2017 – lad sommerfuglene flyve!

2017 – lad sommerfuglene flyve!

Ligesom puppen, der bliver til en sommerfugl. Ligeledes kan 2017 blive året, hvor du finder ud af dit skjul og spreder dine vinger i verden.

 

Vi har alle vores særlige livsvej, der på smukkeste vis dannes, når vi deler vores inderste væsen med hinanden. Når vi viser verden hvem, vi er, og deler vores unikke kvaliteter og evner, så opnår vi den dybeste indre tilfredsstillelse, et menneske kan føle.

 

Hvor mon din livsvej fører dig hen i 2017?

 

Det er selvfølgelig et stort og uvist spørgsmål – for heldigvis kan vi ikke forudse fremtiden og vores ønsker har det med at ændre sig over tid. Men forhåbentlig har du en idé om, hvad dit hjerte brænder for og din sjæl ønsker sig i den kommende tid?

Læs mere

Share & connect!
Vidste du at utilpasset er et kompliment?!

Vidste du at utilpasset er et kompliment?!

Når jeg guider andre i meditation stiller vi ofte ind på spørgsmålet: Hvad er min livsvej eller mit livsformål? Mange bliver lettere paniske ved dette spørgsmål og måske det ligefrem trykker på et ømt punkt, fordi vi måske føler, vi skal ‘lede’ efter det rigtige job, det rigtige liv ‘derude’.

Du kan dog godt ånde lettet op – din livsvej ligger i din DNA. Du er skabt til at følge din livsvej. Hvis du bare lytter en lille smule indad og reflekterer tilbage på dit liv, så vil du få nogle indsigter, som kan guide dig i livet! Når du får det godt af noget, så er det et sikkert tegn på, at du er på rette vej, så spørg dig selv:

Hvad er jeg god til? Hvad giver mig energi? Hvad har andre sagt, jeg er god til?

Og det er faktisk ikke kun det, vi er gode til, der viser os vejen til vores ‘livs-succes’, men ligeså meget det, vi har haft svært ved og været udfordret af i livet. Nogle af de personlige træk, vi måske ligefrem har skammet os over, er en klar indikator på potentiale. Fordi netop DET fortæller os, at vi har prøvet at passe ind uden held og det ER et held! Hurraa! For når vi ikke passer ind, så opdager vi, at vi er unikke og det giver os en fornemmelse af, hvad vi hellere vil end blot at følge mængden.

Læs mere

Share & connect!
Hvor blev livskraften af?

Hvor blev livskraften af?

Livskraft! Smag lige på det ord!

 

Livskraft er en mangelvarer i vores samfund, hvor mange dyrker det mellemfornøjede. Hvor mange er tilfredse, med at svare ‘fint’, når andre spørger, hvordan det går. Men er du her virkelig for at have det ‘fint’ eller ‘ok’ eller for at stortrives?

 

For mig indeholder livskraft – som kaldes ojas* i ayurveda sprog – styrke, energi, lyst, glæde og nydelse. Jeg tror dog desværre, vi er mange, der er blevet lidt bange for ordet kraft, fordi det minder os om det mindre ønskværdige – men meget mere brugte – ord kræft. Kræften, der kan tage os. Der kan underminere vores liv. Kræften, vi måske ser som en udefrakommende fjende, men som jeg vil mene er samme energi i en anden forklædning. Spørgsmålet er, om vi bruger kraften eller lader den nedbryde os?

 

Der findes mange måder at have modstand på vores livskraft, som er vores fødselsgave. Vi kan bruge janteloven og frygte, at hvis vi spreder armene i verden (læs: Danmark) og skriger ‘HER ER JEG!’, så vil andre synes, vi er for meget. Vi kan iklæde os realisme – som i mine øjne er det samme som pessimisme – og tænke, at vi da ikke bare kan følge vores livskraft, lyst og ønsker for hvad med regningerne, der skal betales? Og har vi børn – så er undskyldningen, at vi skal være ansvarlige, for det er nemlig synd for dem, hvis de ikke har deres eget værelse eller skal flytte flere gange i deres liv…

 

Men livskraft er dybest set, hvad jeg føler, jeg er kommet her til jorden for at kommunikere. Jeg har en lang og farefuld færd bag mig indenfor yoga- og helseverdenen. Jeg elsker yoga, som faktisk var redskabet til min livstransformation tilbage i 2001… Men vær varsom, hvis du bevæger dig ind i den kultur. Du kan nemlig risikere at miste netop din livskraft og livsglæde på grund af alle de restriktioner, der findes her (du kan selvfølgelig ikke miste noget, du ikke selv vælger at give slip på, men du ved, hvad jeg mener, ik?). Nogle retninger finder ligefrem på at sige, at vores ønsker og lyst er det onde, der skal bekæmpes. At den spirituelle vej handler om selvudslettelse og sammensmeltning med noget guddommeligt udenfor os selv.

 

Men hov, der findes slet ikke noget guddommeligt udenfor os selv – vi er en del af det. Og det guddommelige er netop livskraften og lysten til livet, som vi er blevet skænket eller har taget. Begge dele er sandheden – blot forskellige perspektiver.

 

Lad os derfor i stedet inspirere hinanden til at stråle ved at følge vores drømme, lyst og skøre idéer. For ligesom vores børn, så lærer vi slet ikke af, hvad andre belærer os, men af det vi ser omkring os. Og jeg ønsker mere end andet, at vise eksemplet på at livet kan være dejligt, smukt og kraftfuldt – ikke kun når tingene går efter vores hoved, men hvert eneste øjeblik for livskraften kommer indefra og er IKKE afhængig af ydre omstændigheder!

Læs mere

Share & connect!
The road to disease

The road to disease

Are lifestyle diseases, which may be triggered by the over-activation of the nervous system (called stress), in reality a reflection of a deeper existential crisis? The crisis of not knowing who we really are and why we are here?

With this blog I would like to open up a wider perspective on disease (dis – ease), which is based partly on the most fundamental principle of Ayurveda and partly on the people I come into contact with daily.

I think the majority of people either when climbing the career ladder or growing their families or once they have reached the top ask themselves the question is this really what life is all about?

Once we’ve worn ourselves out earning the money to maintain the comfortable lifestyle that is supposed to be so great, we suddenly realize that it’s not as fulfilling as we had hoped. And a feeling of emptiness follows.

It used to be called a midlife crisis. Today, my experience is that it happens to many much earlier, which I think is a good thing. Luckily, we won’t have to spend half our lives before we reach the insight that happiness is the journey and not the destination. That there is no goal in life – nothing we need to reach. If talking about a “goal” is to make any sense, then the goal must be to enjoy the moment, because we don’t know if we’ll be knocked down when we walk around the next street corner or if our hearts will suddenly stop beating.

It’s not because I want to sound morbid; but reflecting on death can actually change our perspective and lead us into living more. I know several people who have had their so-called “wake-up” call when either a close friend or relative have died or they themselves have faced death.

Seen from this angle, I present the hypothesis that we might – at a subconscious level – choose a stressful lifestyle so as to avoid noticing the emptiness of not knowing our true existence. We fill the hole of emptiness by keeping busy, going with the crowd, eating more than we need, getting drunk or dulling ourselves with something else.

When we have lived with these artificial ways of finding meaning in life for some time, then one or more of the consequences of stress can be triggered. Ayurveda tells us that there are six stages of disease. This means you never go from being completely healthy to sick from one moment to the next (not even if a bacteria or virus attacks you). It is a process that starts when you overload your system by forcing yourself to live in a – for you – “unnatural” way. It may be the struggle to maintain a lifestyle that basically doesn’t make sense for you and the stress of living in an unauthentic way.

Through the first four stages imbalance goes from being subtle with few symptoms to spreading and manifesting itself and finally attacking a vulnerable area of your body or psyche. Only in stage five will a doctor call this a disease, and stage six indicates deterioration and complications. Ayurveda encourages us to address the imbalance as early as possible; to be aware of the early symptoms that can include fatigue, discomfort, sadness or a lack of energy.

That which we call stress is indeed a broad term and as I see it a description of the first four stages – from mild symptoms to disease. Once stage five is reached, the imbalance can receive a diagnosis, which could be high blood pressure, anxiety, depression, diabetes … Disease hits the part of your system that is most vulnerable – that being a part of your body or psyche.

That means we don’t actually deal with a lot of different diseases, but rather with a lot of different symptoms of one fundamental imbalance. And that’s good news! The prescription, as I see it, is called “profound inner peace”; enjoying life while we have it and getting to know ourselves better by starting to ask life’s existential questions:

 

skaermbillede-2015-07-10-kl-22-22-23

Who am I?
What do I really want?
What is my life purpose?

 

I have attached a relaxation exercise for you, which will guide you to be present in your body and from here will take you on a journey into life’s existential questions.

 

Stay tuned for the next blog! Within a few days I will launch my Bali Women’s Retreat done with the beautiful Kali Love from the Chopra Center <3

 

Given in love <3

Maria

 

 

The exercise is a part of my guided yoga album – which can be bought on iTunes

Share & connect!
Find din livsvej gennem doshabalance + video

Find din livsvej gennem doshabalance + video

At opretholde sundhed og livsglæde handler i et ayurvedisk perspektiv om at holde de tre livsenergier (doshaer) vata, pitta og kapha i balance (læs mere om doshaerne her). Alt levende består af disse energier og dermed også alle os mennesker. Det, der gør hver enkel af os unik, er vores sammensætning af de tre doshaer – vores såkaldte krop-sind konstitution. Hvordan man holde de tre livsenergier i balance, har jeg netop skrevet en hel bog om (der udkommer januar 2017) og findes der masser af tilgængelig information om – blandt andet i tidligere blogs her på min side.

Denne blog handler dog om, hvorfor vi på et dybere plan ønsker at holde doshaerne i balance og hvorfor vi er kommet til verden med lige netop den krop-sind konstitution, vi er?

Læs mere

Share & connect!
Pluk frugten, når den er moden – og først der!

Pluk frugten, når den er moden – og først der!

– En blog om udvikling, fremdrift og den rette timing

Af gemyt kan jeg godt lide at tingene skrider fremad. Jeg elsker udvikling, fremgang, at sætte flueben og at få afsluttet, hvad jeg har startet. Jeg tror også, man kan beskylde mig for til tider at være lettere utålmodig og have decideret ild i røven. Jeg lægger gerne ekstra (læs: for mange) kræfter i at få noget færdigt, selvom omstændighederne måske modarbejder projektet.

Jeg kaster al min energi ind i projekter, der tænder mig og ender ofte med at måtte trække stikket undervejs eller bagefter, fordi jeg har udmattet mig selv… Desværre…

Jeg oplever i denne tid noget, der er så stort for mig, at jeg får tårer i øjnene af at tænke på det og opleve det på min krop. Efter jeg første gang mødte yogaen for 14 år siden – og tog et stort og vigtigt skridt mod en radikal livsændring – har jeg stille og stødt arbejdet mig mod min drøm. Eller som man siger indenfor yogafilosofien: min dharma, der oversættes med livsvej. Jeg har bevæget mig mod det tidspunkt, hvor jeg turde stå frem (sådan for alvor og uden mindreværd af nogen slags) og lade mit lys skinne og være med til at gøre en forskel i andre menneskers liv gennem mit virke som inspirator for bevidsthedsudvidelse. Og her snakker jeg ikke kun som profession, men gennem alle mine roller i livet; også som mor, veninde, kæreste og datter.

Bare det at skrive dette nu, minder mig om at janteloven, og at det lille jeg stadig findes i mig og dette er også helt okay. Det, der dog har ændret sig, er, at min indre værdighed er vokset. Jeg tror i dag på, at jeg fortjener et skønt liv, hvor jeg på daglig basis passioneres af og glædes over mit liv. Hvor alt det, jeg drømmer om, er til rådighed for mig, blot fordi jeg er til. At jeg ikke længere behøver at kæmpe så hårdt for vise mit værd eller have berettigelse.

Ligesom at mit ønske er at inspirere andre, så har jeg også haft – og har stadig – vigtige lærere i mit liv. Dybt inde har jeg vist, at den person, der kunne hjælpe mig med at raffinere mine værktøjer, som underviser indenfor holistisk sundhed, er Deepak Chopra. Hans center ligger i Californien og en uddannelse der strækker sig over mange individuelle monduler, der selvsagt kræver meget tid, mange penge og mange, lange rejser. Det har virket urealistisk på det rationelle plan, men i mit indre har ønsket om at være elev der været intakt siden september 2001, hvor jeg købte Deepak Chopras bog ”Fuldkommen Sundhed”.

