Når vi vågner fra en drøm, er vi ikke i tvivl om, at vi selv skabte alting i drømmen. At selvom vi bevægede os i andre omgivelser og havde kontakt med andre mennesker, så var det alt sammen noget, der skete inden i os.
Sådan er hverdagen også, men vi ved det ikke nødvendigvis – idet vi netop gennem det flakkende sind holdes fanget i illusionen om verden ‘derude’. Fordi den ene tanke oftest afløser den anden, så kan vi ikke ‘nå’ at mærke og høre vores mere sande selv herunder.
I gennem meditation og dermed lavere hjernebølge frekvens smuldrer denne illusion og vi får en mere direkte kontakt til vores skabende bevidsthed. Dette lag af bevidstheden sender spontane beskeder til os, det vi også kan kalde vores intuition, som får os til at træffe mere livgivende og – for os – rigtige valg.
Det er for eksempel svært at blive ved at med svine kroppen til med usund mad og livsstil, når vi mærker os selv herfra. Og pludselig forstår vi tydeligt, hvad rødderne til vores begrænsninger handler om og kan rive dem op ved rode og så nye, livgivende frø… (Fra bogen ‘Lev Mere – Kæmp Mindre’) ?❤️
Den dosha – eller livsenergi – ayurveda kalder for Pitta har at gøre med vores evne til at tage styring og udøve kontrol. Den er en del af alle mennesker, men nogle er mere domineret af den end andre. Ligesom alle andre kvaliteter, så er kontrol fantastisk at udøve i nogle sammenhænge og ubrugelig – ja direkte skadelig – i andre.
Hvis vi for eksempel ønsker at skabe et resultat eller få vores dybeste ønsker opfyldt, så skal vi uden tvivl bruge pittas ild til at handle og tage styring – en vis del af vejen.
For mennesker, der er særlig domineret af Pitta (læs mere om doshaerne og test dig selv her), vil det typisk være nemt at sætte mål, have intentioner og handle på dem. Det vil få dem langt, men på et tidspunkt kan det være nødvendigt at slippe kontrol og give tingene mulighed for at udvikle sig mere frit. Men hør hov hvorfor er det overhovedet nødvendigt at slippe kontrol en gang imellem?
Det er i den kontrolløse tilstand, vi kan være nytænkende og originale. Det er her, vi åbner vores perspektiv og horisonter til det nye, det vi endnu ikke kender eller har prøvet. Denne åbne og modtagelige tilstand er naturlig for mennesker med meget vata, men pitta-energien vil føle modstand på at slippe kontrol, da det vil betyde at sænke paraderne og afvæbne den indre kriger. Uden kontrol tillader vi verden at se os, som vi er. Når vi tager en – velfortjent – pause fra at dirigere og styre, så bliver det med andre ord enormt sårbart. For pludselig står vi der, som hele mennesker. Det vil sige, at de sider, vi ikke er så stolte af, også viser sig. Heraf temaet for denne blog – at turde det uperfekte.
For mig handler ayurvedisk livsstil rigtig meget om at erkende livet, som det er. At forstå at alt levende består af tre livsenergier og at ingen af dem, er bedre end andre fra et moralsk synspunkt. Ganske kort kan man sige, at vata står for bevægelse og idéer, pitta for transformation og handling og kapha for vedholdenhed og manifestation. De er alle uundværlige at trække på i forskellige situationer. Og fordi vi mennesker har en forskellig og særegen sammensætning af de tre, så har vi naturligt nogle personlighedstræk og kropslige tendenser, vi kan kalde styrker og nogle, vi kan kalde svagheder. Men i virkeligheden vil jeg rigtige gerne væk fra denne dom og disse modsætninger.
Når vi tør se på os selv og dernæst på vores omgivelser uden denne dom, så har vi i ayurvedaen et uvurderligt redskab til accept af os selv og andre. Og mere end det, vi kan begynder at værdsætte, at vi er forskellige og dermed supplerer hinanden. For balance i et ayurvedisk perspektiv handler netop ikke om, at vi skal balancere alle tre doshaer i os selv, men snarere om, at vi lærer vores egen sammensætning at kende og holder os selv i balance – blandt andet ved at række ud efter hjælp, når vores naturlige evner ikke rækker.
Hvordan har du det med at række ud efter hjælp?
Listen up rebels: there’s good news!
A tradition of holistic health exists that celebrates individuality and rejects the idea that ‘one size fits all’: Ayurveda. The Science of Life, Ayurveda, does away with the universal paradigms of “healthy” and “unhealthy”. Ayurveda confirms what we feel intuitively – the road to health is not the same for you as it is for me. No matter how often we try to look and be like others, time and again, the truth smacks us in the face: there is only one of you and one of me and balance and harmony look different in each of us!
I often wonder why we let ourselves manipulate by the news or women’s magazines – and sit and nod when one article after another about health and new research is published? One week we’re told that it is unhealthy to drink coffee, and the next that it is healthy. We become swamped with all the “new” healthy things we are supposed to do. Why do we follow the changing winds when we may not like it or it doesn’t feel right? I think many of us are drowning in the everyday comings and eagerness to perform – which I allow myself to call “the struggle”. And in the heat of battle, we may have lost confidence in ourselves or have become lost and we end up listening to others.
Alle har vi en tendens til at løbe rundt i hamsterhjulet og miste det store perspektiv fra tid til anden…
Den største gave, du kan give dig selv, er din egen udelte opmærksomhed – bare i korte perioder hver dag!
Giv dig selv 6 minutters pause med denne kropscan lige nu!
Jeg ved, at dette er kontroversielt – men jeg bliver nødt til at stå frem med denne blog. Jeg vil gerne præsentere et andet perspektiv på kræft end det medierne fodres os med og løfte sløret for, hvordan jeg mener, vi kan tage de første skridt mod helbredelse af denne altoverskyggende sundhedsmæssige udfordring.
NEJ! Jeg vil ikke være med til hverken at ”bekæmpe kræften” eller ”knække canceren.” Det er en utrolig retorik, der igennem mange år og med særligt tryk nu møder os omkring et af de store symptomer på vores livsstil, kræft. Jeg vil i stedet gøre alt, hvad jeg kan, for at gøre det modsatte – nemlig elske kræften og blødgøre canceren.
Du tror måske, jeg prøver at provokere eller være dumsmart? Men lad os reflektere et niveau dybere sammen i stedet for blot at like, copy-paste og dele budskaber, som påduttes masserne, men som vi reelt ikke er bevidste om, hvad betyder for vores helbred.
Ubalancen vi kalder kræft er allerede en tilstand, hvori den kræftramte kæmper. Kræft er kroppens måde at bekæmpe sig selv – kort sagt udvikler vi kræft, fordi nogle af vores celler nægter at dø og i stedet muterer til skade for hele organismen. I virkeligheden er det naturligt og dermed ”sundt”, at celler dør, så nye kan opstå og igennem denne proces bevares og videreføres livet konstant. På celleniveau er døden altså uundgåelig og naturlig, men i kræfttilstanden kæmper kroppen med næb og klør for at undgå ”den naturlige død”. Det kan ses som et symptom på vores kultur, der nægter at ældes og i sidste ende erkende, at den fysiske krop skal dø en dag. En kultur, der domineres af medier, der spinder på og næres af frygt. Men jo mere vi går til denne ubalance med kamp-energi, jo mere vil kræften sprede sig.
Når jeg i stedet foreslår, at vi elsker kræften, er det ikke det samme som at sige, at vi ønsker mere af den. Det er i stedet en måde, hvorpå vi kan afvæbne det opkørte og destruktive system. Når vi med oprigtighed tør åbne øjnene og erkende, at kræften har haft gunstige vilkår for at udvikle sig og herfra møder den med kærlighed, så kan det, der kaldes ”mirakler”, opstå. I virkeligheden er helbredelsen af kræft ikke et mirakel – det er faktisk et tegn på naturlighed. Et tegn på ligevægt i krop og sind – tilstanden hvori kroppen kan selvhelbrede.
I stedet for at møde hårdt med hårdt, foreslår ayurveda, at vi balancerer os selv ved hjælp af modsætninger. Kamp-mentaliteten er et ubalanceret pitta-træk. Pitta er den livsenergi, der er forbundet med ilden og evnen til handling, disciplin, transformation og viljestyrke. I balance kan pitta opnå imponerende resultater og vil være en god og inspirerende leder. Men i en opkørt tilstand bliver pitta destruktiv, kritisk, fordømmende og svinger konstant pisken over sig selv og andre. Pitta balanceres ved hjælp af ro, blidhed, hvile, kølighed, latter, berøring og kærlighed.
I bogen og filmen ”The Secret” bliver vi præsenteret for Cathy Goodman, der efter at have fået diagnosen brystkræft, besluttede sig for at fjerne al stress fra sit liv ved at grine mange timer hver dag. Cathy og hendes mand så sjove film og humoristiske indslag hver eneste dag – og det blev hendes kur. Tre måneder efter var hun rask uden anden behandling.
Jeg prøver ikke at sige, at alle kan grine sig raske (men måske kan de?). Jeg inviterer til et større perspektiv og bevidsthed omkring sygdommens dybere væsen. Lægen Andreas Moritz beskriver i sin bog ”Kræft er ikke nogen sygdom”, hvordan kræft snarere end at være en sygdom er en forsvarsmekanisme – kroppens respons på dybereliggende sygdom, der måske på overfladen har med livsstil at gøre. Men så dukker spørgsmålet jo op: Hvorfor vælger vi en livsstil, der gør os syge? Hvad for et dybt, destruktivt mønster driver os at slå os selv ihjel (bogstavelig talt) med dårlig mad, og psykisk og fysisk stress?
Nej, det er tiden til at lægge våbnene og i stedet for at smide mere brænde på bålet ved hjælp af kemoterapi (der dræber raske celler også), stråling og operationer – elske os selv og livet lidt mere.
Kald mig hippie – men kærlighed er fundamentet for liv og mere liv er vel dybest set det, vi ønsker, når vi får en dødsdom?
Hvad tænker du?
Den fineste balance i livet oplever jeg som balancen mellem målrettet opmærksomhed på det, vi allermest ønsker, og så kæmpe ydmyghed overfor livets uforudsigelighed.
Jeg har lige ligget ned et par uger med en noget sejlivet urinvejsinfektion. Den fik lov til at udvikle sig fra en simpel blærebetændelse, fordi min indre stædige medicinkvinde tog over, som jeg har oplevet så mange gange før. Indeni har jeg fuld tillid til, jeg kan heale mig selv – med lidt hjælp fra naturen – og ofte virker det. Men ikke altid og ikke denne gang.
Som i alle andre sammenhænge i livet, går jeg efter idealet. I dette tilfælde var det for mig at undgå medicin, som jeg grundlæggende ikke føler mig tryg ved. Jeg elsker min krop så højt, at jeg vil gå langt for ikke at indtage noget, der kan skade mit system. Desuden tror jeg faktisk på, at sygdom er godt for immunsystemet. At immunforsvaret aktiveres og netop styrkes, hvis det får lov til at gøre sit arbejde. Da feberen først brød ud, brugte jeg et par dage i feberrystelser, for at give kroppen mulighed for netop at heale sig selv den vej. Feberen fortsatte dog og da jeg skulle til at agere mor og underviser igen, kom panodil ind i mit liv og senere penicillin.
Jeg fik det bedre, men kunne kun ligge ned i lang tid. Det gav mig tid til at reflektere og erkende, hvor vigtig kroppens funktionsdygtighed egentlig er i dette liv. Hvor afhængige vi er af, at kroppen har det godt. Jeg tror, mange af os ofte føler os hævede over kroppens behov og identificerer os mere med sindet og dets ubegrænsethed, viljestyrke og handlekraft. Men hvis kroppen først ligger ned, så er der altså grundlæggende svært at virke i den fysiske verden.
Imens jeg lå og tænkte og mærkede, ramte alle de svære spørgsmål og følelser mig pludselig. Hvorfor lå jeg her? Hvorfor ramte dette mig? Jeg kunne ikke være der for mine børn en hel uge. Jeg måtte aflyse yogahold og møde meget syg op til starten på en en ny workshop med mange deltagere. Jeg følte faktisk skam over ikke at være det sundhedsideal og den perfekte mor, som en del af mig ønsker at være. Lige pludselig spredte skammen sig som en kaskade ud over mit liv. Ud over mit parforhold, mine relationer og mest selvfølgelig i min indre dialog – i forholdet til mig selv. Følelserne var gamle, nogle jeg har kendt længe og selvom mit bevidsthedsniveau i dag er et andet og jeg sagtens rationelt kan fortælle mig selv, at det er naturligt at være et helt menneske med fejl og mangler, så havde jeg svært ved at løfte mig selv ud af tilstanden.
