11/9 – når sandheden vil frem + øvelse!

11/9 – når sandheden vil frem + øvelse!

I går var det 16 år siden mit liv ændrede sig radialt på bare et øjeblik!

For 16 år siden vred jeg mig i psykisk smerte. Jeg orkede ikke mit liv, som universitetsstuderende, og i mit indre tumlede jeg hele tiden med spørgsmålene: Er dette virkelig hvad livet handler om? Studie, arbejde, penge, familie? Er der slet ikke nogen ‘rigtig’ mening?

Jeg havde virkelig lav energi, når jeg vågnede om morgenen, og kom kun igennem dagen ved at tænke på den næste kop kaffe, den næste slikpose og weekenden, hvor der måske var et øjebliks pause fra pligter og gøremål. Hvor jeg måske skulle drikke mig fuld og glemme, hvor ligegyldigt det hele føltes…

Synkront med at tårnene styrtede i New York, styrtede noget sammen indeni mig, og det var som om, jeg vågnede til et nyt liv. Det liv, hvor pligt og alt det, der var “rigtigt” og som jeg “burde” gøre, faldt i baggrunden. Et liv, der var båret af livslyst, fordi jeg tillod mig selv, at droppe de ting, som egentlig ikke føltes rigtige dybest inde. Det blev farvel til mit studie, min kæreste, den faste lejlighed og det frivillige arbejde, der startede som et eventyr, men endte som en fed, energisugende pligt.

Læs mere

Share & connect!
2017 – lad sommerfuglene flyve!

2017 – lad sommerfuglene flyve!

Ligesom puppen, der bliver til en sommerfugl. Ligeledes kan 2017 blive året, hvor du finder ud af dit skjul og spreder dine vinger i verden.

 

Vi har alle vores særlige livsvej, der på smukkeste vis dannes, når vi deler vores inderste væsen med hinanden. Når vi viser verden hvem, vi er, og deler vores unikke kvaliteter og evner, så opnår vi den dybeste indre tilfredsstillelse, et menneske kan føle.

 

Hvor mon din livsvej fører dig hen i 2017?

 

Det er selvfølgelig et stort og uvist spørgsmål – for heldigvis kan vi ikke forudse fremtiden og vores ønsker har det med at ændre sig over tid. Men forhåbentlig har du en idé om, hvad dit hjerte brænder for og din sjæl ønsker sig i den kommende tid?

Læs mere

Share & connect!
LEV HVER DAG – DROP ARBEJDE OG FERIE!

LEV HVER DAG – DROP ARBEJDE OG FERIE!

Lige nu sidder jeg og skriver på en tropisk ø med udsigt til bjerge, krystalblåt hav med koraller og havskildpadder og så lige en smuk pool og nogle liggestole foran mig. For kort tid siden fik jeg serveret en lækker grøntsags vegetarret og en sund grøn juice. Jeg er iført bikini med en sarong omkring mig og temperaturen er ca 26 grader. Det koster mig langt mindre at være her, end hvad jeg ville bruge i Danmark. I mens andre går rundt i kulde og jule-stress, har jeg valgt at bruge store dele af min december måned på Bali og Gili Islands.

Er jeg egentlig på arbejde eller på ferie? Det er noget, jeg har reflekteret en del over. Jeg ejer min egen virksomhed og havde egentligt planlagt et kvinderetreat til Bali, hvilket var min undskyldning for at købe flybilletten et par måneder tilbage. Min samarbejdspartner og jeg var dog sent ude og måtte sande, at vi ikke kunne nå at samle kvinder nok til, at det ville give mening at undervise hver dag. Vi endte med alligevel at tage afsted og bedrive hvad kunne kaldes et pilotprojekt. Vi er endt med at være fem kvinder, der rejser, dyrker yoga, mediterer, udforsker og nyder sammen.

Jeg får set øerne an, så jeg kan afholde det ultimativt bedste kvinderetreat til næste år og endnu vigtigere lige nu, jeg får mærket mig selv, tanket op, bliver inspireret og sætter spændende intentioner for det nye år. Både privat og professionelt – for hvad handler den opdeling egentlig om? For mig at se er opdeling af arbejde og fritid så kunstig og faktisk farlig for vores helbred. At vi kan finde på at deponere ⅓ del af vores tid (hvilket 8 timer i døgnet jo er) på at lave en masse ting, der ikke er glædesfyldte eller giver dyb mening, for at få penge til ‘at leve’ i vores fritid, er en af vores kulturs helt store vildfarelser. Det er ikke bare uheldigt, at vi lever sådan men i min mening en af de dybere grunde til alle vores ubalancer – både de fysiske, emotionelle og mentale. Så nej jeg er hverken på ferie eller på arbejde her på Bali. Jeg er i gang med at leve mit liv og følge min livsvej!

Læs mere

Share & connect!
Vidste du at utilpasset er et kompliment?!

Vidste du at utilpasset er et kompliment?!

Når jeg guider andre i meditation stiller vi ofte ind på spørgsmålet: Hvad er min livsvej eller mit livsformål? Mange bliver lettere paniske ved dette spørgsmål og måske det ligefrem trykker på et ømt punkt, fordi vi måske føler, vi skal ‘lede’ efter det rigtige job, det rigtige liv ‘derude’.

Du kan dog godt ånde lettet op – din livsvej ligger i din DNA. Du er skabt til at følge din livsvej. Hvis du bare lytter en lille smule indad og reflekterer tilbage på dit liv, så vil du få nogle indsigter, som kan guide dig i livet! Når du får det godt af noget, så er det et sikkert tegn på, at du er på rette vej, så spørg dig selv:

Hvad er jeg god til? Hvad giver mig energi? Hvad har andre sagt, jeg er god til?

Og det er faktisk ikke kun det, vi er gode til, der viser os vejen til vores ‘livs-succes’, men ligeså meget det, vi har haft svært ved og været udfordret af i livet. Nogle af de personlige træk, vi måske ligefrem har skammet os over, er en klar indikator på potentiale. Fordi netop DET fortæller os, at vi har prøvet at passe ind uden held og det ER et held! Hurraa! For når vi ikke passer ind, så opdager vi, at vi er unikke og det giver os en fornemmelse af, hvad vi hellere vil end blot at følge mængden.

Læs mere

Share & connect!
BALI – en drøm med drøm på går i opfyldelse!

BALI – en drøm med drøm på går i opfyldelse!

I mange år har jeg har haft et billede af grønne, balinesiske rismarker hængende på min opslagstavle. Med tiden er billedet falmet noget, men det er drømmen ikke… Jeg ved ikke, hvordan drømmen kom til mig (det var før ‘Spis, bed og elsk’- feberen), men jeg ved bare, at jeg har set balinesiske rismarker og mærket Balis eksotiske og venlige stemning i mit blod længe.

Da jeg i 2014 blev færdig med at tage min drømme uddannelse hos Deepak Chopra i dejlige Californien, følte jeg mig bestemt ikke færdig med den energi, som det center og det område repræsenterer og bringer frem i mig. Jeg har vidst, at jeg fortsat skulle have en stærk forbindelse med centeret, hvilket har ført mig til to møder med min lærer, Deepak Chopra, i Skandinavien og nu, noget jeg er sindssygt stolt af! Et samarbejde med min absolut yndlingslærer – efter Deepak – fra min uddannelse; Kali Love!

Min lærer – og nu kollega – Kali er en superkompetent og kraftfuld undeviser, der er med til at uddanne hundredevis af mennesker hvert år på Chopra Centeret… Og nu laver vi et super lækkert, luksuriøst og saftigt kvinde retreat til BALI sammen! En drøm med drøm på går i opfyldelse…

Kali har boet på Bali og har som hun selv beskriver det familie der, så retreatet er bygget op med to dele. Første del er 7 dage ved stranden, hvor vi vender opmærksomheden indad og har temaet HOMECOMING. Altså for dig, som føler du har mistet dig selv i karrieren, moderskabet, parforholdet eller livet. Dig, der ønsker at prioritere dig selv og vil fordybe dig i dit unikke livsformål og i det hele taget sætte nydelse, livsglæde og søsterskab i højsædet. Efter en uge afslutter retreatet så med tre dage, hvor vi bor inde i landet og vil deltage i kulturelle og religiøse begivenheder og dyrke naturen…

Læs mere

Share & connect!
The road to disease

The road to disease

Are lifestyle diseases, which may be triggered by the over-activation of the nervous system (called stress), in reality a reflection of a deeper existential crisis? The crisis of not knowing who we really are and why we are here?

With this blog I would like to open up a wider perspective on disease (dis – ease), which is based partly on the most fundamental principle of Ayurveda and partly on the people I come into contact with daily.

I think the majority of people either when climbing the career ladder or growing their families or once they have reached the top ask themselves the question is this really what life is all about?

Once we’ve worn ourselves out earning the money to maintain the comfortable lifestyle that is supposed to be so great, we suddenly realize that it’s not as fulfilling as we had hoped. And a feeling of emptiness follows.

It used to be called a midlife crisis. Today, my experience is that it happens to many much earlier, which I think is a good thing. Luckily, we won’t have to spend half our lives before we reach the insight that happiness is the journey and not the destination. That there is no goal in life – nothing we need to reach. If talking about a “goal” is to make any sense, then the goal must be to enjoy the moment, because we don’t know if we’ll be knocked down when we walk around the next street corner or if our hearts will suddenly stop beating.

It’s not because I want to sound morbid; but reflecting on death can actually change our perspective and lead us into living more. I know several people who have had their so-called “wake-up” call when either a close friend or relative have died or they themselves have faced death.

Seen from this angle, I present the hypothesis that we might – at a subconscious level – choose a stressful lifestyle so as to avoid noticing the emptiness of not knowing our true existence. We fill the hole of emptiness by keeping busy, going with the crowd, eating more than we need, getting drunk or dulling ourselves with something else.

When we have lived with these artificial ways of finding meaning in life for some time, then one or more of the consequences of stress can be triggered. Ayurveda tells us that there are six stages of disease. This means you never go from being completely healthy to sick from one moment to the next (not even if a bacteria or virus attacks you). It is a process that starts when you overload your system by forcing yourself to live in a – for you – “unnatural” way. It may be the struggle to maintain a lifestyle that basically doesn’t make sense for you and the stress of living in an unauthentic way.

Through the first four stages imbalance goes from being subtle with few symptoms to spreading and manifesting itself and finally attacking a vulnerable area of your body or psyche. Only in stage five will a doctor call this a disease, and stage six indicates deterioration and complications. Ayurveda encourages us to address the imbalance as early as possible; to be aware of the early symptoms that can include fatigue, discomfort, sadness or a lack of energy.

That which we call stress is indeed a broad term and as I see it a description of the first four stages – from mild symptoms to disease. Once stage five is reached, the imbalance can receive a diagnosis, which could be high blood pressure, anxiety, depression, diabetes … Disease hits the part of your system that is most vulnerable – that being a part of your body or psyche.

That means we don’t actually deal with a lot of different diseases, but rather with a lot of different symptoms of one fundamental imbalance. And that’s good news! The prescription, as I see it, is called “profound inner peace”; enjoying life while we have it and getting to know ourselves better by starting to ask life’s existential questions:

 

skaermbillede-2015-07-10-kl-22-22-23

Who am I?
What do I really want?
What is my life purpose?

 

I have attached a relaxation exercise for you, which will guide you to be present in your body and from here will take you on a journey into life’s existential questions.

 

Stay tuned for the next blog! Within a few days I will launch my Bali Women’s Retreat done with the beautiful Kali Love from the Chopra Center <3

 

Given in love <3

Maria

 

 

The exercise is a part of my guided yoga album – which can be bought on iTunes

Share & connect!
Find din livsvej gennem doshabalance + video

Find din livsvej gennem doshabalance + video

At opretholde sundhed og livsglæde handler i et ayurvedisk perspektiv om at holde de tre livsenergier (doshaer) vata, pitta og kapha i balance (læs mere om doshaerne her). Alt levende består af disse energier og dermed også alle os mennesker. Det, der gør hver enkel af os unik, er vores sammensætning af de tre doshaer – vores såkaldte krop-sind konstitution. Hvordan man holde de tre livsenergier i balance, har jeg netop skrevet en hel bog om (der udkommer januar 2017) og findes der masser af tilgængelig information om – blandt andet i tidligere blogs her på min side.

Denne blog handler dog om, hvorfor vi på et dybere plan ønsker at holde doshaerne i balance og hvorfor vi er kommet til verden med lige netop den krop-sind konstitution, vi er?

Læs mere

Share & connect!
Insistér – på at du kan få det ligesom du ønsker det!

Insistér – på at du kan få det ligesom du ønsker det!

Ja, du hørte rigtigt.

Insistér!

Nægt fra dit inderste at give op. Insistér på at livet kan være lige præcis så eventyrligt og guddommeligt, som du inderst inde ved, det er skabt til at være.

At nøjes eller være ok med sit liv er for slapt og mere end det, det er en pest, du bærer i dit indre. Et ubehag, der gennem tid kan udvikle sig til fysiske og psykiske mén og sygdomme.

Drivkraften og lysten til at noget skal ændre sig og blive mere fuldkomment kommer fra dit inderste – en slags sjælens kald. Det er IKKE ønskerne og begæret efter mere, der er problemet, men i stedet accepten af mellemtilfredshed eller direkte utilfredshed med dit liv.

Når jeg bruger ordet insistere, så ønsker jeg at henlede din opmærksomhed på en dyb, indre kraft. En viljestyrke, der ikke er det samme som at kæmpe for noget på det ydre plan. Når du kæmper, så kommer det fra idéen om, at der er noget du skal “gøre” eller lægge dine fysiske kræfter i, for at det, du ønsker, skal ske. Når du insisterer på at noget skal ske, så kommer det indefra. At insistere er som at bekræfte din fødselsret til lykke. Når du kæmper, prøver du i stedet at overbevise dig selv og andre om, at du er det værd.

Ja, ja det er jo altsammen bare ord. Men hvordan gør man?

Først og fremmest: bliv bevidst om din indre dialog. Det er nemmere sagt end gjort. De fleste af os har et sind, der kører på autopilot. Hvor tanker kommer og går, som det passer dem. Tanker, der for de flestes vedkommende desværre ikke er synderligt originale men mere et tilsyneladende tilfældigt samsurium af idéer om os selv og livet, vi ubevidst har samlet op igennem årene. Det man ofte kalder overbevisninger.

Når du først har samlet dine overbevisninger op gennem din opvækst, så kan du risikere at bruge resten af livet på blot at bekræftet dem – ved mindre du bevidst ændrer dine overbevisninger eller lærer at stilne dit sind i gennem for eksempel yoga eller meditation.

Det skal lige tilføjes at mange af vores tillærte overbevisninger heldigvis er positive og livsbekræftende. Det er dem, der har støttet dig til at skabe alt det, du føler taknemmelighed for og stolthed ved i dit liv i dag. Men desværre er rigtig mange af vores overbevisninger dog hæmmende for vores frie udvikling og dermed virkeliggørelsen af vores drømme. For hvis du ikke tror, du er noget særligt, eller hvis du for eksempel kunne mærke det stritte i dit indre, da jeg skrev, at det er din fødselsret at være lykkelig, så kan du selvfølgelig ikke insistere på det.

Når du begynder at kunne betragte dine tanker udefra og den vej igennem bliver herre i eget hus igen, idet du frit kan til- og fravælge tanker, så kan du skabe et gunstigt miljø for den rene, uskyldige insisteren. Det er på en måde lidt ligesom at finde tilbage til sit indre barn. Den magiske, uskyldige, naive del af dig, der er sikker på, at det du giver dig i kast med lykkes. Og selv hvis noget ikke lykkes, så fortsætter du blot alligevel. Selv hvis en afvisning skulle komme din vej, så fortsætter du alligevel i barnets naivitet – og i den bevidste voksnes tillid til at lykke, glæde og ekstase er din livsvej.

Da jeg genåbnede mit firma sidste sommer, efter i et par år at have troet jeg skulle noget andet, så oplevede jeg at frø, jeg tidligere havde plantet i min virksomhed, begyndte at spire. Jeg fik bogstavelig talt indsigt i, at intet vi nogensinde lægger vores energi i er spildt eller ikke tæller i universets regnskab. Og så ramte indsigten mig: Den eneste forskel på de mennesker, der lykkes med det, de sætter sig for, og dem, der ikke gør, er, hvor længe de bliver ved med at insistere. Det ER en universel lov, at det vi giver vores energi vokser og på rette tidspunkt vil frugterne modnes og være klar til at blive plukket.

I dag gik jeg til et forlag med min bog, Lev Mere – Kæmp Mindre. Den bog insisterer jeg på at se – først på det danske marked og senere på en større scene. Det er faktisk en DONE DEAL for mit hjerte ved det, mit sind ser det og jeg lever det. Og så har min lærer og største nulevende inspirator, da også lige nævnt at bogen ER udgivet i den her video…

Hvad vil du gerne insistere på at se virkeliggørelsen af?

 

Givet i kærlighed <3
Maria

 

 

Share & connect!
ALT ER SOM DET SKAL VÆRE + GUIDET MEDITATION

ALT ER SOM DET SKAL VÆRE + GUIDET MEDITATION

HVAD BETYDER JULEN EGENTLIG FOR DIG?

Jeg ved ikke om, jeg er den eneste, der har gået rundt her i december og følt mig sådan lidt alien-agtig? Det er ligesom om, jeg har set juleritualerne og – forventningerne udefra – og ærlig talt ikke rigtig forstår et pip. Jeg ved, at det vel nærmest er en af pointerne ved ritualer, at de ikke giver rationel mening, men har en kulturel eller social betydning, der overskygger, det sindet kan forstå… Alligevel sidder jeg tit med en tomhedsfornemmelse på denne tid af året. Det er ikke fordi, jeg har noget imod næstekærlighed, det at give gaver og prioritere tid til familien. Jeg forstår bare ikke hvordan, dét at ønske sig ting, købe noget til andre og spise noget bestemt mad nærmest er blevet en pligt. Jeg kender så mange mennesker, der simpelthen ikke ved, hvad de skal ønske sig (inkl. børn f.eks. mine egne to drenge), for lad os være ærlige; vi mangler sgu ikke noget! Hverken materielt eller kaloriemæssigt. Jeg overhørte en teenager nærmest beklage sig over, at skulle skrive en ønskeseddel…

Jeg reflekterer over det paradoksale i, hvordan jeg på en måde prædiker (for mig selv og andre), at universet er overflod og at livet handler om at tillade sig selv denne overflod og på den anden side, så virker den materielle og madmæssige overflod i julen ret frastødende på mig. Jeg savner dybde i julen og ved efterhånden, hvad der kan løfte mig og få mig til at glædes som et lille barn igen. Det er, når jeg forbinder mig med julens budskab, historierne om Jesus og fede gospelsange om hengivelse til skaberen. Og så selvfølgelig når jeg i glimt ser magien i mine børns ansigter eller mærker samhørigheden med min familie over det, vi deler i en særlig tid.

For mig repræsenterer Jesus det, vi som mennesker kan formå. Det vi kan rejse os til at være. Nogle oversættelser fra Biblen fortæller os, at Jesus efter at have helbredt syge, sagde: Rejs dig op og vær den, det var meningen, du skulle være. Det elsker jeg. Jeg elsker, at Jesus var næstekærlig nok til at heale alle, der havde brug for det, men bestemt nok til også at påpege, hvori folks virkelige lidelse lå. Ophavet til alle de andre lidelser – nemlig, at vi ikke opfører os, som de guddommelige skabninger, vi er.

Der er ikke EN ENESTE af os, der er her tilfældigt eller uden et formål. Vi er alle skabt fra samme guddommelige kilde af visdom og kærlighed og har hver især vores særlige vej eller formål i livet. Der er ingen, der er mere værd end andre og alle har vi muligheden for en gang for alle at sige: “Hvad er problemet?” Og herefter rejse os fra vores “sygeseng” og vise verden, hvem vi er.

Som Jesus kom for at vise os ved sit eksempel og minde os om med sine dejlige, tilgivende og bestemte ord:

REJS DIG OP OG VÆR DEN, DET VAR MENINGEN, DU SKULLE VÆRE

Hvis du – ligesom jeg – har brug for lidt støtte til at acceptere julen, som den ser ud anno 2015 i overflods Danmark, så deler jeg her en øvelse, der kan bringe dig ind i en tilstand af accept. På overfladen accepten af det, der sker omkring dig, men på et dybere plan: accepten af den, du er, og det, du er kommet til jorden for at blive.

Du må meget gerne dele øvelsen med din næste…

 

En gave givet i kærlighed

Maria <3

 

 

Share & connect!
Pluk frugten, når den er moden – og først der!

Pluk frugten, når den er moden – og først der!

– En blog om udvikling, fremdrift og den rette timing

Af gemyt kan jeg godt lide at tingene skrider fremad. Jeg elsker udvikling, fremgang, at sætte flueben og at få afsluttet, hvad jeg har startet. Jeg tror også, man kan beskylde mig for til tider at være lettere utålmodig og have decideret ild i røven. Jeg lægger gerne ekstra (læs: for mange) kræfter i at få noget færdigt, selvom omstændighederne måske modarbejder projektet.

