Den største gave, du kan give dig selv!

Den største gave, du kan give dig selv!

Du har lagt en masse energi i dit arbejde eller i at være mor (eller far) med alt, hvad det indebærer, i lang tid. Du kan mærke, det er tid til at gøre noget godt for dig selv… At give dig selv en gave, men hvad skal det være? Hvad skal der til for at fylde dig op?

I hverdagen har mange af os en tendens til hovedsageligt at have vores opmærksomhed placeret udenfor os selv. Vi skal kigge os for i trafikken, tage hensyn til andre, lytte til vores chef og tage os af vores børn. Vi læser om andre, ser TV og youtube videoer om andres liv i ét væk. Vi befinder os på den måde udenfor os selv, idet vores opmærksomhed er udenfor os selv. Hvis vi reflekterer lidt over det, er det faktisk vores opmærksomhed, der skaber vores liv. Vi kan nemlig kun opleve og sanse det, vi giver vores opmærksomhed.

Hvis al vores opmærksomhed er hos vores børn, på vores arbejdsopgaver eller i diverse magasiner eller TV-serier, så definerer disse kvaliteten af vores liv og vi kan nemt føle os drænet.

Når vi lukker øjnene i meditation, så begynder vi pludselig at opleve os selv indefra. Dette kan være konfronterende og ikke særlig rart først, hvis vi ikke har givet vores indre meget opmærksomhed gennem tiden. Måske har vi endda overhørt signaler og behov, som pludselig forstærkes og kræver vores nærvær og handling i nuet. Det er lidt som et afmagret barn, der skriger på mad – og som tager lidt tid at berolige igen, selv efter maden – i dette tilfælde opmærksomheden – er vendt tilbage. Det er dog en helt nødvendig rejse på vej tilbage til et afbalanceret nervesystem og dermed til et inspireret og energifyldt liv. Det er faktisk den største GAVE, vi kan give os selv – vores udelte opmærksomhed!

Læs mere

Share & connect!
Hvorfor taber jeg mig ikke?

Hvorfor taber jeg mig ikke?

Jeg spiser ‘rigtigt’ og motionerer… Hvorfor taber jeg mig ikke ?

Eller hvorfor er jeg ikke glad – sådan rigtig glad – når jeg nu ‘gør’ alt det rigtige ??

Det er to udsagn, jeg ofte hører. Vi har gennem vores opvækst fået tudet ørene fulde af, at hvis vi spiser xxx og motionerer x gange om ugen, så bliver vi slanke, sunde og glade. Det er dog (desværre eller heldigvis) ikke sandheden for rigtig mange mennesker. Når vi bliver konfronteret med de stædige ekstra kilo på sidebenene eller den lave livsenergi, så begynder vi at få øjenene op for en dybere virkelighed…

De sidste par måneder har jeg selv været under pres. Mine nye projekter i min virksomhed er stadig i sin opstartsfase, som kræver en del på det indre niveau, mine børn har haft ekstra brug for mig OG bedst som min kæreste og jeg flyttede sammen, var min kæreste i en alvorlig ulykke. Disse hændelser kombineret med vinterens mørke og kulde gjorde mig virkelig tung og resulterede i, at jeg pludselig fik svært ved at lukke mine bukser. Jeg kender min egen krop og når jeg er i ubalance, så er det altid på lår, hofter og mave, at de ekstra kilo sætter sig. Og hvorfor er det vigtigt, og er det i virkeligheden ikke lidt hysterisk af mig at lade mig gå på af den slags?

For mig handler det om den indre følelse – jeg kunne mærke, jeg ikke havde det godt. Jeg følte mig bogstavelig talt tung og i ubalance både fysisk og følelsesmæssig. Jeg var også mere intolerant i forhold til min kæreste og hans healingsproces. Det var ligesom om, at hver gang han beklagede sig over smerter eller mismod, så sprang jeg op og blev vred, fordi jeg kunne ikke rumme det… For indeni mig var der kaos. Mit nervesystem var ubalanceret og i denne tilstand var jeg mindre glad, tolerant, havde dårligere fungerende immunforsvar og fordøjelse.

Læs mere

Share & connect!
Når det uforudsete sker – om ulykke og vejen tilbage!

Når det uforudsete sker – om ulykke og vejen tilbage!

Måske er du ligesom jeg, en af de typer, som godt kan lide at have styr på sit liv? Som elsker at få noget for hånden hver dag, se resultater og kunne lave planer for fremtiden?

 

Bedst som vi lige synes livet kører, så kan det uforudsete dog ske. Det er ikke for at være dyster eller sortseer, men de fleste af os har nok prøvet i perioder, at livet ikke vil, som vi vil?

 

For to uger siden havde min kæreste et voldsomt uheld. Vi var lige flyttet sammen og alt tegnede perfekt. Bedst som vi lagde sidste hånd på vores drømme-familiebolig, så væltede livet – i form af tunge gipsplader – ned over min elskede. Jeg vidnede det hele, ringede 112 og sad hos ham i den halve time, han var i massive smerter inden ambulancen kom. Når et uheld sker, så går vi ind i vores alarmberedskabstilstand – også kaldet kamp og flugt – og det er heldigt og en stor gave fra naturens side.

 

I denne tilstand bliver vi nemlig super gode til at agere hensigtsmæssigt og klare skærerne. Det er straks mere udfordrende, når man skal ud af kamp og flugt tilstanden igen og vænne sig til en hverdag, der nu ikke er den samme som før. Først og fremmest er der arret på sjælen. Jeg føler det som om mit liv har mistet sin uskyld på godt og ondt. Før følte jeg mig usårlig, nu bliver jeg pludselig utryg over småting. Og jeg er blevet pinligt bevidst om, at jeg kan miste. Miste dem og det liv, jeg elsker.

Læs mere

Share & connect!
Find din livsvej gennem doshabalance + video

Find din livsvej gennem doshabalance + video

At opretholde sundhed og livsglæde handler i et ayurvedisk perspektiv om at holde de tre livsenergier (doshaer) vata, pitta og kapha i balance (læs mere om doshaerne her). Alt levende består af disse energier og dermed også alle os mennesker. Det, der gør hver enkel af os unik, er vores sammensætning af de tre doshaer – vores såkaldte krop-sind konstitution. Hvordan man holde de tre livsenergier i balance, har jeg netop skrevet en hel bog om (der udkommer januar 2017) og findes der masser af tilgængelig information om – blandt andet i tidligere blogs her på min side.

Denne blog handler dog om, hvorfor vi på et dybere plan ønsker at holde doshaerne i balance og hvorfor vi er kommet til verden med lige netop den krop-sind konstitution, vi er?

Læs mere

Share & connect!
Lær at stilne dit flakkende sind

Lær at stilne dit flakkende sind

“Når vi vågner fra en drøm, er vi ikke i tvivl om, at vi selv skabte alting i drømmen. At selvom vi bevægede os i andre omgivelser og havde kontakt med andre mennesker, så var det alt sammen noget, der skete inden i os. Sådan er hverdagen også, men vi ved det ikke nødvendigvis – idet vi netop gennem det flakkende sind holdes fanget i illusionen om verden ‘derude’. Fordi den ene tanke oftest afløser den anden, så kan vi ikke ‘nå’ at mærke og høre vores mere sande selv herunder.

 

I gennem meditation og dermed lavere hjernebølge frekvens smuldrer denne illusion og vi får en mere direkte kontakt til vores skabende bevidsthed. Dette lag af bevidstheden sender spontane beskeder til os, det vi også kan kalde vores intuition, som får os til at træffe mere livgivende og – for os – rigtige valg. Det er for eksempel svært at blive ved at med svine kroppen til med usund mad og livsstil, når vi mærker os selv herfra. Og pludselig forstår vi tydeligt, hvad rødderne til vores begrænsninger handler om og kan rive dem op ved rode og så nye, livgivende frø…”  (Fra bogen ‘Lev Mere – Kæmp Mindre’) ?❤️

 

Se Videobloggen om emnet:

 

Skærmbillede 2016-06-17 kl. 09.41.31

 

Share & connect!
Insistér – på at du kan få det ligesom du ønsker det!

Insistér – på at du kan få det ligesom du ønsker det!

Ja, du hørte rigtigt.

Insistér!

Nægt fra dit inderste at give op. Insistér på at livet kan være lige præcis så eventyrligt og guddommeligt, som du inderst inde ved, det er skabt til at være.

At nøjes eller være ok med sit liv er for slapt og mere end det, det er en pest, du bærer i dit indre. Et ubehag, der gennem tid kan udvikle sig til fysiske og psykiske mén og sygdomme.

Drivkraften og lysten til at noget skal ændre sig og blive mere fuldkomment kommer fra dit inderste – en slags sjælens kald. Det er IKKE ønskerne og begæret efter mere, der er problemet, men i stedet accepten af mellemtilfredshed eller direkte utilfredshed med dit liv.

Når jeg bruger ordet insistere, så ønsker jeg at henlede din opmærksomhed på en dyb, indre kraft. En viljestyrke, der ikke er det samme som at kæmpe for noget på det ydre plan. Når du kæmper, så kommer det fra idéen om, at der er noget du skal “gøre” eller lægge dine fysiske kræfter i, for at det, du ønsker, skal ske. Når du insisterer på at noget skal ske, så kommer det indefra. At insistere er som at bekræfte din fødselsret til lykke. Når du kæmper, prøver du i stedet at overbevise dig selv og andre om, at du er det værd.

Ja, ja det er jo altsammen bare ord. Men hvordan gør man?

Først og fremmest: bliv bevidst om din indre dialog. Det er nemmere sagt end gjort. De fleste af os har et sind, der kører på autopilot. Hvor tanker kommer og går, som det passer dem. Tanker, der for de flestes vedkommende desværre ikke er synderligt originale men mere et tilsyneladende tilfældigt samsurium af idéer om os selv og livet, vi ubevidst har samlet op igennem årene. Det man ofte kalder overbevisninger.

Når du først har samlet dine overbevisninger op gennem din opvækst, så kan du risikere at bruge resten af livet på blot at bekræftet dem – ved mindre du bevidst ændrer dine overbevisninger eller lærer at stilne dit sind i gennem for eksempel yoga eller meditation.

Det skal lige tilføjes at mange af vores tillærte overbevisninger heldigvis er positive og livsbekræftende. Det er dem, der har støttet dig til at skabe alt det, du føler taknemmelighed for og stolthed ved i dit liv i dag. Men desværre er rigtig mange af vores overbevisninger dog hæmmende for vores frie udvikling og dermed virkeliggørelsen af vores drømme. For hvis du ikke tror, du er noget særligt, eller hvis du for eksempel kunne mærke det stritte i dit indre, da jeg skrev, at det er din fødselsret at være lykkelig, så kan du selvfølgelig ikke insistere på det.

Når du begynder at kunne betragte dine tanker udefra og den vej igennem bliver herre i eget hus igen, idet du frit kan til- og fravælge tanker, så kan du skabe et gunstigt miljø for den rene, uskyldige insisteren. Det er på en måde lidt ligesom at finde tilbage til sit indre barn. Den magiske, uskyldige, naive del af dig, der er sikker på, at det du giver dig i kast med lykkes. Og selv hvis noget ikke lykkes, så fortsætter du blot alligevel. Selv hvis en afvisning skulle komme din vej, så fortsætter du alligevel i barnets naivitet – og i den bevidste voksnes tillid til at lykke, glæde og ekstase er din livsvej.

Da jeg genåbnede mit firma sidste sommer, efter i et par år at have troet jeg skulle noget andet, så oplevede jeg at frø, jeg tidligere havde plantet i min virksomhed, begyndte at spire. Jeg fik bogstavelig talt indsigt i, at intet vi nogensinde lægger vores energi i er spildt eller ikke tæller i universets regnskab. Og så ramte indsigten mig: Den eneste forskel på de mennesker, der lykkes med det, de sætter sig for, og dem, der ikke gør, er, hvor længe de bliver ved med at insistere. Det ER en universel lov, at det vi giver vores energi vokser og på rette tidspunkt vil frugterne modnes og være klar til at blive plukket.

I dag gik jeg til et forlag med min bog, Lev Mere – Kæmp Mindre. Den bog insisterer jeg på at se – først på det danske marked og senere på en større scene. Det er faktisk en DONE DEAL for mit hjerte ved det, mit sind ser det og jeg lever det. Og så har min lærer og største nulevende inspirator, da også lige nævnt at bogen ER udgivet i den her video…

Hvad vil du gerne insistere på at se virkeliggørelsen af?

 

Givet i kærlighed <3
Maria

 

 

Share & connect!
ALT ER SOM DET SKAL VÆRE + GUIDET MEDITATION

ALT ER SOM DET SKAL VÆRE + GUIDET MEDITATION

HVAD BETYDER JULEN EGENTLIG FOR DIG?

Jeg ved ikke om, jeg er den eneste, der har gået rundt her i december og følt mig sådan lidt alien-agtig? Det er ligesom om, jeg har set juleritualerne og – forventningerne udefra – og ærlig talt ikke rigtig forstår et pip. Jeg ved, at det vel nærmest er en af pointerne ved ritualer, at de ikke giver rationel mening, men har en kulturel eller social betydning, der overskygger, det sindet kan forstå… Alligevel sidder jeg tit med en tomhedsfornemmelse på denne tid af året. Det er ikke fordi, jeg har noget imod næstekærlighed, det at give gaver og prioritere tid til familien. Jeg forstår bare ikke hvordan, dét at ønske sig ting, købe noget til andre og spise noget bestemt mad nærmest er blevet en pligt. Jeg kender så mange mennesker, der simpelthen ikke ved, hvad de skal ønske sig (inkl. børn f.eks. mine egne to drenge), for lad os være ærlige; vi mangler sgu ikke noget! Hverken materielt eller kaloriemæssigt. Jeg overhørte en teenager nærmest beklage sig over, at skulle skrive en ønskeseddel…

Jeg reflekterer over det paradoksale i, hvordan jeg på en måde prædiker (for mig selv og andre), at universet er overflod og at livet handler om at tillade sig selv denne overflod og på den anden side, så virker den materielle og madmæssige overflod i julen ret frastødende på mig. Jeg savner dybde i julen og ved efterhånden, hvad der kan løfte mig og få mig til at glædes som et lille barn igen. Det er, når jeg forbinder mig med julens budskab, historierne om Jesus og fede gospelsange om hengivelse til skaberen. Og så selvfølgelig når jeg i glimt ser magien i mine børns ansigter eller mærker samhørigheden med min familie over det, vi deler i en særlig tid.

For mig repræsenterer Jesus det, vi som mennesker kan formå. Det vi kan rejse os til at være. Nogle oversættelser fra Biblen fortæller os, at Jesus efter at have helbredt syge, sagde: Rejs dig op og vær den, det var meningen, du skulle være. Det elsker jeg. Jeg elsker, at Jesus var næstekærlig nok til at heale alle, der havde brug for det, men bestemt nok til også at påpege, hvori folks virkelige lidelse lå. Ophavet til alle de andre lidelser – nemlig, at vi ikke opfører os, som de guddommelige skabninger, vi er.

Der er ikke EN ENESTE af os, der er her tilfældigt eller uden et formål. Vi er alle skabt fra samme guddommelige kilde af visdom og kærlighed og har hver især vores særlige vej eller formål i livet. Der er ingen, der er mere værd end andre og alle har vi muligheden for en gang for alle at sige: “Hvad er problemet?” Og herefter rejse os fra vores “sygeseng” og vise verden, hvem vi er.

Som Jesus kom for at vise os ved sit eksempel og minde os om med sine dejlige, tilgivende og bestemte ord:

REJS DIG OP OG VÆR DEN, DET VAR MENINGEN, DU SKULLE VÆRE

Hvis du – ligesom jeg – har brug for lidt støtte til at acceptere julen, som den ser ud anno 2015 i overflods Danmark, så deler jeg her en øvelse, der kan bringe dig ind i en tilstand af accept. På overfladen accepten af det, der sker omkring dig, men på et dybere plan: accepten af den, du er, og det, du er kommet til jorden for at blive.

Du må meget gerne dele øvelsen med din næste…

 

En gave givet i kærlighed

Maria <3

 

 

Share & connect!
Birthing the creator – about consciousness

Birthing the creator – about consciousness

This is the time, my blog transitions into English. I also transition from the more easily understandable parts of the ayurvedic philosophy into the harder to grasp – but infinitely more powerful tools of self-healing and -understanding.

If someone asks me, what is most important to me, I would have to say; discovering, uncovering and acknowledging, what life or the universe is all about. I absolutely love my physical existence, but the deepest, most passionate part of me is so driven towards this mystery. Who am I? Why am I here? If I truly am the creator of my reality, as so many suggest, what does that mean and how do I access this power?