Jeg har været meget inspireret af Brené Brown, som studerer og kommunikerer omkring skam og sårbarhed. Hun kalder skam for “the swampland of the soul” og hentyder til, hvordan skam dybest set handler om følelsen af at være forkert, som vi er. På rejsen mod at lære vores sjæl eller dybere lag at kende vil vi uundgåeligt møde denne følelse. Jeg ser det, som en del af mit livsformål at rense og frisætte mig selv for skammen og i stedet træde fuldt og helt ind i mit lys.
Det jeg allerhelst vil give videre i verden – til mine børn og alle andre – er hele mig. At turde vise hele mig, for der er intet mere befriende end at være sammen med mennesker, der favner dem selv i alle deres perfekte så vel som uperfekte sider. Som tør at være sårbar, ærlig, stærk og livskraftig på én gang.
Jeg håber denne blog vil være med til at minde dig om, at du også er et fuldkomment menneske. At du også er et lys, der fortjener at skinne i verden, men at de svære følelser er en naturlig del af vejen.
Jeg vedlægger udpluk af et blidt yogaprogram, som du kan bruge til at skabe harmoni i dit indre eller til at finde ro inden sengetid. Hvis du ønsker endnu mere støtte, så bliv medlem <3
This is the time, my blog transitions from the more easily understandable parts of the ayurvedic philosophy into the harder to grasp – but infinitely more powerful tools of self-healing and -understanding. The aspect of Ayurveda, I have always been interested in, which made me a student of Deepak Chopra ayurveda.
If someone asks me, what is most important to me, I would have to say; discovering, uncovering and acknowledging, what life or the universe is all about. I absolutely love my physical existence, but the deepest, most passionate part of me is so driven towards this mystery. Who am I? Why am I here? If I truly am the creator of my reality, as so many suggest, what does that mean and how do I access this power?
The underlying truth of the yoga- and ayurvedic philosophy tells us, we are consciousness having a physical experience. I view life as a journey through the doshas, which are like junction points between physicality and consciousness. Vata connections me to my dreams and creative ideas – reminds me that there is more to life, than what meets the eye. Pitta is the driving force pulling me towards my goals – most especially the goal of all goals; self-discovery. Kapha is my friend, who again and again show me, how the physical universe, I experience, is an embodiment of my consciousness. In other words the seemingly physical world, I experience as “outside myself”, is a reflection of my soul. And since my soul is all about movement and growth, the world is subject to change at any minute.
Existence as we know it consists of parallel realities. Or as some put it; all things exist simultaneously. To grasp this you have to use a fundamentally different way of thinking – or more precisely you have to expand from linear thinking to a more holistic approach.
Normally we think in linear time. We think there was a past, is a now and will be a future. That life is all about moving from A to B – from birth to death. The deepest aspect of who we are – call it consciousness, soul or spirit – exists everywhere at once. The deeper reality is, all times and all experiences exist simultaneously.
You can begin to understand this by acknowledging, that everything you can imagine, dream of and fear already exist in a parallel reality. It is already fully accessible. When someone has a “wake-up call” or peak experience in their life, they so to speak move from one parallel reality into another. Life suddenly changes so much, they can hardly recognize themselves, because they jumped from one reality to another – already existing – reality. I had many experiences like that, the most life transforming being on 9/11 2001 – at the exact time the Twin Towers fell to the ground. From living a life, where I suffered intense pain and depression, I had been introduced to yoga once, and suddenly I was able to completely let go. Let go of the false beliefs, that had me loathe life and myself and turn my whole life around literally from one moment to the next.
Transformation refers to going from one state of consciousness to another without being able to go back.
However moving from one parallel reality to another does actually happen every single moment for each of us. Some jumps are very noticeable like mine on 9/11, other are less obvious and progression happens at a seeming slower pace. To me this is what life is all about; Journeying through the layers and refining our consciousness to greater and greater degrees of expansion – which we recognize as happiness, lightness of being and fully becoming the creator of our own reality.
When you expand, it can, in my experience, feel a little intense. It’s like growing out of your clothes – and even your skin. It can lead to restlessness, being unable to sleep, dizziness and general discomfort. I think women, who have given birth, most easily can relate to this feeling. Expanding into greater alignment with your soul and your higher purpose, I too view as birth. We keep being born into a new reality – that of a higher refinement, if we are conscious. We keep shedding our old beliefs, experiences and self-images. When we are first born, we are naked and this is how, it also feels, to stand by and flow with your soul’s direction. More and more you can become, who you truly are.
