Hjemmelavet chailatte på mandelmælk

Nu hvor vinteren (næsten) har ramt os og julen er lige om hjørnet, kommer her en skøn, varmende, nem chaiopskrift 🙂 Alle ingredienser i opskriften er fordøjelsesfremmende og et boost til dit immunforsvar. Du kan læse mere om, hvad de enkelte ingredienser har af godtgørende egenskaber, i mange af vores årstidsinspirerede opskrifter i MER LIVSENERGI Universet.

Hvis du ikke har allergiske udfordringer, kan du godt bruge alm. mælk i stedet for mandelmælk. Komælk er dog for mange en udfordring at fordøje.

 

Ingredienser (1 liter koncentrat) 

1 liter vand

8 tsk skåret kanel (eller 4 stænger)
4 tsk kardemomme kapsler
4 tsk fennikelfrø
4 tsk friskrevet ingefær
1 stk hele nelliker
1 tsk hele sorte peberkorn

Evt et brev sort te

Mandelmælk (sødmælk)
Honning

 

CHAI KONCENTRAT

Du laver først koncentratet. Er der noget tilbage, kan dette holde sig lang tid på køl.

Lad alle krydderierne koge i vandet i 15-20 minutter. Hvis du ønsker sort te i din blanding, så smid den i de sidste 2 minutter. Herefter sier du krydderierne og teen fra, og enten laver chai’en med det samme eller afkøler koncentratet, hælder det på flaske, og opbevarer på køl.

 

TILBEREDNING AF CHAI

Varm ⅔ kop mandelmælk i gryde eller mælkeskummer, og tilsæt efter smag koncentrat og honning.

 

Share & connect!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *