ALT hvad du oplever omkring DIG selv, er dig selv + podcast

ALT hvad du oplever omkring DIG selv, er dig selv + podcast

Kig dig omkring. Jo, gør det nu…

Alt hvad du ser, fornemmer, mærker, hører, smager og lugter er en del af dig. Verden, som du sanser den, ER dig!

Har du nogensinde lagt mærke til, at du opfatter ting anderledes end folk omkring dig? Har du oplevet at gå fra et møde med en anden person, for senere at finde ud af, at I har taget noget helt forskelligt med fra mødet? Har du tænkt over, at ti forskellige mennesker ville beskrive foreksempel et billede på ti forskellige måder?

En af de gamle vediske tekster fra Indien, udtrykker det således, “Du er ikke i verden, men verden er i dig”. Det vil med andre ord sige, du er ikke en lille løsrevet del af helheden, du ER helheden. Virkelig at erfare dette – og ikke blot forstå det med hovedet – er hvad livet handler om i følge ayurveda. Når vi bevidst favner ALT omkring os, som en del af os selv, så transformeres virkeligheden og vi erfarer, hvad alle spirituelle retninger taler om, ENHEDEN. At alt hænger sammen, at alt er ét.


Men hvad betyder det for dig?

Læs mere

Share & connect!
LEV HVER DAG – DROP ARBEJDE OG FERIE!

LEV HVER DAG – DROP ARBEJDE OG FERIE!

Lige nu sidder jeg og skriver på en tropisk ø med udsigt til bjerge, krystalblåt hav med koraller og havskildpadder og så lige en smuk pool og nogle liggestole foran mig. For kort tid siden fik jeg serveret en lækker grøntsags vegetarret og en sund grøn juice. Jeg er iført bikini med en sarong omkring mig og temperaturen er ca 26 grader. Det koster mig langt mindre at være her, end hvad jeg ville bruge i Danmark. I mens andre går rundt i kulde og jule-stress, har jeg valgt at bruge store dele af min december måned på Bali og Gili Islands.

Er jeg egentlig på arbejde eller på ferie? Det er noget, jeg har reflekteret en del over. Jeg ejer min egen virksomhed og havde egentligt planlagt et kvinderetreat til Bali, hvilket var min undskyldning for at købe flybilletten et par måneder tilbage. Min samarbejdspartner og jeg var dog sent ude og måtte sande, at vi ikke kunne nå at samle kvinder nok til, at det ville give mening at undervise hver dag. Vi endte med alligevel at tage afsted og bedrive hvad kunne kaldes et pilotprojekt. Vi er endt med at være fem kvinder, der rejser, dyrker yoga, mediterer, udforsker og nyder sammen.

Jeg får set øerne an, så jeg kan afholde det ultimativt bedste kvinderetreat til næste år og endnu vigtigere lige nu, jeg får mærket mig selv, tanket op, bliver inspireret og sætter spændende intentioner for det nye år. Både privat og professionelt – for hvad handler den opdeling egentlig om? For mig at se er opdeling af arbejde og fritid så kunstig og faktisk farlig for vores helbred. At vi kan finde på at deponere ⅓ del af vores tid (hvilket 8 timer i døgnet jo er) på at lave en masse ting, der ikke er glædesfyldte eller giver dyb mening, for at få penge til ‘at leve’ i vores fritid, er en af vores kulturs helt store vildfarelser. Det er ikke bare uheldigt, at vi lever sådan men i min mening en af de dybere grunde til alle vores ubalancer – både de fysiske, emotionelle og mentale. Så nej jeg er hverken på ferie eller på arbejde her på Bali. Jeg er i gang med at leve mit liv og følge min livsvej!

Læs mere

Share & connect!
Vidste du at utilpasset er et kompliment?!

Vidste du at utilpasset er et kompliment?!

Når jeg guider andre i meditation stiller vi ofte ind på spørgsmålet: Hvad er min livsvej eller mit livsformål? Mange bliver lettere paniske ved dette spørgsmål og måske det ligefrem trykker på et ømt punkt, fordi vi måske føler, vi skal ‘lede’ efter det rigtige job, det rigtige liv ‘derude’.

Du kan dog godt ånde lettet op – din livsvej ligger i din DNA. Du er skabt til at følge din livsvej. Hvis du bare lytter en lille smule indad og reflekterer tilbage på dit liv, så vil du få nogle indsigter, som kan guide dig i livet! Når du får det godt af noget, så er det et sikkert tegn på, at du er på rette vej, så spørg dig selv:

Hvad er jeg god til? Hvad giver mig energi? Hvad har andre sagt, jeg er god til?

Og det er faktisk ikke kun det, vi er gode til, der viser os vejen til vores ‘livs-succes’, men ligeså meget det, vi har haft svært ved og været udfordret af i livet. Nogle af de personlige træk, vi måske ligefrem har skammet os over, er en klar indikator på potentiale. Fordi netop DET fortæller os, at vi har prøvet at passe ind uden held og det ER et held! Hurraa! For når vi ikke passer ind, så opdager vi, at vi er unikke og det giver os en fornemmelse af, hvad vi hellere vil end blot at følge mængden.

Læs mere

Share & connect!

BALI – en drøm med drøm på går i opfyldelse!

I mange år har jeg har haft et billede af grønne, balinesiske rismarker hængende på min opslagstavle. Med tiden er billedet falmet noget, men det er drømmen ikke… Jeg ved ikke, hvordan drømmen kom til mig (det var før ‘Spis, bed og elsk’- feberen), men jeg ved bare, at jeg har set balinesiske rismarker og mærket Balis eksotiske og venlige stemning i mit blod længe.

Da jeg i 2014 blev færdig med at tage min drømme uddannelse hos Deepak Chopra i dejlige Californien, følte jeg mig bestemt ikke færdig med den energi, som det center og det område repræsenterer og bringer frem i mig. Jeg har vidst, at jeg fortsat skulle have en stærk forbindelse med centeret, hvilket har ført mig til to møder med min lærer, Deepak Chopra, i Skandinavien og nu, noget jeg er sindssygt stolt af! Et samarbejde med min absolut yndlingslærer – efter Deepak – fra min uddannelse; Kali Love!

Min lærer – og nu kollega – Kali er en superkompetent og kraftfuld undeviser, der er med til at uddanne hundredevis af mennesker hvert år på Chopra Centeret… Og nu laver vi et super lækkert, luksuriøst og saftigt kvinde retreat til BALI sammen! En drøm med drøm på går i opfyldelse…

Kali har boet på Bali og har som hun selv beskriver det familie der, så retreatet er bygget op med to dele. Første del er 7 dage ved stranden, hvor vi vender opmærksomheden indad og har temaet HOMECOMING. Altså for dig, som føler du har mistet dig selv i karrieren, moderskabet, parforholdet eller livet. Dig, der ønsker at prioritere dig selv og vil fordybe dig i dit unikke livsformål og i det hele taget sætte nydelse, livsglæde og søsterskab i højsædet. Efter en uge afslutter retreatet så med tre dage, hvor vi bor inde i landet og vil deltage i kulturelle og religiøse begivenheder og dyrke naturen…

Læs mere

Share & connect!
At tage sin egen medicin – om tillid + mp3

At tage sin egen medicin – om tillid + mp3

I øjeblikket får jeg virkelig mulighed for at leve min egen sandhed – eller tage min egen medicin så at sige. Jeg plejer at være fortaler for tanken og følelsen, at universet grundlæggende er et kærligt sted at være. Og at jeg derfor er støttet og kan læne mig ind i tillid til at alt udvikler sig efter mit eget inderstes ønsker. Jeg bliver nu testet på at stå ved dette. Jeg har opsagt min nuværende bolig på landet pr. 1.9, fordi alt i mig skreg på, at noget nyt skulle ske. Jeg ønsker mere end noget at bo i byen, hvor min søn er startet i skole og her opbygge min virksomhed og mit netværk. Det giver mening på så mange planer og vigtigst af alt, jeg mærker længslen efter byen i hele min krop.

Udfordringen ligger lige nu i, at jeg endnu ikke har fundet det sted, hvor jeg skal løfte mine ting, mine børn og mig selv hen om 2-3 uger. Jeg har visualiseret mine ønsker, skrevet dem ned, sendt dem ud i verden, kigget på nettet og på utallige boliger live – uden held. Jeg har forsøgt at finde balancen mellem at være aktivt søgende og tage affære, men uden at gå i panik men med den grundlæggende holdning; at siden alt i universet er en refleksion af mig, så kan jeg da også skabe, det sted, jeg og mine børn vil trives. Jeg har ikke vil spise mig af med frygthistorier om det udfordrende boligmarked.

Det er lidt som at blive bedt om at tage min egen medicin; “hvis du har så meget tillid til universet, så tag den her uvished…”. Jeg har tillid, men jeg har også fået lidt ondt i maven og nogengange svært ved at rumme følelserne. For ikke bare har jeg ikke fundet stedet, jeg har også sat mig op til at finde et sted med høj standard, hvad angår plads, beliggenhed, udsigt – og dermed også økonomi. Jeg udfordrer og udvider i den grad min komfortzone og det føles som at strække noget indeni mig, som har været fastlåst for længe.

Læs mere

Share & connect!