I have been born into a spearhead of holistic health and healing of modern times. A communicator of intense joy and ecstasy. That parallel reality existed all the time and I have numerous times seen myself communicating these truths. I am now allowing that into my physical experience.
I am ready.
And I have the support of someone, seemingly outside myself but not really, who has always inspired me on my path.
Who are you becoming as you expand?
Given in love <3
Maria
https://www.youtube.com/watch?v=IDY8OKvKkgA
[wpdevart_like_box profile_id=”levmerekaempmindre/” connections=”show” width=”300″ height=”550″ header=”small” cover_photo=”show” locale=”en_US”]
Hvis vi går til vores læge eller ind på et sygehus, så har alle travlt med at beskæftige sig med, hvad sundhed ikke er. Ja, tænk blot på det hedder sygehus frem for helsehus eller ligende. Vi skal nu stille spørgsmålet; Hvad er sundhed?
Det er nemlig ikke helt uvæsentligt, at både vi selv og sundhedsvæsenet begynder at stille spørgsmålene; Hvorfor vil vi gerne være raske? Og hvad vil det egentlig sige? Ofte stirrer vi os blinde på vores sundhedsmæssige udfordringer og gør dem til hele vores verden. Hvordan kan vi så forvente at kunne ændre noget som helst?
Som Dalai Lama engang skulle have spurgt nogle vestlige forskere om, “hvorfor har i så travlt med at undersøge stress, i stedet for at undersøge lykke?”
Inden du læser videre, vil jeg derfor bede dig stille dig selv følgende spørgsmål og bruge lidt tid på at svare på dem – enten inde i dig selv eller ved at skrive svarene ned.
Hvis nogle af svarene omhandler noget, du gerne vil reducere eller undgå, så spørg dig selv, hvad ønsker jeg i stedet for? Altså i stedet for at sige; Jeg ønsker at være mindre stresset, så sig måske; Jeg ønsker at være glad og nærværende i mit liv.
De svar, du har fået på spørgsmålene, er din rettesnor i dit liv lige nu. Det er din fornemmeste opgave at finde ud af, hvordan du imødekommer dine ønsker vedrørende din sundhed.
I vores iver efter at følge med tempoet i vores kultur er det min erfaring, at vi ofte går på kompromis med vores sundhed. Vi opdager måske godt de tidlige tegn på en krop, der skranter, men overlevelsesinstinktet tager over og nogle mennesker lever mange år med skavanker, der bliver værre og værre.
Din krop er intelligent. Hvis du overhører den, vil den tale tydeligere og tydeligere, indtil du ikke kan undgå at tage dig af problemstillingen. Nogle mennesker skal desværre helt ud og have en svær diagnose, før de vender opmærksomheden indad.
På sundhedens vej er der en fin balance i mellem hele tiden at holde målet for øje – hvilket er dine svar på, hvad sundhed er for dig – men også være årvågen for, hvis knap så positive tegn skulle dukke op. At leve med en dybfølt forventning om sundhed i stedet for hele tiden at frygte det værste, men selvfølgelig handle, når kroppen har brug for det.
Du bekræfter din fødselsret til fuldkommen sundhed ved dagligt at gøre noget for dig selv, der helt igennem føles sundt for dig. At det føles sundt for dig er en vigtig nøgle. Det handler ikke om, hvad andre siger er sundt – det handler om, at du mærker, hvad der er godt for din krop.
For mig er dette en morgenpraksis med meditation, for andre måske gåture i naturen, en bestemt type diæt eller tid med gode venner dagligt. Når du starter denne proces, så starter du en god cirkel. Gode vaner avler gode vaner. Pludselig får du lyst til at inddrage andre vaner, blot fordi det føles godt og det er her vedvarende sundhed bliver en realitet. Det er her, vi ærligt kan sætte kryds ud for hvert et punkt på ayurvedaens sundheds tjekliste.
Hvad er sundhed for dig? Og hvilke gode vaner har du skabt for dig selv?