The underlying truth of the yoga- and ayurvedic philosophy tells us, we are consciousness having a physical experience. I view life as a journey through the doshas, which are like junction points between physicality and consciousness. Vata connections me to my dreams and creative ideas – reminds me that there is more to life, than what meets the eye. Pitta is the driving force pulling me towards my goals – most especially the goal of all goals; self-discovery. Kapha is my friend, who again and again show me, how the physical universe, I experience, is an embodiment of my consciousness. In other words the seemingly physical world, I experience as “outside myself”, is a reflection of my soul. And since my soul is all about movement and growth, the world is subject to change at any minute.

Existence as we know it consists of parallel realities. Or as some put it; all things exist simultaneously. To grasp this you have to use a fundamentally different way of thinking – or more precisely you have to expand from linear thinking to a more holistic approach.

Normally we think in linear time. We think there was a past, is a now and will be a future. That life is all about moving from A to B – from birth to death. The deepest aspect of who we are – call it consciousness, soul or spirit – exists everywhere at once. The deeper reality is, all times and all experiences exist simultaneously.

You can begin to understand this by acknowledging, that everything you can imagine, dream of and fear already exist in a parallel reality. It is already fully accessible. When someone has a “wake-up call” or peak experience in their life, they so to speak move from one parallel reality into another. Life suddenly changes so much, they can hardly recognize themselves, because they jumped from one reality to another – already existing – reality. I had many experiences like that, the most life transforming being on 9/11 2001 – at the exact time the Twin Towers fell to the ground. From living a life, where I suffered intense pain and depression, I had been introduced to yoga once, and suddenly I was able to completely let go. Let go of the false beliefs, that had me loathe life and myself and turn my whole life around literally from one moment to the next.

Transformation refers to going from one state of consciousness to another without being able to go back.

However moving from one parallel reality to another does actually happen every single moment for each of us. Some jumps are very noticeable like mine on 9/11, other are less obvious and progression happens at a seeming slower pace. To me this is what life is all about; Journeying through the layers and refining our consciousness to greater and greater degrees of expansion – which we recognize as happiness, lightness of being and fully becoming the creator of our own reality.

 

Birthing the creator

When you expand, it can, in my experience, feel a little intense. It’s like growing out of your clothes – and even your skin. It can lead to restlessness, being unable to sleep, dizziness and general discomfort. I think women, who have given birth, most easily can relate to this feeling. Expanding into greater alignment with your soul and your higher purpose, I too view as birth. We keep being born into a new reality – that of a higher refinement, if we are conscious. We keep shedding our old beliefs, experiences and self-images. When we are first born, we are naked and this is how, it also feels, to stand by and flow with your soul’s direction. More and more you can become, who you truly are.

I have been born into a spearhead of holistic health and healing of modern times. A communicator of intense joy and ecstasy. That parallel reality existed all the time and I have numerous times seen myself communicating these truths. I am now allowing that into my physical experience.

I am ready.

And I have the support of someone, seemingly outside myself but not really, who has always inspired me on my path.


Who are you becoming as you expand?

 

Given in love <3

Maria  

 

Share & connect!
Hvad er sundhed?   

Hvad er sundhed?   

Hvis vi går til vores læge eller ind på et sygehus, så har alle travlt med at beskæftige sig med, hvad sundhed ikke er. Ja, tænk blot på det hedder sygehus frem for helsehus eller ligende. Vi skal nu stille spørgsmålet; Hvad er sundhed? Det er nemlig ikke helt uvæsentligt, at både vi selv og sundhedsvæsenet begynder at stille spørgsmålene; Hvorfor vil vi gerne være raske? Og hvad vil det egentlig sige? Ofte stirrer vi os blinde på vores sundhedsmæssige udfordringer og gør dem til hele vores verden. Hvordan kan vi så forvente at kunne ændre noget som helst?

Som Dalai Lama engang skulle have spurgt nogle vestlige forskere om, “hvorfor har i så travlt med at undersøge stress, i stedet for at undersøge lykke?”

Inden du læser videre, vil jeg derfor bede dig stille dig selv følgende spørgsmål og bruge lidt tid på at svare på dem – enten inde i dig selv eller ved at skrive svarene ned.

HVAD ER SUNDHED FOR MIG?

HVORDAN KUNNE JEG VIRKELIG GODT TÆNKE MIG AT HAVE DET I OG MED MIN KROP, MIT SIND OG FØLELSESLIV?

Læs mere

Share & connect!