Jeg kaster al min energi ind i projekter, der tænder mig og ender ofte med at måtte trække stikket undervejs eller bagefter, fordi jeg har udmattet mig selv… Desværre…

Jeg oplever i denne tid noget, der er så stort for mig, at jeg får tårer i øjnene af at tænke på det og opleve det på min krop. Efter jeg første gang mødte yogaen for 14 år siden – og tog et stort og vigtigt skridt mod en radikal livsændring – har jeg stille og stødt arbejdet mig mod min drøm. Eller som man siger indenfor yogafilosofien: min dharma, der oversættes med livsvej. Jeg har bevæget mig mod det tidspunkt, hvor jeg turde stå frem (sådan for alvor og uden mindreværd af nogen slags) og lade mit lys skinne og være med til at gøre en forskel i andre menneskers liv gennem mit virke som inspirator for bevidsthedsudvidelse. Og her snakker jeg ikke kun som profession, men gennem alle mine roller i livet; også som mor, veninde, kæreste og datter.

Bare det at skrive dette nu, minder mig om at janteloven, og at det lille jeg stadig findes i mig og dette er også helt okay. Det, der dog har ændret sig, er, at min indre værdighed er vokset. Jeg tror i dag på, at jeg fortjener et skønt liv, hvor jeg på daglig basis passioneres af og glædes over mit liv. Hvor alt det, jeg drømmer om, er til rådighed for mig, blot fordi jeg er til. At jeg ikke længere behøver at kæmpe så hårdt for vise mit værd eller have berettigelse.

Ligesom at mit ønske er at inspirere andre, så har jeg også haft – og har stadig – vigtige lærere i mit liv. Dybt inde har jeg vist, at den person, der kunne hjælpe mig med at raffinere mine værktøjer, som underviser indenfor holistisk sundhed, er Deepak Chopra. Hans center ligger i Californien og en uddannelse der strækker sig over mange individuelle monduler, der selvsagt kræver meget tid, mange penge og mange, lange rejser. Det har virket urealistisk på det rationelle plan, men i mit indre har ønsket om at være elev der været intakt siden september 2001, hvor jeg købte Deepak Chopras bog ”Fuldkommen Sundhed”.

Denne bog beskriver ayurvedaens dybere syn på sundhed, der er langt fra det overfladiske syn, der ofte reducerer sundhed til få kalorier, fedtforbrænding, pulstræning og fravær af sygdom. Fuldkommen sundhed handler om den dybe, fuldkomne tilstand, som altid er en del af os – fordi den er vores essens. Og at det netop er kontakten til din essens (eller din sjæl om du vil), som bringer dig tilbage til din intakte, hele natur, hvorfra du mærker en dybere dimension af velvære i alle lag af dit liv.

For helt ærligt nu da vi er ved emnet; du kan ikke spise dig eller motionere dig sund og hel. At spise nærende mad, bevæge din krop OG tillade hvile er sidegevinsterne, der kommer helt af sig selv, når du lærer dig selv at kende på det dybeste plan. At dette er mit budskab i verden stod lysende klart, da jeg sidste efterår sad i lufthavnen på vej til mine endelig eksamener på Chopra Center University. Ufattelige mængder hjælp i forhold til praktisk og økonomisk at få uddannelsen til at blive virkelighed var kommet min vej. Der var så at sige løbet meget vand i åen, siden jeg startede uddannelsen 5 år tidligere. Jeg havde været på afveje, men mit hjerte havde på en måde aldrig tvivlet på, hvad det ville (eller hvad det vidste skulle ske).

Hvis jeg havde skyndet mig med at blive færdig ved at tage en billigere og hurtigere uddannelse (tro mig, det har været ved at ske mange gange), så havde frugten ikke været så sød og uimodståelig, som den er nu. Nogle ting tager simpelthen tid og handler om rette timing og tålmodighed. Det er Kaphas kvalitet, der beskrives i ayurveda, som legemeliggørelsen af vatas idé og pittas handling imod målet. For at noget kan blive til i fysisk form, så kræver det tillid, ro og rette timing. Og det tog mig mange år for alvor at indse dette. Det er med stor ydmyghed, at jeg i denne tid træder frem og viser, hvad jeg er her for – hvad jeg ”kan”. Hvad der er mit unikke bidrag til ayurvedaens og yogaens visdom. Og ja, jeg har allerede undervist i ni år, men værdigheden er vokset undervejs og jeg vidste, jeg trådte ind i en ny dimension, da jeg med certifikatet i hånden rejste hjem fra Californien.

Lige nu arbejder jeg mig imod endnu en vision, som også er en del af min livsvej: at få min lærer til Danmark i forbindelse med promovering af min bog, Kæmp Mindre – Lev mere, der udkommer næste år. Og han har sagt ja.

Hvad er din livsvej?

 

Givet i Kærlighed <3

Maria

 

Share & connect!