Du har lagt en masse energi i dit arbejde eller i at være mor (eller far) med alt, hvad det indebærer, i lang tid. Du kan mærke, det er tid til at gøre noget godt for dig selv… At give dig selv en gave, men hvad skal det være? Hvad skal der til for at fylde dig op?
I hverdagen har mange af os en tendens til hovedsageligt at have vores opmærksomhed placeret udenfor os selv. Vi skal kigge os for i trafikken, tage hensyn til andre, lytte til vores chef og tage os af vores børn. Vi læser om andre, ser TV og youtube videoer om andres liv i ét væk. Vi befinder os på den måde udenfor os selv, idet vores opmærksomhed er udenfor os selv. Hvis vi reflekterer lidt over det, er det faktisk vores opmærksomhed, der skaber vores liv. Vi kan nemlig kun opleve og sanse det, vi giver vores opmærksomhed.
Hvis al vores opmærksomhed er hos vores børn, på vores arbejdsopgaver eller i diverse magasiner eller TV-serier, så definerer disse kvaliteten af vores liv og vi kan nemt føle os drænet.
Når vi lukker øjnene i meditation, så begynder vi pludselig at opleve os selv indefra. Dette kan være konfronterende og ikke særlig rart først, hvis vi ikke har givet vores indre meget opmærksomhed gennem tiden. Måske har vi endda overhørt signaler og behov, som pludselig forstærkes og kræver vores nærvær og handling i nuet. Det er lidt som et afmagret barn, der skriger på mad – og som tager lidt tid at berolige igen, selv efter maden – i dette tilfælde opmærksomheden – er vendt tilbage. Det er dog en helt nødvendig rejse på vej tilbage til et afbalanceret nervesystem og dermed til et inspireret og energifyldt liv. Det er faktisk den største GAVE, vi kan give os selv – vores udelte opmærksomhed!
Uanset hvor inspirerende det er for dig at opleve dine helte på film eller følge en livsstilsblogger, kan de aldrig repræsentere dig og dit liv fuldstændigt. På en måde kan man sige, at du vil savne dig selv, hvis du aldrig rigtig mærker dig selv. Måske mærker du det som en eksistentiel tomhed eller indre stresstilstand. Måske kender du ikke dig selv – sådan rigtigt?
Ved du for eksempel, hvad der skal til for at gøre dig rigtig glad? Og endnu vigtigere: hvordan du kan opfylde dig selv og skabe denne glæde uden afhængighed af andre mennesker eller ydre substanser?
Første skridt for at kunne svare på disse vigtige spørgsmål er regelmæssigt at trække opmærksomheden indad. Ikke din dømmende opmærksomhed, der vurderer, hvordan din krop ser ud og irriteres over skavankerne. Nej, din kærlige, ikke-dømmende opmærksomhed. Den, der fylder din indre beholder af selv-kærlighed, -anerkendelse og -respekt.
God fornøjelse med udforskningen!
Jeg spiser ‘rigtigt’ og motionerer… Hvorfor taber jeg mig ikke ?
Eller hvorfor er jeg ikke glad – sådan rigtig glad – når jeg nu ‘gør’ alt det rigtige ??
Det er to udsagn, jeg ofte hører. Vi har gennem vores opvækst fået tudet ørene fulde af, at hvis vi spiser xxx og motionerer x gange om ugen, så bliver vi slanke, sunde og glade. Det er dog (desværre eller heldigvis) ikke sandheden for rigtig mange mennesker. Når vi bliver konfronteret med de stædige ekstra kilo på sidebenene eller den lave livsenergi, så begynder vi at få øjenene op for en dybere virkelighed…
De sidste par måneder har jeg selv været under pres. Mine nye projekter i min virksomhed er stadig i sin opstartsfase, som kræver en del på det indre niveau, mine børn har haft ekstra brug for mig OG bedst som min kæreste og jeg flyttede sammen, var min kæreste i en alvorlig ulykke. Disse hændelser kombineret med vinterens mørke og kulde gjorde mig virkelig tung og resulterede i, at jeg pludselig fik svært ved at lukke mine bukser. Jeg kender min egen krop og når jeg er i ubalance, så er det altid på lår, hofter og mave, at de ekstra kilo sætter sig. Og hvorfor er det vigtigt, og er det i virkeligheden ikke lidt hysterisk af mig at lade mig gå på af den slags?
For mig handler det om den indre følelse – jeg kunne mærke, jeg ikke havde det godt. Jeg følte mig bogstavelig talt tung og i ubalance både fysisk og følelsesmæssig. Jeg var også mere intolerant i forhold til min kæreste og hans healingsproces. Det var ligesom om, at hver gang han beklagede sig over smerter eller mismod, så sprang jeg op og blev vred, fordi jeg kunne ikke rumme det… For indeni mig var der kaos. Mit nervesystem var ubalanceret og i denne tilstand var jeg mindre glad, tolerant, havde dårligere fungerende immunforsvar og fordøjelse.
Jeg var ‘heldig’. Jeg havde et længeplanlagt kvinderetreat på Ibiza foran mig og det blev den timeout, der var med til at få min krop tilbage på skinner. Appelsinhud og ekstra kilo slap stort set på en uge som et resultat af flere ting. Selvfølgelig sund mad og bevægelse, men i endnu højere grad på grund af den ro, der indfandt sig i varmen under de mange meditationer.
Hvis du igen og igen bliver syg, har svært ved at tabe dig, finder dig selv i konflikter med dine omgivelser, føler mismod eller meningsløshed, så kan det IKKE fikses i det ydre. Det er altså ikke nyt tøj, ny kæreste, den rigtige mad eller motion, der som et trylleslag vil ændre din tilstand, men i stedet at søge dyb indre ro, kigge indad og lære at lytte til dine følelser og forvandle dem. Uforløste følelser og alt det, vi undertrykker af ønsker og behov, får nemlig vores krop til at holde på varerne og lægger sig som en dyne over vores sindstilstand.
Lad dig inspirere til holistisk sundhed, hvor både det følelsesmæssige, sjælelige og fysiske tages i betragtning, på online kurset Fundamentet for Sundhed og videoen herunder!
Når vi vågner fra en drøm, er vi ikke i tvivl om, at vi selv skabte alting i drømmen. At selvom vi bevægede os i andre omgivelser og havde kontakt med andre mennesker, så var det alt sammen noget, der skete inden i os.
Sådan er hverdagen også, men vi ved det ikke nødvendigvis – idet vi netop gennem det flakkende sind holdes fanget i illusionen om verden ‘derude’. Fordi den ene tanke oftest afløser den anden, så kan vi ikke ‘nå’ at mærke og høre vores mere sande selv herunder.
I gennem meditation og dermed lavere hjernebølge frekvens smuldrer denne illusion og vi får en mere direkte kontakt til vores skabende bevidsthed. Dette lag af bevidstheden sender spontane beskeder til os, det vi også kan kalde vores intuition, som får os til at træffe mere livgivende og – for os – rigtige valg.
Det er for eksempel svært at blive ved at med svine kroppen til med usund mad og livsstil, når vi mærker os selv herfra. Og pludselig forstår vi tydeligt, hvad rødderne til vores begrænsninger handler om og kan rive dem op ved rode og så nye, livgivende frø… (Fra bogen ‘Lev Mere – Kæmp Mindre’) ?❤️
HVAD BETYDER JULEN EGENTLIG FOR DIG?
Jeg ved ikke om, jeg er den eneste, der har gået rundt her i december og følt mig sådan lidt alien-agtig? Det er ligesom om, jeg har set juleritualerne og – forventningerne udefra – og ærlig talt ikke rigtig forstår et pip. Jeg ved, at det vel nærmest er en af pointerne ved ritualer, at de ikke giver rationel mening, men har en kulturel eller social betydning, der overskygger, det sindet kan forstå…
Alligevel sidder jeg tit med en tomhedsfornemmelse på denne tid af året. Det er ikke fordi, jeg har noget imod næstekærlighed, det at give gaver og prioritere tid til familien. Jeg forstår bare ikke hvordan, dét at ønske sig ting, købe noget til andre og spise noget bestemt mad nærmest er blevet en pligt. Jeg kender så mange mennesker, der simpelthen ikke ved, hvad de skal ønske sig (inkl. børn f.eks. mine egne to drenge), for lad os være ærlige; vi mangler sgu ikke noget! Hverken materielt eller kaloriemæssigt. Jeg overhørte en teenager nærmest beklage sig over, at skulle skrive en ønskeseddel…
Jeg reflekterer over det paradoksale i, hvordan jeg på en måde prædiker (for mig selv og andre), at universet er overflod og at livet handler om at tillade sig selv denne overflod og på den anden side, så virker den materielle og madmæssige overflod i julen ret frastødende på mig. Jeg savner dybde i julen og ved efterhånden, hvad der kan løfte mig og få mig til at glædes som et lille barn igen. Det er, når jeg forbinder mig med julens budskab, historierne om Jesus og fede gospelsange om hengivelse til skaberen. Og så selvfølgelig når jeg i glimt ser magien i mine børns ansigter eller mærker samhørigheden med min familie over det, vi deler i en særlig tid.
For mig repræsenterer Jesus det, vi som mennesker kan formå. Det vi kan rejse os til at være. Nogle oversættelser fra Biblen fortæller os, at Jesus efter at have helbredt syge, sagde: Rejs dig op og vær den, det var meningen, du skulle være. Det elsker jeg. Jeg elsker, at Jesus var næstekærlig nok til at heale alle, der havde brug for det, men bestemt nok til også at påpege, hvori folks virkelige lidelse lå. Ophavet til alle de andre lidelser – nemlig, at vi ikke opfører os, som de guddommelige skabninger, vi er.
Der er ikke EN ENESTE af os, der er her tilfældigt eller uden et formål. Vi er alle skabt fra samme guddommelige kilde af visdom og kærlighed og har hver især vores særlige vej eller formål i livet. Der er ingen, der er mere værd end andre og alle har vi muligheden for en gang for alle at sige: “Hvad er problemet?” Og herefter rejse os fra vores “sygeseng” og vise verden, hvem vi er.
Som Jesus kom for at vise os ved sit eksempel og minde os om med sine dejlige, tilgivende og bestemte ord:
Hvis du – ligesom jeg – har brug for lidt støtte til at acceptere julen, som den ser ud anno 2015 i overflods Danmark, så deler jeg her en øvelse, der kan bringe dig ind i en tilstand af accept. På overfladen accepten af det, der sker omkring dig, men på et dybere plan: accepten af den, du er, og det, du er kommet til jorden for at blive.
Du må meget gerne dele øvelsen med din næste…
Alle har vi en tendens til at løbe rundt i hamsterhjulet og miste det store perspektiv fra tid til anden…
Den største gave, du kan give dig selv, er din egen udelte opmærksomhed – bare i korte perioder hver dag!
Giv dig selv 6 minutters pause med denne kropscan lige nu!
This is the time, my blog transitions from the more easily understandable parts of the ayurvedic philosophy into the harder to grasp – but infinitely more powerful tools of self-healing and -understanding. The aspect of Ayurveda, I have always been interested in, which made me a student of Deepak Chopra ayurveda.
If someone asks me, what is most important to me, I would have to say; discovering, uncovering and acknowledging, what life or the universe is all about. I absolutely love my physical existence, but the deepest, most passionate part of me is so driven towards this mystery. Who am I? Why am I here? If I truly am the creator of my reality, as so many suggest, what does that mean and how do I access this power?
The underlying truth of the yoga- and ayurvedic philosophy tells us, we are consciousness having a physical experience. I view life as a journey through the doshas, which are like junction points between physicality and consciousness. Vata connections me to my dreams and creative ideas – reminds me that there is more to life, than what meets the eye. Pitta is the driving force pulling me towards my goals – most especially the goal of all goals; self-discovery. Kapha is my friend, who again and again show me, how the physical universe, I experience, is an embodiment of my consciousness. In other words the seemingly physical world, I experience as “outside myself”, is a reflection of my soul. And since my soul is all about movement and growth, the world is subject to change at any minute.
Existence as we know it consists of parallel realities. Or as some put it; all things exist simultaneously. To grasp this you have to use a fundamentally different way of thinking – or more precisely you have to expand from linear thinking to a more holistic approach.
Normally we think in linear time. We think there was a past, is a now and will be a future. That life is all about moving from A to B – from birth to death. The deepest aspect of who we are – call it consciousness, soul or spirit – exists everywhere at once. The deeper reality is, all times and all experiences exist simultaneously.
You can begin to understand this by acknowledging, that everything you can imagine, dream of and fear already exist in a parallel reality. It is already fully accessible. When someone has a “wake-up call” or peak experience in their life, they so to speak move from one parallel reality into another. Life suddenly changes so much, they can hardly recognize themselves, because they jumped from one reality to another – already existing – reality. I had many experiences like that, the most life transforming being on 9/11 2001 – at the exact time the Twin Towers fell to the ground. From living a life, where I suffered intense pain and depression, I had been introduced to yoga once, and suddenly I was able to completely let go. Let go of the false beliefs, that had me loathe life and myself and turn my whole life around literally from one moment to the next.
Transformation refers to going from one state of consciousness to another without being able to go back.
However moving from one parallel reality to another does actually happen every single moment for each of us. Some jumps are very noticeable like mine on 9/11, other are less obvious and progression happens at a seeming slower pace. To me this is what life is all about; Journeying through the layers and refining our consciousness to greater and greater degrees of expansion – which we recognize as happiness, lightness of being and fully becoming the creator of our own reality.
When you expand, it can, in my experience, feel a little intense. It’s like growing out of your clothes – and even your skin. It can lead to restlessness, being unable to sleep, dizziness and general discomfort. I think women, who have given birth, most easily can relate to this feeling. Expanding into greater alignment with your soul and your higher purpose, I too view as birth. We keep being born into a new reality – that of a higher refinement, if we are conscious. We keep shedding our old beliefs, experiences and self-images. When we are first born, we are naked and this is how, it also feels, to stand by and flow with your soul’s direction. More and more you can become, who you truly are.
I have been born into a spearhead of holistic health and healing of modern times. A communicator of intense joy and ecstasy. That parallel reality existed all the time and I have numerous times seen myself communicating these truths. I am now allowing that into my physical experience.
I am ready.
And I have the support of someone, seemingly outside myself but not really, who has always inspired me on my path.
Who are you becoming as you expand?
Given in love <3
Maria
https://www.youtube.com/watch?v=IDY8OKvKkgA
[wpdevart_like_box profile_id=”levmerekaempmindre/” connections=”show” width=”300″ height=”550″ header=”small” cover_photo=”show” locale=”en_US”]
Hvis vi går til vores læge eller ind på et sygehus, så har alle travlt med at beskæftige sig med, hvad sundhed ikke er. Ja, tænk blot på det hedder sygehus frem for helsehus eller ligende. Vi skal nu stille spørgsmålet; Hvad er sundhed?
Det er nemlig ikke helt uvæsentligt, at både vi selv og sundhedsvæsenet begynder at stille spørgsmålene; Hvorfor vil vi gerne være raske? Og hvad vil det egentlig sige? Ofte stirrer vi os blinde på vores sundhedsmæssige udfordringer og gør dem til hele vores verden. Hvordan kan vi så forvente at kunne ændre noget som helst?
Som Dalai Lama engang skulle have spurgt nogle vestlige forskere om, “hvorfor har i så travlt med at undersøge stress, i stedet for at undersøge lykke?”
Inden du læser videre, vil jeg derfor bede dig stille dig selv følgende spørgsmål og bruge lidt tid på at svare på dem – enten inde i dig selv eller ved at skrive svarene ned.
Hvis nogle af svarene omhandler noget, du gerne vil reducere eller undgå, så spørg dig selv, hvad ønsker jeg i stedet for? Altså i stedet for at sige; Jeg ønsker at være mindre stresset, så sig måske; Jeg ønsker at være glad og nærværende i mit liv.
De svar, du har fået på spørgsmålene, er din rettesnor i dit liv lige nu. Det er din fornemmeste opgave at finde ud af, hvordan du imødekommer dine ønsker vedrørende din sundhed.
I vores iver efter at følge med tempoet i vores kultur er det min erfaring, at vi ofte går på kompromis med vores sundhed. Vi opdager måske godt de tidlige tegn på en krop, der skranter, men overlevelsesinstinktet tager over og nogle mennesker lever mange år med skavanker, der bliver værre og værre.
Din krop er intelligent. Hvis du overhører den, vil den tale tydeligere og tydeligere, indtil du ikke kan undgå at tage dig af problemstillingen. Nogle mennesker skal desværre helt ud og have en svær diagnose, før de vender opmærksomheden indad.
På sundhedens vej er der en fin balance i mellem hele tiden at holde målet for øje – hvilket er dine svar på, hvad sundhed er for dig – men også være årvågen for, hvis knap så positive tegn skulle dukke op. At leve med en dybfølt forventning om sundhed i stedet for hele tiden at frygte det værste, men selvfølgelig handle, når kroppen har brug for det.
Du bekræfter din fødselsret til fuldkommen sundhed ved dagligt at gøre noget for dig selv, der helt igennem føles sundt for dig. At det føles sundt for dig er en vigtig nøgle. Det handler ikke om, hvad andre siger er sundt – det handler om, at du mærker, hvad der er godt for din krop.
For mig er dette en morgenpraksis med meditation, for andre måske gåture i naturen, en bestemt type diæt eller tid med gode venner dagligt. Når du starter denne proces, så starter du en god cirkel. Gode vaner avler gode vaner. Pludselig får du lyst til at inddrage andre vaner, blot fordi det føles godt og det er her vedvarende sundhed bliver en realitet. Det er her, vi ærligt kan sætte kryds ud for hvert et punkt på ayurvedaens sundheds tjekliste.
Hvad er sundhed for dig? Og hvilke gode vaner har du skabt for dig selv?
I denne blog vil jeg gerne åbne op for et større perspektiv på sygdom, som bygger dels på ayurvedas dybere fundament og dels på de mennesker, jeg er i kontakt med dagligt. Livsstilssygdomme, der måske trigges af overaktivering af nervesystemet, som vi kalder stress, handler måske i virkeligheden om en dybere eksistentiel krise?
En krise, der dybest set handler om, at vi er afskåret fra at vide, hvem vi virkelig er og hvorfor vi er her. Jeg tror, de fleste enten på vej op af livets karriere- og familiestige eller når de er oppe, stiller sig selv spørgsmålet; Er det det livet handler om?
Når vi har slidt os selv halvt ihjel for tjene pengene til at opretholde den bekvemme livsstil, der skulle være så rigtig og lykkelig, så finder vi måske pludselig ud af, at det ikke gav den fylde, vi håbede på. En tomhed kan melde sig.
I tidligere tider kaldte man det midtvejskrise. I dag er min erfaring at mange får den meget tidligere, hvilket jeg tænker er heldigt. Heldigt at vi ikke skal bruge halvdelen af livet på at nå frem til indsigten, at lykke er en rejse ikke en destination. At der ikke er noget mål – ikke noget vi skal nå frem til. Hvis det overhovedet giver mening at snakke om et mål, så må det være at nyde øjeblikket, for vi ved jo reelt ikke om vi bliver kørt ned, når vi går rundt om næste gadehjørne eller hjertet pludselig holder op med at slå.
Det er ikke for at være morbid, men at reflektere over døden kan være den perspektivændring, der får os til at leve mere. Jeg kender flere, der har fået deres såkaldte “wake-up” kald, da enten en nær ven eller slægtning døde eller de selv kiggede døden i øjnene.
Set fra denne vinkel vil jeg fremlægge tesen, at vi måske – på et ubevidst niveau – selv vælger den stressede livsstil, for at undgå at mærke tomheden af ikke at kende vores sande eksistens. Vi fylder tomhedens hul ved at holde os igang, følge med strømmen, præstere, spise mere end vi behøver, drikke os fulde eller andet, der dulmer.
Når vi har levet med disse kunstige måder at finde mening med livet en rum tid, så udløses en eller flere af stressens følgevirkninger. Ayurveda fortæller os, at der er seks stadier til sygdom. Det vil sige, at du aldrig fra det ene øjeblik til det andet går fra fuldstændig rask til syg. Det er en proces, der starter med, du overbelaster dit system ved at presse dig selv til at leve på en – for dig – “unaturlig” måde. Det kan være kampen for at opretholde en livsstil, der dybest set ikke giver mening for dig og stressen ved at leve ude af integritet med dig selv.
Igennem de fire første stadier går ubalancen fra at være subtil med få symptomer til at sprede og manifestere sig og angriber endeligt et sårbart område af din krop eller psyke. Først i stadie fem vil en læge kalde det for sygdom, og stadie seks betyder forværring og komplikationer. Ayurveda opfordrer os til at gribe ubalancen så tidligt som muligt. Altså blive opmærksomme på de tidlige tegn, som kunne være træthed, ubehag, tristhed eller manglende energi.
Det vi kalder stress er jo en bred betegnelse og som jeg ser det en beskrivelse af de første fire stadier – fra milde symptomer til sygdom. Når først stadie fem nås, så får ubalancen en diagnose, som kunne være forhøjet blodtryk, angst, depression, diabetes… Men i virkelighed hvad som helst, der er dit sårbare punkt.
Vi har altså ikke med en masse forskellige sygdomme at gøre, men med en masse forskellige symptomer på én grundlæggende ubalance. Og det er da en god nyhed! Recepten, som jeg ser det, hedder; dybfølt indre ro, at nyde livet imens vi har det, og at lære os selv bedre at kende ved at begynde at stille livets eksistentielle spørgsmål.
Hvem er jeg?
Hvad ønsker jeg virkelig?
Hvad er mit livsformål?
Jeg vedlægger en afspændingsøvelse, som guider dig tilstede i din krop og herfra tager dig på en rejse ind i livets eksistentielle spørgsmål.
Afspændingen er fra mit guidede yogaprogram “Rejsen mod Helhed”.
“The techniques of yoga are methods of purifying the nervous system so that is can reflect a greater degree of consciousness and our lives can be an increasing positive force in the world. Our experience of the world depends entirely on the state of our nervous system”
(Fra Patanjalis Yoga Sutras i Alistair Shearers udgave)
En af de vigtigste faktorer, der påvirker hvor meget lykke og velvære, du føler, er tilstanden af dit nervesystem. Hvis dit nervesystem så at sige er “oppe og køre”, går hele din krop i alarmberedskab og du vil føre dig stresset og ude af stand til at nyde øjeblikket. Denne tilstand beskrives i Ayurveda, som akkumulering af livsenergien vata dosha.
Vata står for alt, der er luftigt, hurtigtbevægende og foranderligt. Vores samfund er i den grad præget af vata – alting går stærkt: Vi rejser fra den ene ende af verden til den anden. Kommunikerer trådløst over de digitale medier. Har konstant fokus på innovation og udvikling. Selv vores klima, der er luftigt, køligt og hurtigt skiftende skubber os i retning af denne ubalance. Når alting går hurtigt og vi ikke får de fornødne pauser, bliver vi disponible for akkumulering af vata – det vi kalder stress.
Forestil dig, du sover over dig en mandag morgen. Du vågner med fornemmelsen af, at noget er galt. Rækker ud efter uret og ser at klokken er 7.49. Om 11 minutter skal dine børn være på deres skole og en halv time senere skal du sidde klar til møde på din arbejdsplads. Der skal bades, smøres madpakker, spises morgenmad og køres til skole og arbejde. Der er ikke tid nok. Du springer op og hiver dine børn ud af sengen. Din yngste vil ikke op og bliver sur og tvær. I diskuterer om vigtigheden af at komme til tiden og da du endelig vender din opmærksomhed mod dit ældeste barn sidder han/hun med telefonen fremme – stadig i nattøj – og tjekker Facebook. Inden du når at sige noget, tjekker en besked ind på din telefon. Din kollega spørger, om du har husket at printe papirerne, som i skal dele ud til mødet i dag… Det har du ikke.
Din krop er i alarmberedskab og selvom dette er et tænkt eksempel, er det ikke ualmindeligt for os danskere at være i situationer som disse dagligt. I en stresset tilstand er dit såkaldte sympatiske nervesystem overaktivt. Din krop forbereder sig på enten at kæmpe eller flygte. Det betyder at din puls og dit blodtryk stiger, dit åndedræt bliver overfladisk og al energi føres fra de indre organer ud i arme og ben.
Det er en smart mekanisme, hvis du for eksempel bliver overfaldet eller truet på livet, men det er meget uheldigt, hvis du mere eller mindre dagligt går rundt i denne tilstand. For i kamp-og-flugt tilstanden er der ikke brug for at kunne fordøje mad, bekæmpe bakterier og vira, sove eller dyrke sex – for bare at nævne nogle få funktioner, der amputeres under stress. Sindets aktivitet øges også, så vi bliver tit mere bekymrede og frygtfulde, når vi har for meget om ørerne. Og når sindet først stikker af med os, så bliver kroppen endnu mere stresset og så er en særdeles ond cirkel sat i gang.
Hvis du lige nu oplever udfordringer med din fordøjelse, søvn, sexlyst eller ofte bliver syg, så kan det nemt være en indikator på for meget stress i dit system. Den dårlige nyhed er, at det er meget normalt i vores samfund med et overaktivt nervesystem. Den gode nyhed er dog, at det ikke kræver dyre eller besværlige kure at genskabe et sundt nervesystem. Det kræver ro. Det vil sige ro er midlet, der kan kurere alle symptomerne. Og her tænker jeg ikke på den sædvanlige danske tilgang til at slappe af, der for det meste involverer TV, dårlig mad og middagslure. Jeg mener dybfølt indre ro på tanker og følelser.
Når vi har travlt, opdager vi for det meste ikke, hvordan vi har det indeni. Derfor kan det at holde sig igang være en ubevidst mekanisme til ikke at mærke det, der måske er svært. Når du begynder at føre opmærksomheden indad, det kan for eksempel være i gennem yoga og meditation, vil du ofte møde følelser og tanker, der er uforløste. Derfor er der mange, der bliver afskrækket af disse praksisser, inden de rigtig kommer i gang.
Et andet tegn på stress i kroppen er nemlig følelsesløshed – vi mærker simpelthen ikke vores krop eller følelser. Derfor er det naturligt, at vi pludselig mærker alt dette, når vi genvinder følesansen. Hvis du bliver ked af det, træt, glad, eller vred, når du lukker øjnene og søger indad, er det derfor et tegn på, at hvad end du laver, virker. Et tegn på at dit nervesystem rent faktisk slipper og spænder af. At vide dette kan hjælpe dig med at håndtere intense følelser og tanker ved at skifte perspektivet fra “dette er forkert at føle” til “dejligt, jeg slipper”. Alligevel vil jeg mene, at processen med at afspænde nervesystemet og søge mod større grad af indre ro kræver mod. Mod til at se det i øjnene, du via din travlhed ikke har tilladt dig selv at mærke.
At balancere vata dosha handler netop om at berolige nervesystemet gennem regelmæssighed, langsomhed, faste rutiner, varme og ved at trække opmærksomheden indad. Jeg vedlægger den bedste åndedrætsøvelse, jeg kender, til netop dette formål.