Denne bog beskriver ayurvedaens dybere syn på sundhed, der er langt fra det overfladiske syn, der ofte reducerer sundhed til få kalorier, fedtforbrænding, pulstræning og fravær af sygdom. Fuldkommen sundhed handler om den dybe, fuldkomne tilstand, som altid er en del af os – fordi den er vores essens. Og at det netop er kontakten til din essens (eller din sjæl om du vil), som bringer dig tilbage til din intakte, hele natur, hvorfra du mærker en dybere dimension af velvære i alle lag af dit liv.

For helt ærligt nu da vi er ved emnet; du kan ikke spise dig eller motionere dig sund og hel. At spise nærende mad, bevæge din krop OG tillade hvile er sidegevinsterne, der kommer helt af sig selv, når du lærer dig selv at kende på det dybeste plan. At dette er mit budskab i verden stod lysende klart, da jeg sidste efterår sad i lufthavnen på vej til mine endelig eksamener på Chopra Center University. Ufattelige mængder hjælp i forhold til praktisk og økonomisk at få uddannelsen til at blive virkelighed var kommet min vej. Der var så at sige løbet meget vand i åen, siden jeg startede uddannelsen 5 år tidligere. Jeg havde været på afveje, men mit hjerte havde på en måde aldrig tvivlet på, hvad det ville (eller hvad det vidste skulle ske).

Hvis jeg havde skyndet mig med at blive færdig ved at tage en billigere og hurtigere uddannelse (tro mig, det har været ved at ske mange gange), så havde frugten ikke været så sød og uimodståelig, som den er nu. Nogle ting tager simpelthen tid og handler om rette timing og tålmodighed. Det er Kaphas kvalitet, der beskrives i ayurveda, som legemeliggørelsen af vatas idé og pittas handling imod målet. For at noget kan blive til i fysisk form, så kræver det tillid, ro og rette timing. Og det tog mig mange år for alvor at indse dette. Det er med stor ydmyghed, at jeg i denne tid træder frem og viser, hvad jeg er her for – hvad jeg ”kan”. Hvad der er mit unikke bidrag til ayurvedaens og yogaens visdom. Og ja, jeg har allerede undervist i ni år, men værdigheden er vokset undervejs og jeg vidste, jeg trådte ind i en ny dimension, da jeg med certifikatet i hånden rejste hjem fra Californien.

Lige nu arbejder jeg mig imod endnu en vision, som også er en del af min livsvej: at få min lærer til Danmark i forbindelse med promovering af min bog, Kæmp Mindre – Lev mere, der udkommer næste år. Og han har sagt ja.

Hvad er din livsvej?

 

Givet i Kærlighed <3

Maria

 

Share & connect!
Rå, Utæmmet Kærlighed + mp3

Rå, Utæmmet Kærlighed + mp3

Jeg har netop afsluttet en workshop med fokus på at forbinde to kraftfulde energier ifølge yoga – nemlig ildens (Manipura) og hjertets (Anahata) energicenter. Ilden, der også i Ayurveda repræsenterer vores indre power på alle planer. Evnen til at fordøje, forbrænde og transformere – ikke bare maden, men også følelser, indre overbevisninger og sanseindtryk. Ilden, der giver os handlekraft, viljestyrke og disciplin til at handle på vores drømme. Ilden, der dog bør balanceres med hjertets højere kraft og vision, der fører os fra vores umiddelbare ego-ønsker bundet på frygt og til et højere, holistisk perspektiv, hvor vi mærker de dybere, mere sande ønsker. Dem, der forbinder os med vores medmennesker og bunder i samhørighed.

”At følge sit hjerte” er blevet et fænomen, der er på manges læber i denne tid og juhuu for det!

Jeg føler dog, der er en nuance af denne hjerte-selvudvikling, der mangler taletid. Det kræver dog en lidt bredere definition af kærlighed end den sædvanlige, der er begrænset til de få mennesker og umiddelbart lykkelige stunder i vores liv.

Jeg ser kærlighed som selve livskraften – den der har skabt os (og hele universet), holder os i live og forbinder os med vores livsvej. Den er rå, utæmmet, altomfattende og langtfra altid lyserød, romantisk og velpoleret.

Jovist føles kærlighed nogle gange dejlig og romantisk. Livet viser sig måske et øjeblik fra sin milde side, måske er vi forelskede eller nybagte forældre. Og jeg er den første til at indrømme, at jeg elsker disse romantiske stunder og jeg kan efterhånden næsten heller ikke skrive en sms uden at sætte et hjerte på.

