Min yndlingssalat med quinoa, feta og andre lækkerier

Når det er sommer, så kan vi alle bedre fordøje og nyde godt af salater med friske, rå ingredienser. I dag har jeg lyst til at dele min yndlings quinoasalat og give små fifs til at gøre den endnu mere egnet til dig, der har hhv vata, pitta og kapha konstitution.

Quinoasalaten er god, fordi den mætter, og den indeholder naturligvis alle de 6 smage, som ayurveda fortæller os, vi skal have for at blive tilfredsstillet af et måltid – både nærings- og mæthedsmæssigt.

 

Quinoasalat til 4 pers.

(dosér de andre ingredienser, som du synes)

 

 

2 1/2 dl quinoa, kogt & let afkølet (gerne en blanding af hvide, røde og sorte)

Spæde spinatblade

Ruccola

Cherrytomater

Rødløg, fint hakket

Sorte oliven, skåret i små stykker

Soltørrede tomater, skåret i tynde strimler (dem, der har ligget i olie)

Avocado, skåret i tern

Fetaost, skåret i tern

Lidt dressing af olivenolie, citron, salt og peber

 

********

Ayurvedisk dosha råd:

VATA: Tilføj kylling eller tofu stykker for mere fylde. Minimer eller undgå rødløg

PITTA: Tilføj kylling eller tofu stykker for mere fylde. Minimer eller undgå oliven og tomater. Erstat evt med agurk.

KAPHA: Tilføj evt edamame bønner. Minimer eller undgå feta, avocado og dressing.