Kom foråret i møde + gratis challenge

Får kulden og mørket dig stadig til at trække dig sammen og tilbage?

Er energien lav?

Eller er der spirende forårsfornemmelser?

 

Kom foråret i møde og optimer din livsenergi i næste uge gennem YOGA & GRØD challenge med andre glade + 500 mennesker!

 

På dansk findes udtrykket “godt begyndt er halvt fuldendt”. Det henviser selvfølgelig til, at hvis vi starter godt ud med vores projekter i livet, så er chancen for at få succesfulde afslutninger meget større. I forhold til dit velbefindende og produktivitetsniveau i løbet af dagen, så vil det at udføre et par energigivende morgenrutiner være noget af det mest kraftfulde, du kan gøre.

 

Sundhedsvidenskaben ayurveda fortæller os, at hver dag er en ny dag, fordi nattens dybe søvn har regeneret os og lavet et indre ‘reset’ af krop og sind. Hvis du bruger lidt tid på at fylde dig selv op fra morgenstunden – med gode tanker, følelser og madvarer – kan du med større succes møde verden, være noget for andre og udfylde dine opgaver.

 

Ayurveda opfordrer os til at ride på naturens bølge ved at stå op omkring kl 6, hvor energien naturligt er let. Dette tidspunkt giver dig forhåbentlig mulighed for at have god tid til dine rutiner inden dagens gøremål. Yoga og god, nærende morgenmad er oplagte rutiner inden dit bad, og hvad du ellers ønsker tid til om morgenen.

 

SMIL til verden – indefra ud!

Og der er faktisk meget mere på spil, end blot det, at det giver lidt ekstra energi. Ayurveda fortæller os slet og ret, at verden er en reflektion af os selv. Det vil sige, at alt det du møder i løbet af dagen, og altså forskellen på om du får en dag i medvind eller modvind, faktisk har alt med din indre tilstand at gøre. Og du har mulighed for at stille termometeret på din indre tilstand om morgenen ved at være bevidst om de tanker og følelser, du møder dagen med. Det gamle slogan SMIL til verden og den smiler til dig holder altså stik. Det handler dog ikke om bare at klistre et smil på og ignorere, hvis du for eksempel er ked af det eller føler sorg, men at finde det sted i dig, hvor du mærker din taknemmelighed for endnu en dag foran dig.

 

Jeg vil gerne hjælpe dig i gang med dine nye sunde morgenvaner blandt andet med fokus på bevægelse, taknemmelighed og nærende mad. Kom med til YOGA & GRØD CHALLENGE den 26. feb. – 2. marts. Jeg inspirerer dig dagligt med en ny 15 minutters yogasession, samt lækre opskrifter på den kolde tids bedste morgenmad, nemlig grød. Opskrifterne kommer fra restauranterne GRØD, og challengen er krydret med konkurrencer og rabatkoder, der kan støtte dine nye, sunde morgener!

Tilmeld dig helt gratis her: http://www.mariajuhl.com/challenge/  

 

Share & connect!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *