Udrensning ifølge ayurveda

 

Ayurveda nævner særligt overgangene forår og efterår som gode tidspunkter at lave en indre udrensning!

 

Men hvorfor behøver vi overhovedet udrense, og hvordan gør man?

 

Jeg har fornylig erkendt (endnu en gang), at jeg selvfølgelig bliver nødt til (læs: har lyst til inderste inde) at tage min egen medicin. Jeg troede egentlig, jeg ville springe udrensningen over dette efterår. Jeg følte mig vist lidt for magelig. Havde gode undskyldinger som: Jeg lever da ret sundt til daglig og Det har jeg ikke tid til. Måske kender du dem?

Meeeen jeg må også indrømme, at jeg har fedtophobninger forskellige steder, som ikke giver mening i forhold til den bevidste livstil, jeg har. Min krop prøver at fortælle mig, at den ikke trives 100 %, og den holder på noget, den ikke ved, hvordan den skal udskille.

Måske tænker du, at du kan genkende det, måske synes du, jeg er lidt fanatisk? Jeg er jo på ingen måde overvægtig og ja, jeg kunne bare slå det hen med, “jeg bliver også snart 40 år, og det er helt normalt”. Men det er lige netop det, jeg ikke ønsker. For vi bliver det vi tænker, og tænker jeg, det er normalt, og jeg derfor bare vil være “normal”, så begynder det at gå ned af bakke for mit helbred.

I stedet betragter jeg min krop, som en god allierede, der kærligt fortæller mig, når den har brug for positiv action. Og udrensning er en selvkærlig handling for mig, som i øvrigt ikke er svær eller pinefuld. Jeg synes selv, den ayurvediske udrensning, jeg bruger, er blid og lettilgængelig, og jeg har lavet en lille video til dig om emnet! Måske vil du være med i næste uge?

 

 

 

Kort fortalt: Spis rent og let mandag til fredag, hvor du udelader kød, alkohol, kaffe, mælkeprodukter, brød og sukker.

Ønsker du en udvidet dybere udrensning (anbefales min. en gang om året), så laver du en juice-fastedag lørdag, og bruger søndag til langsom genopbygning – igen kun med den mad, jeg anbefaler i videoen.

 
Derudover anbefaler jeg i din detox-uge:


* Yoga, åndedrætsøvelser og anden motion
* Gå i (infrarød-)sauna og/eller dampbad, hvis og så meget som muligt
* Modtag gerne massage eller zoneterapi
* Udrens med epsomsalt fredag aften for dig, der vælger den udvidede udrensning
* Meditation, lad mig guide dig!

Læs mere om fremgangsmåden for den udvidede udrensning her!

 

God fornøjelse med din selvkærlige uge – jeg glæder mig til min <3

Maria

 

 

Share & connect!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *