om, at jeg kan miste. Miste dem og det liv, jeg elsker.

Læs mere

Share & connect!
2017 – lad sommerfuglene flyve!

2017 – lad sommerfuglene flyve!

Ligesom puppen, der bliver til en sommerfugl. Ligeledes kan 2017 blive året, hvor du finder ud af dit skjul og spreder dine vinger i verden.

 

Vi har alle vores særlige livsvej, der på smukkeste vis dannes, når vi deler vores inderste væsen med hinanden. Når vi viser verden hvem, vi er, og deler vores unikke kvaliteter og evner, så opnår vi den dybeste indre tilfredsstillelse, et menneske kan føle.

 

Hvor mon din livsvej fører dig hen i 2017?

 

Det er selvfølgelig et stort og uvist spørgsmål – for heldigvis kan vi ikke forudse fremtiden og vores ønsker har det med at ændre sig over tid. Men forhåbentlig har du en idé om, hvad dit hjerte brænder for og din sjæl ønsker sig i den kommende tid?

Læs mere

Share & connect!
LEV HVER DAG – DROP ARBEJDE OG FERIE!

LEV HVER DAG – DROP ARBEJDE OG FERIE!

Lige nu sidder jeg og skriver på en tropisk ø med udsigt til bjerge, krystalblåt hav med koraller og havskildpadder og så lige en smuk pool og nogle liggestole foran mig. For kort tid siden fik jeg serveret en lækker grøntsags vegetarret og en sund grøn juice. Jeg er iført bikini med en sarong omkring mig og temperaturen er ca 26 grader. Det koster mig langt mindre at være her, end hvad jeg ville bruge i Danmark. I mens andre går rundt i kulde og jule-stress, har jeg valgt at bruge store dele af min december måned på Bali og Gili Islands.

Er jeg egentlig på arbejde eller på ferie? Det er noget, jeg har reflekteret en del over. Jeg ejer min egen virksomhed og havde egentligt planlagt et kvinderetreat til Bali, hvilket var min undskyldning for at købe flybilletten et par måneder tilbage. Min samarbejdspartner og jeg var dog sent ude og måtte sande, at vi ikke kunne nå at samle kvinder nok til, at det ville give mening at undervise hver dag. Vi endte med alligevel at tage afsted og bedrive hvad kunne kaldes et pilotprojekt. Vi er endt med at være fem kvinder, der rejser, dyrker yoga, mediterer, udforsker og nyder sammen.

Jeg får set øerne an, så jeg kan afholde det ultimativt bedste kvinderetreat til næste år og endnu vigtigere lige nu, jeg får mærket mig selv, tanket op, bliver inspireret og sætter spændende intentioner for det nye år. Både privat og professionelt – for hvad handler den opdeling egentlig om? For mig at se er opdeling af arbejde og fritid så kunstig og faktisk farlig for vores helbred. At vi kan finde på at deponere ⅓ del af vores tid (hvilket 8 timer i døgnet jo er) på at lave en masse ting, der ikke er glædesfyldte eller giver dyb mening, for at få penge til ‘at leve’ i vores fritid, er en af vores kulturs helt store vildfarelser. Det er ikke bare uheldigt, at vi lever sådan men i min mening en af de dybere grunde til alle vores ubalancer – både de fysiske, emotionelle og mentale. Så nej jeg er hverken på ferie eller på arbejde her på Bali. Jeg er i gang med at leve mit liv og følge min livsvej!

Læs mere

Share & connect!
Vidste du at utilpasset er et kompliment?!

Vidste du at utilpasset er et kompliment?!

Når jeg guider andre i meditation stiller vi ofte ind på spørgsmålet: Hvad er min livsvej eller mit livsformål? Mange bliver lettere paniske ved dette spørgsmål og måske det ligefrem trykker på et ømt punkt, fordi vi måske føler, vi skal ‘lede’ efter det rigtige job, det rigtige liv ‘derude’.

Du kan dog godt ånde lettet op – din livsvej ligger i din DNA. Du er skabt til at følge din livsvej. Hvis du bare lytter en lille smule indad og reflekterer tilbage på dit liv, så vil du få nogle indsigter, som kan guide dig i livet! Når du får det godt af noget, så er det et sikkert tegn på, at du er på rette vej, så spørg dig selv:

Hvad er jeg god til? Hvad giver mig energi? Hvad har andre sagt, jeg er god til?

Og det er faktisk ikke kun det, vi er gode til, der viser os vejen til vores ‘livs-succes’, men ligeså meget det, vi har haft svært ved og været udfordret af i livet. Nogle af de personlige træk, vi måske ligefrem har skammet os over, er en klar indikator på potentiale. Fordi netop DET fortæller os, at vi har prøvet at passe ind uden held og det ER et held! Hurraa! For når vi ikke passer ind, så opdager vi, at vi er unikke og det giver os en fornemmelse af, hvad vi hellere vil end blot at følge mængden.

