Træt af at være single eller i et middelmådigt parforhold?

 

DO WHAT YOU DID IN THE BEGINNING AND THERE WILL NEVER BE AN END!

 

Du kender det sikkert… I starten var du vildt forelsket og dybt fascineret af alle de punkter, hvorpå din elskede var anderledes af dig. Efter et år eller to er det selv samme træk, du irriteres eller direkte frastødes af. Hvad gik galt? Har din partner ændret sig eller er du begyndt at stille sigtekornet på ‘find fem fejl’. Og hvad sker der egentlig med vores nærhed og intimitet, når vi begynder at finde fejl hos vores elskede?

For at give nogle perspektiver på disse spørgsmål, som er livsvigtige, hvis vi nægter at leve et helt liv, hvor vi blot skifter den ene kæreste ud med den næste, så vil jeg trække på sundhedsvidenskaben – ayurveda.

Hvordan kan ayurvedisk livsstil højne kvaliteten af vores parforhold og relationer i det hele taget?

Gennem ayurvedisk livsstil bliver du bevidst om dig selv og alle dine facetter, og når du ikke længere har BRUG for en anden til at udleve de sider af dig, du ikke selv tør stå ved, så kan du i stedet finde den elskede, som du passer bedst med. Og det er i min optik én, du i store træk deler værdier og livssyn med. Én som har nogenlunde samme kærlighedssprog. MEN OGSÅ én, du er villig til at acceptere i forskellene!

 

LIGHEDER OG FORSKELLE – OG DE LURENDE KONFLIKTER!

Når jeg skriver ‘i store træk’ og ‘nogenlunde’ ovenfor, så henviser jeg selvfølgelig til, at ikke to mennesker er ens og det da også ville blive ALT for kedeligt, hvis vi var! At være i et kærligt parforhold handler om, at hvile i os selv, og derfra vælge et menneske, som er dejligt at være sammen med, fordi vi deler fælles forståelse for, hvad er rart at lave og vigtigt at være for hinanden. Og så sige JA! til forskellene. Og ikke bare et nødtvunget ja, men et bevidst og kærligt ja, og så stå ved det… Også når det bliver udfordrende.

Det øjeblik du ønsker, at den anden skal være anderledes, er det øjeblik, du fjerner dig fra din elskede og al nærhed og intimitet begynder at dø.

Som støtte på rejsen i det bevidste parforhold, kan vi bruge ayurvedas lære om naturens fem elementer og tre doshaer (læs mere her og test dig selv), som giver os indsigt i både vores egen og vores kærestes adfærd, handlemåder, værdier og kropslige tendenser. At vi forstår os selv og hinanden dybere er en god start, men det betyder ikke nødvendigvis, at det er nemt.

I mine tidligere forhold har jeg oplevet at kærlighed udviklede sig til en krigszone, hvor det pludselig handlede om at have ret, overbevise den anden om noget eller lave hinanden om. Selvom jeg ikke havde redskaberne til at gøre noget ved det, så mærkede jeg, hvor pinagtigt det var at leve i. For dybest set kan vi jo godt lide hinanden for vores forskelle. Vi inspireres og lærer af forskellene. Vi bliver betaget og vores liv og horizont udvider sig af forskelle og dermed også de uundgåelige konflikter, der ikke hverken kan eller skal undgås.

Nedenfor har jeg ridset nogle af de karakteristiske træk op for hhv vata. pitta og kapha i os mennesker. Måske du kan kende dig selv og din elskede (eller eks) i dem?

Ingen af os er perfekte og uanset, hvor meget vi ved og forstår hinanden med hovedet, så vil vi provokeres og være uenige, men kunsten er, som jeg ser det, netop at acceptere og være taknemmelige for alt det vores relationer lader komme til overfladen. Så vi igen og igen kan slippe vores fikse, indgroede ideer om, hvordan verden ser ud og ting skal gøres.

 

Vata: omskiftelig i følelser & holdninger, overfladisk, hurtige bevægelser og tankestrøm, giver hurtigt op, bliver hurtigt ked af det, ængstelig og nervøs. Er særlig følsom. Kan være svær at vide, hvor du har. Har ofte mange planer, er tidsoptimist, rodehoved, entusiastisk, sjov, skør. Energien kommer i bølger. Har få systemer og lidt orden.

Pitta: Kan lide regelmæssighed, orden, renlighed, regler. Er hurtig og effektiv – har mange to do lister. Stort gå-på-mod i forhold til at løse og lære af konflikt samt pligtopfyldende. Er passioneret, temperamentsfuld, let til vrede, irritation. Direkte & skarp i sin kommunikation. ’Vil ha’ ret’, diskussionslysten. Positiv, ukuelig, stærk personlighed

Kapha: Elsker hygge, spise, sofa, film. Vigtigst at vi er sammen. Konfliktsky – trækker sig. Svær at få med på nyt. Er lidt af en samler… ting, venskaber. Støttende, nærende, loyal, ligevægtig, kærlig, sentimental, romantiker. Kan lide hverdagen og det kendte. Lytter mere end taler. Procesorienteret.

 

Hvad oplever du? Hvordan kan du bruge dette?

Givet i kærlighed <3

Maria

 

Ps. Søndag den 29. oktober holder jeg foredrag med øvelser om dette sindssygt spændende emne! Vær med – læs mere her!

 

Share & connect!

En tanke om "Træt af at være single eller i et middelmådigt parforhold?"

  • 21st juni 2017 kl. 14:40
    Permalink

    Jeg elsker dig som du ER, og med ALT du indeholder skat <3
    Tak for dig i mit liv- Du giver næring til min indre kalden 🙂

    Svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *