Rødbede hummus – essensen af ayurvedisk mad!

Rødbede hummus – essensen af ayurvedisk mad!

Jeg får mange spørgsmål om ayurvedisk mad. Mange, der er interesseret i ayurveda og kender til deres dosha, finder lister på nettet, hvor de kan se, hvad de ‘bør’ spise og ikke ‘bør’ spise.

Dette er dog en noget forenklet tilgang til ayurvedisk mad i min optik.

Ayurveda er læren om de fem elementer i universet, som vi alle er præget af. Derfor kan vi aldrig reduceres til én type menneske, som altid har brug for xxx mad… Der vil være nogle tendenser, vi kan følge, men mere end det handler om specifikke fødevarer, så handler det om, hvordan vi tilbereder, sammensætter og spiser vores mad.

Det kan være komplekst, men lad os sammen starte i dag med essensen af ayurvedisk mad. Nemlig to af de vigtigste principper, som vi ALLE kan tage til os og gavne af, uanset vores dosha-sammensætning og evt. aktuelle ubalancer:

 

  • DE 6 SMAGE!
  • SPIS REGNBUEN!

Ayurveda fortæller os, at vi først vil føle os tilfredsstillet af et måltid, hvis det indeholder alle de seks smage, der findes: sød, salt, sur, krydret, bitter og sammensnerpende.

Og ligeledes at jo flere af regnbuens farver vi putter i vores mad, jo flere næringsstoffer til os.

Denne hummus er en variation, hvor jeg har tilføjet bagt rødbede. Udover at den smager dejligt og giver os alle de seks smage i et måltid, så får vi med rødbede, citron og persille mange flotte farver og dermed god næring! Og de farver du ikke får her, kan du supplere med i resten af din menu.

Rødebedehummus er også en god sommerspise, da vi kan sætte den på køl og tage den med på picnic mm. Jeg har skrevet i parentes, hvilke smage du får.

 

God fornøjelse!

 

Læs mere

Share & connect!
Love and soften cancer!

Love and soften cancer!

I know that’s controversial – but I have to take a position with this blog. I’d like to present a different perspective on cancer to the one being fed to us by the media and reveal how I think we can take the first step toward curing this health challenge that overshadows all others.

NO! I will not help to either “fight cancer” or “crack cancer”. That is an unbelievable rhetoric, which has verbalized for years, on how we face one of the major symptoms of our lifestyle: cancer. Instead, I want to do everything within my power to do the opposite – to love and soften cancer.

You might think I’m just trying to be provocative or a smartass. But let’s reflect together at a deeper level instead of just liking, copy-pasting and sharing messages, whose impact we don’t fully understand when it comes to our health.

The imbalance we call cancer is already a state in which the cancer-afflicted is fighting. Cancer is the body’s way of fighting itself – in short, we develop cancer, because some of our cells refuse to die and instead they mutate to the detriment of the whole organism. In fact, it’s natural and, thus, “healthy” that cells die, so new ones can form, and through this process life is preserved and continues. Death is, therefore, inevitable and natural at the cellular level, but in the cancer-state the body is fighting tooth and nail to avoid “natural death”. It can be seen as a symptom of our culture; a culture that refuses to grow old and recognize that eventually the physical body will die. And a culture dominated by the media, which, in turn, is spun on and fuelled by fear. But the more we react to this imbalance with combat-energy, the more the cancer spreads.

Læs mere

Share & connect!
Daring to be imperfect – letting go of control!

Daring to be imperfect – letting go of control!

Do you like to exert control? Do you chase perfection or know when to let go?

That dosha – or life energy – which Ayurveda calls Pitta has to do with our ability to take and exert control. It’s part of every person, but it’s more dominate in some than others. Like all other qualities, control is great to exercise in some contexts, but useless – and even directly harmful – in others.

If, for example, we want to get results or fulfil our deepest desires, then undoubtedly it’s Pitta’s fire that we use for action and taking control – for a certain amount of the way.

Typically, those people who are particularly dominated by Pitta find it easy to set goals, have intentions and act on them. This takes them far, but at some point it may be necessary to let go of control and give things the opportunity to develop more freely. But why is it necessary to let go of control every once in a while?

It’s in the control-less mode that we can be innovative and original. It’s here that our perspective and horizons of the new – that which we don’t yet know or haven’t yet tried – are opened. This open and receptive state is natural for people with a lot of Vata, but Pitta energy experiences resistance to letting go of control, because it would mean also letting their guard down and disarming their inner warrior. Without control, we allow the world to see us as we are. When we take a – well deserved – break from managing and controlling, we become, in other words, very vulnerable. Because suddenly, there we are, standing there as a whole person. This means that even the sides we’re not so proud of are also visible, which forms the theme of this blog – daring to be imperfect.

Læs mere

Share & connect!
Den kærlige seksualitet & seksuel kærlighed

Den kærlige seksualitet & seksuel kærlighed

Sex må siges at være kærlighedens fysiske udtryk eller hvad siger du?

Nogle mennesker hævder, at de sagtens kan have sex, uden der er kærlighed involveret, andre kan slet ikke åbne sig seksuelt uden at kende og føle kærlighed til det andet menneske… Hvordan hænger det sammen?

Jeg har en fornemmelse af, at der er nogle kønsforskelle, men igen tror jeg, det vil være alt for stereotypt bare at sige, at mænd sagtens kan knalde uden kærlighed og kvinder ikke kan. Og jeg tror, jeg vil få på puklen af ny-feminister og bløde mænd, hvis jeg bringer den forenkling ud i verden. På den anden side kan der – ifølge den seksuelle tantra – være noget om snakken, idet den måde mænd og kvinder er skabt til at udveksle energi er gennem et kredsløb, hvor kvinden giver gennem hjertet og manden giver gennem pikken. Omvendt er mænd modtagelige i hjertet og kvinder er modtagelige i skridtet. Når kærligheden flyder frit mellem en mand og kvinde, så giver kvinden sin kærlighed fra hjertet og manden sender sin kærlighed ind i kvinden under elskoven, deres energi/kærlighed cirkulerer, som kan ses på billedet…

Når elskov føles dejligt og giver meget glæde og energi til begge parter, så er det et tegn på, at dette kredsløb er intakt og at hjertet derfor er med under sex. Selvfølgelig kan det mekanisk lade sig at gøre at fuldføre akten uden at hjertet udsender energi, men det vil føles mere tomt og energiløst. Og for mange kvinder er det faktisk svært ikke spontant at åbne hjertet, når de modtager manden. Om manden på den anden side kan lukke sit hjerte og undgå at modtage kvinden er måske mere sandsynligt og dermed er vi tilbage til den første antagelse – at en kvinde naturligt vil forbinde kærlighed og sex og at mænd kan “vælge” enten at åbne eller holde hjertet lukket under sex.

Læs mere

Share & connect!
At turde det uperfekte – om at slippe kontrol

At turde det uperfekte – om at slippe kontrol

Den dosha – eller livsenergi – ayurveda kalder for Pitta har at gøre med vores evne til at tage styring og udøve kontrol. Den er en del af alle mennesker, men nogle er mere domineret af den end andre. Ligesom alle andre kvaliteter, så er kontrol fantastisk at udøve i nogle sammenhænge og ubrugelig – ja direkte skadelig – i andre.

Hvis vi for eksempel ønsker at skabe et resultat eller få vores dybeste ønsker opfyldt, så skal vi uden tvivl bruge pittas ild til at handle og tage styring – en vis del af vejen.

For mennesker, der er særlig domineret af Pitta (læs mere om doshaerne og test dig selv her), vil det typisk være nemt at sætte mål, have intentioner og handle på dem. Det vil få dem langt, men på et tidspunkt kan det være nødvendigt at slippe kontrol og give tingene mulighed for at udvikle sig mere frit. Men hør hov hvorfor er det overhovedet nødvendigt at slippe kontrol en gang imellem?

Det er i den kontrolløse tilstand, vi kan være nytænkende og originale. Det er her, vi åbner vores perspektiv og horisonter til det nye, det vi endnu ikke kender eller har prøvet. Denne åbne og modtagelige tilstand er naturlig for mennesker med meget vata, men pitta-energien vil føle modstand på at slippe kontrol, da det vil betyde at sænke paraderne og afvæbne den indre kriger. Uden kontrol tillader vi verden at se os, som vi er. Når vi tager en – velfortjent – pause fra at dirigere og styre, så bliver det med andre ord enormt sårbart. For pludselig står vi der, som hele mennesker. Det vil sige, at de sider, vi ikke er så stolte af, også viser sig. Heraf temaet for denne blog – at turde det uperfekte.

Læs mere

Share & connect!
Kajkager og kogte frøer – om udrensning og selvkærlighed

Kajkager og kogte frøer – om udrensning og selvkærlighed

Jeg kan huske, at jeg i mine yngre dage følte, jeg jeg gav mig selv omsorg, når jeg for købte noget “lækkert” at spise, det kunne være slik, chokolade eller kage. Når jeg havde spist det, jeg havde købt med henblik på selvkærlighed, så føltes det bare ikke særlig godt indeni. Jeg fik ofte oppustet mave eller direkte mavesmerter, som gjorde jeg følte, jeg ikke kunne være omkring andre mennesker.

Jo mere jeg gennem årene har lært min krop at kende ved bevidst at give min krop opmærksomhed blandt andet gennem yoga og min meditationspraksis, så er det blevet tydeligere for mig, hvad der egentlig er kærligt. Jeg er langt fra hellig. Jeg elsker stadig et godt stykke chokolade, en velbrygget kop kaffe og en god bøf indimellem. Men det er som om, jeg mærker min stopknap tydeligere og jeg kan tage bevidste beslutninger om at give min krop en velfortjent pause, når den trænger.

Læs mere

Share & connect!
Ka’ du li’ dig?

Ka’ du li’ dig?

Den blå frostklare himmel er så hjerteskærende smuk og klar, at det føles som om alt bringes til overfladen i dag. Når skydækket ligger tungt, så er det nemmere at undertrykke og dulme følelser. Når himlen pludselig viser sig og solen skinner ind i mit hjerte, mærker jeg, hvad der findes. Snarere end at snakke om gode og dårlige følelser, kan jeg godt lide at forholde mig til graden af intensitetet i mine følelser.

For mig er intensitet hverken et positivt og et negativt fænomen, det er blot beskrivende for hvor meget liv, jeg mærker indeni. Nogle gange synes jeg, det er skønt at mærke livet og intensiteten – så kalder jeg det ekstase – andre gange er det nærmest for voldsomt. Jeg får lyst til at gemme mig og mærke mindre.

Jeg er klart en nørd, når det kommer til at studere og forstå mit indre liv. Så jeg spørger selvfølgelig hvorfor? Hvorfor vil jeg pludselig IKKE mærke, når jeg normalt elsker at mærke?

Jeg oplever i denne tid en fantastisk udvidelse i mit liv. En energimæssig udvidelse – jeg på det indre mærker som glæde, energi og styrke. Og i det ydre ser, som mit liv, der mere og mere former sig, som jeg ønsker. Det er jo helt igennem lykkelige omstændigheder og jeg kunne ikke være mere taknemmelig. Samtidig er det som om, når livet viser mig, at eventyret findes, så trækker det samtidig forhænget til side for de dybe begrænsninger og tvivl, der stadig måtte findes. Er jeg det værd? Fortjener jeg lykken? Er det virkelig muligt at få succes i verden ved at være den, jeg er? Uden at pynte på sandheden og leve bag en facade? Men samtidig ved at stå fuldt og helt ved mit eget lys?

Ifølge Ayurveda er vi i balance, når Agni er stærk. Agni er vores indre ild – evnen til ikke bare at fordøje, forbrænde og transformere maden, vi indtager, men også vores følelser, sanseindtryk og oplevelser. Evnen til at trække næring ud af livet og vokse af alt, hvad vi oplever, sanser og føler. Hvis vi ikke fordøjer og transformerer vores følelser, så kan de – i ligeså høj grad som dårlig mad og kemi – skabe indre stress og affaldsstoffer. Det Ayurveda kalder ophobning af Ama. Når vi favner os selv – lige der i de svære eller intense følelser, så kan vi rejse os og blive et mere og mere krystalliseret udtryk af dem, vi er.

For nyligt stødte jeg på et popnummer, som i disse dage healer mig. Det er som om mit indre hele tiden kalder på at høre nummeret. Og da jeg tænkte lidt nærmere over, hvad budskabet egentlig er, så passer det ret godt med det, jeg virkelig har brug for lige nu: At læne mig ind i tilliden til, jeg er god nok, som jeg er. At der ikke er noget særligt, jeg skal gøre eller præstere, men at jeg kan acceptere og elske mig selv, som jeg er. Selv når jeg ikke er super nærværende overfor mine børn, er uproduktiv i mit arbejde eller føler mig afvist af bittesmå ting andre gør eller siger.

Som popnummeret spørger; Ka’ du li’ dig?

Wait a second – why should you care, what they think of you? When you are all alone by yourself – do you like you?

Håber mine tanker og musikken vækker healing i dig også

 

Givet i Kærlighed

Maria <3

 

Share & connect!
Frygt vs Kærlighed

Frygt vs Kærlighed

Det indslag i TV, der havde den største betydning for mig i min opvækst og på mange måder været med til at forme mig og lære mig om livet, er den amerikanske TV-serie Twin Peaks. Den serie har så mange dimensioner og jeg kunne tale længe om den, men det, der er vigtigt i forhold til denne blog, handler om, at vi i serien får præsenteret to såkaldte “steder”, som også kan ses som afkroge af vores psyke. Den geniale filmmager David Lynch, som har skrevet serien, beskriver det som “the black lodge” og “the white lodge”. Det er to steder i vores psyke, der har med henholdsvis vores mørke og vores lys at gøre. Agenterne, der undersøger den altoverskyggende mordsag på den lille bys skønhed Laura Palmer, kommer på sporet af dette og ønsker adgang til “the black lodge” – altså mørkets domæne – for at kunne finde morderen. De finder ud af at nøglen til mørket er Frygt, imens nøglen til lyset, som du nok har gættet, er Kærlighed.

I denne tid spiller frygt – i min mening – en alt for stor rolle i vores samfund. Og her tænker jeg altså ikke kun på frygten for terror. Jeg tænker også på frygten for alt, der er anderledes, for ikke at slå til, ikke være god nok etc. Der er en simpel universel lov, der fortæller os, at det vi giver vores energi, er det, der skabes mere af. I Twin Peaks sprog – jo mere du er i kontakt med din frygt desto længere er du på vej ind i mørkets domæne. Og helt ærligt, det er ikke fordi, der er noget galt med mørket. Det er en ligeså stor del af det fysiske liv, som lyset er. Men jeg føler, det er vigtigt, vi hver især ved, vi altid har et valg. Et valg om hvilken nøgle vi vil bære frem i livet – kærligheden eller frygten. Det er lang tid siden jeg besluttede mig for ikke at se nyheder eller tage stilling til “uretfærdigheder” ude i verden. Jeg valgte at trække energien hjem og i stedet hver eneste dag spørge mig selv, hvordan jeg kan leve i, udstråle og være: Kærlighed og lys. Måske er der nogle, der synes det lyder naivt. Samtidig må jeg sige, at jeg synes, det er naivt at tro at vores vrede, harme og frygt over det, der sker “derude”, har nogensomhelst værdi for mennesker i nød. Det er ligesom vi antager, at hvis vi følger med i grusomhederne på TV og får en følelsesmæssig reaktion, så hjælper vi de stakkels ofre… Intet kunne være længere fra sandheden, måske snarere tværtimod.

Det smukkeste billede toner frem fra mit indre, som jeg skriver dette. Billedet af Gandhi i saltmarchen i Indien i 1930. Saltmarchen blev symbolet på den indiske befolknings fredsfyldte oprør mod den britiske regering og dens undertrykkelse. Under marchen fængsles Gandhi og mange af hans ligesindede forsøgtes holdt tilbage med vold af britiske officerer. Volden fra briternes side holdt dog ikke inderne tilbage fra deres fredsfyldte oprør – de fortsatte tillidsfuldt uden at kæmpe tilbage. Mange blev slagtet, mistede deres liv eller invalideret, men denne insisteren på at blive i kærlighed endte med at tvinge briterne ud af Indien. Det siges, at saltmarchen var starten på den indiske uafhængighed, der dog først kom mange år senere.

Når jeg ser denne scene i filmen om Gandhis liv, så bliver mit hjerte rørt og jeg bliver dybt inspireret. Det er sådan, jeg ønsker at leve livet, at gå og stå i livet med åbent hjerte og oprejst pande uanset, hvad der måtte komme min vej. Jeg ønsker at møde verden og andre mennesker med kærlighed, uanset hvem, de er, og hvad, de har gjort. Jeg er overbevist om, at dette er den ENESTE måde at ændre noget. Du kan ikke bekæmpe vold og terror med vold. Og vrede og aggression i en hvilken som helst afskygning ER vold. Du er ikke forkert, hvis du føler denne vrede – overhovedet ikke. Du er meget meget menneskelig. Men du skal vide, at hvis du virkelig vil være en del af løsningen, så er kærlighed vejen. Kærligheden er nøglen til lyset – til den verden og indre tilstand, hvor vi kan leve i harmoni med os selv og hinanden. Som yogafilosofien fortæller os, så er verden “derude” en refleksion af verden “indeni”. Så hvordan ønsker du, verden skal være?

Eller sagt med Gandhis ord: “Be the change, you want to see in the world”  

Jeg har vedlagt omtalte klip fra filmen om Gandhis liv, der inkluderer et citat, som jeg med fordel synes vi kan tage til os i denne tid:

“They expect us to loose heart or fight back – we will do neither…” 

 

 

Givet i kærlighed <3

Maria

Share & connect!
Elsk kræften – blødgør canceren!

Elsk kræften – blødgør canceren!

Jeg ved, at dette er kontroversielt – men jeg bliver nødt til at stå frem med denne blog. Jeg vil gerne præsentere et andet perspektiv på kræft end det medierne fodres os med og løfte sløret for, hvordan jeg mener, vi kan tage de første skridt mod helbredelse af denne altoverskyggende sundhedsmæssige udfordring.

NEJ! Jeg vil ikke være med til hverken at ”bekæmpe kræften” eller ”knække canceren.” Det er en utrolig retorik, der igennem mange år og med særligt tryk nu møder os omkring et af de store symptomer på vores livsstil, kræft. Jeg vil i stedet gøre alt, hvad jeg kan, for at gøre det modsatte – nemlig elske kræften og blødgøre canceren.

Du tror måske, jeg prøver at provokere eller være dumsmart? Men lad os reflektere et niveau dybere sammen i stedet for blot at like, copy-paste og dele budskaber, som påduttes masserne, men som vi reelt ikke er bevidste om, hvad betyder for vores helbred.

Ubalancen vi kalder kræft er allerede en tilstand, hvori den kræftramte kæmper. Kræft er kroppens måde at bekæmpe sig selv – kort sagt udvikler vi kræft, fordi nogle af vores celler nægter at dø og i stedet muterer til skade for hele organismen. I virkeligheden er det naturligt og dermed ”sundt”, at celler dør, så nye kan opstå og igennem denne proces bevares og videreføres livet konstant. På celleniveau er døden altså uundgåelig og naturlig, men i kræfttilstanden kæmper kroppen med næb og klør for at undgå ”den naturlige død”. Det kan ses som et symptom på vores kultur, der nægter at ældes og i sidste ende erkende, at den fysiske krop skal dø en dag. En kultur, der domineres af medier, der spinder på og næres af frygt. Men jo mere vi går til denne ubalance med kamp-energi, jo mere vil kræften sprede sig.

Når jeg i stedet foreslår, at vi elsker kræften, er det ikke det samme som at sige, at vi ønsker mere af den. Det er i stedet en måde, hvorpå vi kan afvæbne det opkørte og destruktive system. Når vi med oprigtighed tør åbne øjnene og erkende, at kræften har haft gunstige vilkår for at udvikle sig og herfra møder den med kærlighed, så kan det, der kaldes ”mirakler”, opstå. I virkeligheden er helbredelsen af kræft ikke et mirakel – det er faktisk et tegn på naturlighed. Et tegn på ligevægt i krop og sind – tilstanden hvori kroppen kan selvhelbrede.

I stedet for at møde hårdt med hårdt, foreslår ayurveda, at vi balancerer os selv ved hjælp af modsætninger. Kamp-mentaliteten er et ubalanceret pitta-træk. Pitta er den livsenergi, der er forbundet med ilden og evnen til handling, disciplin, transformation og viljestyrke. I balance kan pitta opnå imponerende resultater og vil være en god og inspirerende leder. Men i en opkørt tilstand bliver pitta destruktiv, kritisk, fordømmende og svinger konstant pisken over sig selv og andre. Pitta balanceres ved hjælp af ro, blidhed, hvile, kølighed, latter, berøring og kærlighed.

I bogen og filmen ”The Secret” bliver vi præsenteret for Cathy Goodman, der efter at have fået diagnosen brystkræft, besluttede sig for at fjerne al stress fra sit liv ved at grine mange timer hver dag. Cathy og hendes mand så sjove film og humoristiske indslag hver eneste dag – og det blev hendes kur. Tre måneder efter var hun rask uden anden behandling.

Jeg prøver ikke at sige, at alle kan grine sig raske (men måske kan de?). Jeg inviterer til et større perspektiv og bevidsthed omkring sygdommens dybere væsen. Lægen Andreas Moritz beskriver i sin bog ”Kræft er ikke nogen sygdom”, hvordan kræft snarere end at være en sygdom er en forsvarsmekanisme – kroppens respons på dybereliggende sygdom, der måske på overfladen har med livsstil at gøre. Men så dukker spørgsmålet jo op: Hvorfor vælger vi en livsstil, der gør os syge? Hvad for et dybt, destruktivt mønster driver os at slå os selv ihjel (bogstavelig talt) med dårlig mad, og psykisk og fysisk stress?

Nej, det er tiden til at lægge våbnene og i stedet for at smide mere brænde på bålet ved hjælp af kemoterapi (der dræber raske celler også), stråling og operationer – elske os selv og livet lidt mere.

Kald mig hippie – men kærlighed er fundamentet for liv og mere liv er vel dybest set det, vi ønsker, når vi får en dødsdom?

Hvad tænker du?

 

Givet i kærlighed <3

Maria

heart-692312_1280

Share & connect!
Rå, Utæmmet Kærlighed + mp3

Rå, Utæmmet Kærlighed + mp3

Jeg har netop afsluttet en workshop med fokus på at forbinde to kraftfulde energier ifølge yoga – nemlig ildens (Manipura) og hjertets (Anahata) energicenter. Ilden, der også i Ayurveda repræsenterer vores indre power på alle planer. Evnen til at fordøje, forbrænde og transformere – ikke bare maden, men også følelser, indre overbevisninger og sanseindtryk. Ilden, der giver os handlekraft, viljestyrke og disciplin til at handle på vores drømme. Ilden, der dog bør balanceres med hjertets højere kraft og vision, der fører os fra vores umiddelbare ego-ønsker bundet på frygt og til et højere, holistisk perspektiv, hvor vi mærker de dybere, mere sande ønsker. Dem, der forbinder os med vores medmennesker og bunder i samhørighed.

”At følge sit hjerte” er blevet et fænomen, der er på manges læber i denne tid og juhuu for det!

Jeg føler dog, der er en nuance af denne hjerte-selvudvikling, der mangler taletid. Det kræver dog en lidt bredere definition af kærlighed end den sædvanlige, der er begrænset til de få mennesker og umiddelbart lykkelige stunder i vores liv.

Jeg ser kærlighed som selve livskraften – den der har skabt os (og hele universet), holder os i live og forbinder os med vores livsvej. Den er rå, utæmmet, altomfattende og langtfra altid lyserød, romantisk og velpoleret.

Jovist føles kærlighed nogle gange dejlig og romantisk. Livet viser sig måske et øjeblik fra sin milde side, måske er vi forelskede eller nybagte forældre. Og jeg er den første til at indrømme, at jeg elsker disse romantiske stunder og jeg kan efterhånden næsten heller ikke skrive en sms uden at sætte et hjerte på.

Men andre gange føles kærligheden ikke – hvad vores begrænsede sind vil kalde – ”godt”. Nogen gange river den os åben og når vi åbner os, viser ALT det, vi nogensinde har oplevet, gemt væk, glædet og skammet os over sig. Det kan være så overvældende, at vi måske mister troen på kærligheden og vender os væk en stund. Men hvordan kan vi egentlig miste troen på det, der har skabt os og holder os i live?

Kærligheden forlader os aldrig, i hvert fald ikke så længe vi trækker vejret og selv ikke efter døden, men det bliver en for omstændig snak at tage i denne blog. Universet overøser dig med kærlighed hvert eneste øjeblik, med hvert et åndedræt, hver en oplevelse, hver en følelse. Hvis du har det fantastisk, fortæller universet dig, at du er på rette spor. Hvis de negative følelser overtager dig, minder universet dig blidt og med tiden mere bestemt om, at du hænger fast i overbevisninger, der simpelthen er usande og ude af harmoni med virkeligheden. Som den kærlige moder, der guider dig på livets vej.

Ingen af os er perfekte. Vi får alle kærlige klap bagi indimellem.

I går var jeg fem år overfor min kæreste. Han var kommet til at lave en anden aftale (endda inden vi overhovedet blev kærester) på en dag, jeg regnede med, vi skulle være sammen. Det virker så komisk og banalt, når det sættes i perspektiv. Men inden i mig satte det skub i følelser af afvisning, svigt og ikke at være elsket. Jeg havde det i den grad elendigt – universet mindede mig om, at jeg hang fast i noget, der simpelthen ikke er i overensstemmelse med sandheden.

Jeg er elsket hvert eneste øjeblik, selv når jeg glemmer det. Og vejen tilbage er for mig, at føle taknemmelighed for ALT, jeg oplever. At minde mig selv om, at kærligheden også bor i udfordringen. Og det er faktisk meget større end ”bare” at acceptere øjeblikket. Det handler altså om mere end at spise lorten og komme videre. Men i stedet om at se skønheden i helheden. Når jeg rummer og favner polerne og skimter kærligheden i det hele, så løfter hele livet sig og verden får for alvor kulør. Livet bliver hjerteskærende smukt og det tilsyneladende gode og dårlige, rigtige og forkerte smelter sammen. Vi nærmer os den forening, yoga handler om.

Jeg har lavet en guidet øvelse, der forbinder dig med mit hjerte og støtter dig til at føle taknemmelighed for øjeblikket – med alt, hvad det indebærer.

 

Givet i kærlighed

Maria <3

 

Share & connect!