Men andre gange føles kærligheden ikke – hvad vores begrænsede sind vil kalde – ”godt”. Nogen gange river den os åben og når vi åbner os, viser ALT det, vi nogensinde har oplevet, gemt væk, glædet og skammet os over sig. Det kan være så overvældende, at vi måske mister troen på kærligheden og vender os væk en stund. Men hvordan kan vi egentlig miste troen på det, der har skabt os og holder os i live?

Kærligheden forlader os aldrig, i hvert fald ikke så længe vi trækker vejret og selv ikke efter døden, men det bliver en for omstændig snak at tage i denne blog. Universet overøser dig med kærlighed hvert eneste øjeblik, med hvert et åndedræt, hver en oplevelse, hver en følelse. Hvis du har det fantastisk, fortæller universet dig, at du er på rette spor. Hvis de negative følelser overtager dig, minder universet dig blidt og med tiden mere bestemt om, at du hænger fast i overbevisninger, der simpelthen er usande og ude af harmoni med virkeligheden. Som den kærlige moder, der guider dig på livets vej.

Ingen af os er perfekte. Vi får alle kærlige klap bagi indimellem.

I går var jeg fem år overfor min kæreste. Han var kommet til at lave en anden aftale (endda inden vi overhovedet blev kærester) på en dag, jeg regnede med, vi skulle være sammen. Det virker så komisk og banalt, når det sættes i perspektiv. Men inden i mig satte det skub i følelser af afvisning, svigt og ikke at være elsket. Jeg havde det i den grad elendigt – universet mindede mig om, at jeg hang fast i noget, der simpelthen ikke er i overensstemmelse med sandheden.

Jeg er elsket hvert eneste øjeblik, selv når jeg glemmer det. Og vejen tilbage er for mig, at føle taknemmelighed for ALT, jeg oplever. At minde mig selv om, at kærligheden også bor i udfordringen. Og det er faktisk meget større end ”bare” at acceptere øjeblikket. Det handler altså om mere end at spise lorten og komme videre. Men i stedet om at se skønheden i helheden. Når jeg rummer og favner polerne og skimter kærligheden i det hele, så løfter hele livet sig og verden får for alvor kulør. Livet bliver hjerteskærende smukt og det tilsyneladende gode og dårlige, rigtige og forkerte smelter sammen. Vi nærmer os den forening, yoga handler om.

Jeg har lavet en guidet øvelse, der forbinder dig med mit hjerte og støtter dig til at føle taknemmelighed for øjeblikket – med alt, hvad det indebærer.

 

Givet i kærlighed

Maria <3

 

Share & connect!
Visionen og den indre ild

Visionen og den indre ild

I dag er en stor dag for mig!

Jeg har tit brugt sloganet ”gå aldrig tilbage til en fuser” som en påmindelse om altid at bevæge mig frem i livet og ikke kigge tilbage. De sidste par år af mit liv har dog været præget af en del bevægelse tilbage. Jeg har fundet ud af, at nogle gange er der stor værdi i at søge tilbage til noget, som ikke er blevet afsluttet ordentligt for at få trukket den fulde næring og livsvisdom ud af det.

Det er sket for mig på alle planer – både i forhold til bolig, arbejde og relationer. Jeg har været tilbage i noget, der ”smagte” gammelt, men alligevel havde en fin ny læring med og som jeg nu føler, jeg ærligt og stolt kan sætte et punktum ved.

I dag starter jeg selvstændig virksomhed for anden gang i mit liv, og selvom jeg har gjort et stort nummer ud af, at virksomheden skulle hedde noget andet og have et andet fokus end sidst, så vil livet altså, at SKAT alligevel har valgt at give mig mit gamle CVR-nummer og sat det gamle navn på.

Jeg har været bange for at gå tilbage til noget, der ikke gik, som jeg drømte om. For at være ærlig, endte jeg med at skylde en del penge og endnu værre – være på sammenbruddets og ensomhedens rand. I den mellemliggende periode har jeg prøvet andre roller af, men jeg har fået bekræftet, at mit kald er at være kommunikator for en ny måde at tænke og forstå sundhed. Og helt ærligt jeg kan ikke finde ud af at være ansat. Jeg er skabt til at være selvstændig og leve mit dybeste kald.

Læs mere

Share & connect!