* Tak for dejlig musik til www.povlkristian.dk og Joytown
Så er det godt nyt for alle rebeller!
Der findes faktisk en sundhedstradition, som hylder individualitet og gør op med ideen, one size fits all. Ayurveda, som betyder Livets Videnskab, gør op med universelle paradigmer om ”sundt” og ”usundt”. Hermed bekræfter videnskaben, det du måske kan mærke intuitivt, at vejen til sundhed ikke er den samme for dig, som for din veninde eller mand. Selvom vi sommetider ihærdigt forsøger at ligne og blive som andre, må vi igen og igen sande, at der kun er én af os hver, og at balance og harmoni ser forskelligt ud i alle mennesker.
Jeg undres tit over, hvorfor vi alligevel lapper damebladene i os – og sidder og nikker, når den ene efter den anden artikel om sundhed og ny forskning bliver offentliggjort? En uge fortæller et paradigme måske, at det er usundt at drikke kaffe, og senere fortæller et andet, at det er sundt. Vi bliver kastet rundt i manegen med alt det “nye” sunde, vi skal gøre. Hvorfor tager vi de skiftende vinde til os, når vi måske ikke har lyst, eller det ikke føles rigtigt? Jeg tror mange af os er druknet i dagligdagens gøren og iver efter præstation – som jeg tillader mig at kalde kamp. Og i kampens hede har vi måske mistet tilliden til os selv eller er faret vild, og vi ender med at lytte til andre.
Da jeg først blev involveret i helseverdenen gennem yoga, så tog jeg idéerne om alt det, som ikke ansås for “sundt” til mig. Jeg udviklede mig alene ved tankens kraft nærmest til multiallergiker. Jeg fik kløe i øjnene bare at af kigge på brød og var sikker på, at jeg ikke kunne tåle mælk og sukker. Jeg har med tiden fundet ud af, at jeg kan slippe disse fikse ideer og leve et mere balanceret liv på alle planer, når jeg lytter til mig selv.
Vores børn ved fuldstændig, hvad de har lyst til at spise, lege og gøre. Det er først, når vi begynder at lytte til noget uden for os selv – reklamerne på TV, velmenende forældre eller den smarte dreng i børnehaven, at det begynder at gå galt.
Det er først, når vi får at vide, at det er for naivt, dumdristigt eller risikabelt at gå efter vores drømme og tro, vi er noget særligt, at vi for alvor mister vores fodfæste og forbindelsen til, hvem vi er.
Ayurveda fortæller os, at alt levende består af en særlig kombination af tre livsenergier, de såkaldte doshaer; vata, pitta og kapha. Du behøver bestemt ikke kendskab til denne teori for at leve et liv i balance. Du kan dog få større klarhed omkring din særlige kombination af disse energier og dermed støtte tilbage til balance ved at tage en doshatest eller få lavet en pulsdiagnose, men dybest set vil det ikke være ny viden for dig. Du er kaptajn i dit eget liv og den eneste, der præcis kan mærke din vej.
Ayurvedaen er desuden en dybere og mere kompleks visdom end blot ”tre typers personlighedstest”. Det handler om at få en forståelse for, hvordan energierne udtrykker sig i naturen i og omkring dig. Denne forståelse bliver en slags kort eller GPS, du kan navigere efter og som kan lede dig tilbage på sporet til dig. Af den vej kan du igen finde tilbage til et liv, der på alle måder afspejler den person, du er, og hvor du mestrer din sundhed.
Ifølge ayurveda er der ikke en rigtig eller forkert måde at leve på – der er en for os hver. Når du lærer principperne at kende og begynder at eksperimentere med dem, vækker du dine egne sanser. Du vil hermed begynder at leve, agere og indtage, som dit indre fortæller dig, frem for hvad den nyeste trend dikterer.
Jeg vedlægger en guidet mp3 øvelse. Jeg kalder den, JEG ER, og den kan forhåbentlig støtte dig på din rejse hjem.
* Tak til www.kristianthorsager.com for skøn musik