Læs mere

Share & connect!

BALI – en drøm med drøm på går i opfyldelse!

I mange år har jeg har haft et billede af grønne, balinesiske rismarker hængende på min opslagstavle. Med tiden er billedet falmet noget, men det er drømmen ikke… Jeg ved ikke, hvordan drømmen kom til mig (det var før ‘Spis, bed og elsk’- feberen), men jeg ved bare, at jeg har set balinesiske rismarker og mærket Balis eksotiske og venlige stemning i mit blod længe.

Da jeg i 2014 blev færdig med at tage min drømme uddannelse hos Deepak Chopra i dejlige Californien, følte jeg mig bestemt ikke færdig med den energi, som det center og det område repræsenterer og bringer frem i mig. Jeg har vidst, at jeg fortsat skulle have en stærk forbindelse med centeret, hvilket har ført mig til to møder med min lærer, Deepak Chopra, i Skandinavien og nu, noget jeg er sindssygt stolt af! Et samarbejde med min absolut yndlingslærer – efter Deepak – fra min uddannelse; Kali Love!

Min lærer – og nu kollega – Kali er en superkompetent og kraftfuld undeviser, der er med til at uddanne hundredevis af mennesker hvert år på Chopra Centeret… Og nu laver vi et super lækkert, luksuriøst og saftigt kvinde retreat til BALI sammen! En drøm med drøm på går i opfyldelse…

Kali har boet på Bali og har som hun selv beskriver det familie der, så retreatet er bygget op med to dele. Første del er 7 dage ved stranden, hvor vi vender opmærksomheden indad og har temaet HOMECOMING. Altså for dig, som føler du har mistet dig selv i karrieren, moderskabet, parforholdet eller livet. Dig, der ønsker at prioritere dig selv og vil fordybe dig i dit unikke livsformål og i det hele taget sætte nydelse, livsglæde og søsterskab i højsædet. Efter en uge afslutter retreatet så med tre dage, hvor vi bor inde i landet og vil deltage i kulturelle og religiøse begivenheder og dyrke naturen…

Læs mere

Share & connect!
Sjælekaldet

Sjælekaldet <3

Kender du det?

 

Du kigger dig omkring i dit liv og du har intet reelt, du kan brokke dig over? På trods af at du som dansker er godt oplært i denne disciplin?

 

Du har på det jordiske plan dét, du drømmer om… Alligevel gør sjælen ondt. Noget dybt inde i knuger sig sammen, du er ked af det og du prøver at rationalisere dig frem til ‘hvad der mon er galt’.

 

Sådan har jeg haft det utallige gange i mit liv og sådan har jeg det lige nu. Jeg kommer netop fra en tur på Ordrup Kirkegård, hvor det slog mig, at det, jeg mærker, er min sjæl, der længes. Den længes efter at flyve frit, at være ubegrænset og i kærlighed. Jeg ved, jeg selv har valgt at komme her og alt er sat i scene lige, som jeg ønsker det. Men jeg kan ikke ignorere min sjæls kald, min sjæl minder mig om min lette, ubegrænsede natur – præcis den energi, som ayurveda beskriver som vata.

 

Jeg er ved at afslutte en weekend med mine to dejlige drenge. Vi har været på pokemon-jagt, badet i havet, løbet, været i biografen og spist spagetti med kødsovs. Jeg mærker det nærende og beroligende ved at være i den hjemlige sfære og tage mig af hus, børn og mad, men sjæleligt bliver jeg tung og kommer i kontakt med en depressiv side. Jeg sidder lige nu med ligeså modsatrettede følelser, som jeg har haft, siden jeg blev mor første gange for 12 1/2 år siden. At sidde med min elskede nyfødte i armene var på en og samme tid, det mest ophøjede og mest jordbundne, jeg nogensinde havde oplevet. Og den oplevelse bor stadig i mig og konfronteres jeg med, hver eneste gang mine børn er hos mig. Jeg bliver ikke blot tung, men jeg føler mig også ensom som mor. Jeg ved, det ikke giver rationelt mening, at jeg er mere ensom med dem end uden dem, men jeg ved også at mange (skilsmisse-)forældre kan genkende følelsen. Og det har altså ikke at gøre med, at jeg konstant er social, når de ikke er her. Jeg kan fint danse med min egen sjæl i dage.

 

Min kæreste har været væk i weekenden. Den kærlighed, jeg føler, når han er tæt på mig, gør livet på jorden fantastisk. Det er som om, jeg med den kærlighed og ham ved min side både kan flyve og føle mig tryg på jorden. Når han ikke er her, føles tomheden og jeg mindes sjælekaldet. Det er ikke en dårlig ting. Han er ikke sat på jordet for at lappe mig og jeg elsker dybest set at høre min sjæl kalde så tydeligt, at jeg ikke kan overdøve den med chokolade og netflix-serier.

Læs mere

Share & connect!