I denne blog vil jeg gerne åbne op for et større perspektiv på sygdom, som bygger dels på ayurvedas dybere fundament og dels på de mennesker, jeg er i kontakt med dagligt. Livsstilssygdomme, der måske trigges af overaktivering af nervesystemet, som vi kalder stress, handler måske i virkeligheden om en dybere eksistentiel krise?
En krise, der dybest set handler om, at vi er afskåret fra at vide, hvem vi virkelig er og hvorfor vi er her. Jeg tror, de fleste enten på vej op af livets karriere- og familiestige eller når de er oppe, stiller sig selv spørgsmålet; Er det det livet handler om?
Når vi har slidt os selv halvt ihjel for tjene pengene til at opretholde den bekvemme livsstil, der skulle være så rigtig og lykkelig, så finder vi måske pludselig ud af, at det ikke gav den fylde, vi håbede på. En tomhed kan melde sig.
I tidligere tider kaldte man det midtvejskrise. I dag er min erfaring at mange får den meget tidligere, hvilket jeg tænker er heldigt. Heldigt at vi ikke skal bruge halvdelen af livet på at nå frem til indsigten, at lykke er en rejse ikke en destination. At der ikke er noget mål – ikke noget vi skal nå frem til. Hvis det overhovedet giver mening at snakke om et mål, så må det være at nyde øjeblikket, for vi ved jo reelt ikke om vi bliver kørt ned, når vi går rundt om næste gadehjørne eller hjertet pludselig holder op med at slå.
Det er ikke for at være morbid, men at reflektere over døden kan være den perspektivændring, der får os til at leve mere. Jeg kender flere, der har fået deres såkaldte “wake-up” kald, da enten en nær ven eller slægtning døde eller de selv kiggede døden i øjnene.
Set fra denne vinkel vil jeg fremlægge tesen, at vi måske – på et ubevidst niveau – selv vælger den stressede livsstil, for at undgå at mærke tomheden af ikke at kende vores sande eksistens. Vi fylder tomhedens hul ved at holde os igang, følge med strømmen, præstere, spise mere end vi behøver, drikke os fulde eller andet, der dulmer.
Når vi har levet med disse kunstige måder at finde mening med livet en rum tid, så udløses en eller flere af stressens følgevirkninger. Ayurveda fortæller os, at der er seks stadier til sygdom. Det vil sige, at du aldrig fra det ene øjeblik til det andet går fra fuldstændig rask til syg. Det er en proces, der starter med, du overbelaster dit system ved at presse dig selv til at leve på en – for dig – “unaturlig” måde. Det kan være kampen for at opretholde en livsstil, der dybest set ikke giver mening for dig og stressen ved at leve ude af integritet med dig selv.
Igennem de fire første stadier går ubalancen fra at være subtil med få symptomer til at sprede og manifestere sig og angriber endeligt et sårbart område af din krop eller psyke. Først i stadie fem vil en læge kalde det for sygdom, og stadie seks betyder forværring og komplikationer. Ayurveda opfordrer os til at gribe ubalancen så tidligt som muligt. Altså blive opmærksomme på de tidlige tegn, som kunne være træthed, ubehag, tristhed eller manglende energi.
Det vi kalder stress er jo en bred betegnelse og som jeg ser det en beskrivelse af de første fire stadier – fra milde symptomer til sygdom. Når først stadie fem nås, så får ubalancen en diagnose, som kunne være forhøjet blodtryk, angst, depression, diabetes… Men i virkelighed hvad som helst, der er dit sårbare punkt.
Vi har altså ikke med en masse forskellige sygdomme at gøre, men med en masse forskellige symptomer på én grundlæggende ubalance. Og det er da en god nyhed! Recepten, som jeg ser det, hedder; dybfølt indre ro, at nyde livet imens vi har det, og at lære os selv bedre at kende ved at begynde at stille livets eksistentielle spørgsmål.
Hvem er jeg?
Hvad ønsker jeg virkelig?
Hvad er mit livsformål?
Jeg vedlægger en afspændingsøvelse, som guider dig tilstede i din krop og herfra tager dig på en rejse ind i livets eksistentielle spørgsmål.
Afspændingen er fra mit guidede yogaprogram “Rejsen mod Helhed”.
Jeg har altid elsket at rejse væk fra den såkaldte “vestlige” verden. At komme væk fra den komfort og de indgroede idéer, vi besidder i vores del af verdenen og observere det eksotiske og anderledes. Det har været med lige dele fascination og væmmelse, at jeg har iagttaget livets gang i lande som Uganda, Indien og Mexico. Jeg har lagt mærke til, at jeg, når jeg møder et fremmed menneske, altid stiller mig selv spørgsmålene; hvad fylder dette menneskes liv? Hvad er værdierne og livsopfattelsen bag denne kultur?
Jeg har især ikke kunne forstå den tilsyneladende lade holdning til livet, som jeg synes, jeg har set i mange menneskers liv i andre dele af verden. Mange bruger halve eller hele dage på at sidde ved vejen og hilse på dem, der kommer forbi. “Hvad laver disse mennesker?” Eller det lidt mindre charmerende “Hvorfor får de ikke fingeren ud?” har været spørgsmål, jeg har tumlet med.
Igennem mine ture har jeg dog selv været på en indre rejse. Jeg startede i den lidt opblæste og selvcentrerede vestlige opfattelse, at vi ved bedre, og at andre kulturer blot er stadier bagved vores udvikling. Gennem mit møde med mennesker fra andre kulturer udviklede min opfattelse sig til en sand ydmyghed og en snigende indsigt. Jeg tænkte, måske er den livsstil, vi har så travlt med at prædike til verdenen ikke det endelige svar. Måske er vores erobren og hærgen fra vikingerne til kolonisterne til nutidens soldater, der “kæmper” mod terror, alligevel ikke så sofistikeret? Måske stammer trangen til hele tiden at erobre nyt, udvikle os og kæmpe mod alt og alle, vi ikke forstår, ikke fra et sted med overskud men snarere fra benhård overlevelse?
Lad mig fortælle dig om en oplevelse, jeg engang havde, som fik mig til virkelig at reflektere over disse ting og ændre mit verdenssyn. Jeg kom gående på et marked i den lille by Kapchorwa i Uganda, hvor jeg var udsendt som ungdomsdelegat for Ungdommens Røde Kors i 1999. Jeg så manden, som jeg så ofte havde set sidde og sælge mangoer med et smil på læben. Han udbrød et glædesfyldt “godmorgen” på lokalsproget, som jeg desværre har glemt alt om i dag. Jeg tror, jeg den dag havde hjemve og synes, det hele var mærkeligt i Afrika. Jeg kunne ikke holde min undren og sarkasme tilbage, da jeg spurgte ham, hvorfor han ikke lavede andet end at sidde og sælge et par håndfulde mangoer. Han svarede uden at tænke over det; hvorfor han dog skulle det, når mangoerne nu regnede ned i hovedet på ham…
Og så slog det mig: ingenting har nogensinde regnet ned i hovedet på os – andet end regn i bogstaveligste forstand og det kan ikke uden fokuseret arbejde omsættes til føde eller velstand. Vores kultur – og her henviser jeg til norden generelt – har skulle kæmpe meget mere. Kæmpe for at jage og samle føde, kæmpe for at dyrke markerne og få nok forråd til at overleve vinteren. I dag kæmper vi for at udvikle vores idéer og know-how, så vores land ikke går bankeråt, nu da vi må udlicitere al vores manuelle arbejde til lande med billigere arbejdskraft. Vi kan ikke hvile på laurbærrene, som udtrykket så rammende siger. Vi må være i konstant bevægelse og i konstant beredskab til, når kulden eller krisen kradser.
Det beredskab betyder ikke blot noget for det samfund, vi får bygget op, men i høj grad også noget for vores sundhed og velvære i det hele taget.
Mine blogs handler om, hvordan vi kan kultivere mere sundhed og velvære i en kultur, der aldrig sover. I en kultur, der insisterer på hele tiden at arbejde hårdere og blive bedre. Et samfund, der altid plæderer for at yde, før vi kan nyde – men som altid efterlader os med det store spørgsmål: “Hvornår har vi ydet nok til, at vi må nyde”? “Og hvor længe kan vi så nyde, før vi igen må yde”?
Jeg tager udgangspunkt i den flere tusind år gamle sundhedstradition fra Indien, Ayurveda. Fokus vil være at gøre denne tradition relevant for os danskere – i den tid, kultur og det klima, vi befinder os i. Livets Videnskab, som ayurveda oversættes til, har nemlig nogle kvalificerede bud på, hvordan vikingernes efterkommere kan genvinde balance.
Kom med mig på en rejse mod vedvarende sundhed…
