KÆRLIGHED & SEKSUALITET

FLOW & YOGA WORKSHOP I SOULHOUSE MED MIE MARTHA MOLTKE d8.-9. JUNI

 

 
 
Tag to dage ud til at vende opmærksomheden indad, bevæge dig og gøre noget godt for dig selv. I løbet af disse to dage vil vi danse, lave yoga, meditere og spise lækker, sund, let mad.
 
Fokus:
Vi møder hos rigtig mange af de kvinder vi arbejder med, at der er en udfordring i en eller anden form i koblingen mellem kærligheden til os selv og åbningen til den seksuelle energi.
 
Det er et naturligt ønske for de fleste kvinder at koble seksualitet og kærlighed. Jo mere vi føler kærlighed desto mere åbner vi os og udfolder os seksuelt, men det kan være en udfordring at mærke den naturligt i vores krop – at turde åbne til den seksuelle energi og til at gå ind i en selvkærlighed, som kan gøre os trygge og overgivende.
 
Vi vil i disse to dage koble 2. energicenter, der har med vores evne til at nyde, sanse og være sensuelle med vores hjertecenter – 4. energicenter, som har med kærlighed, taknemmelighed og overgivelse at gøre.
 
I løbet af disse to dages workshop vil vi arbejde med at åbne og forene disse to energicentre og kræfter – både gennem yoga og dans.
 
Workshoppen er for alle kvinder, der er interesseret i et velfortjent break og at lære dem selv bedre at kende, uanset om du har erfaring med yoga og dans eller ej.
 
Fredag d. 8.6 mødes vi kl. 17-22
Lørdag d. 9.6 mødes vi kl. 10-17
 
Pris 1500 kr. inkl. frokost
 
Der er mulighed for gratis overnatning, hvis du selv medbringer liggeunderlag og sovepose.
 
Sted: Soulhouse, Hørsholmsgade 20,3 sal, opgang C, 2200 Kbh N
 
Du tilmelder dig ved at skrive en besked til info@soulhouse.dk
 
Undervisere: Mie Martha Moltke & Maria Juhl

 

Om Mie:

Mie er tidligere professionel danser, og har danset siden hun var to år. Hun er for mange kendt fra Vild med Dans, som hun har medvirket i siden 2005. Gennem de sidste 10 år har Mie ud over Vild med Dans bevæget sig i en helt anden retning end den konkurrence-orienterede verden. I dag lever og ånder Mie for bevægelse, for selvudvikling, for glæde og med en stor nysgerrighed for kvindelighed, for et liv, der forener det indre med det ydre. Hun lever i dag af at undervise, inspirere og snakke omkring, hvordan kroppen er medspiller i alle aspekter af vores liv – på det fysiske, det psykiske og det sjælelige plan.

Mie har i dag Soulhouse, som er blevet stedet for hendes store drøm om mødet mellem krop, sind og sjæl.

Læs mere på www.soulhouse.dk

 

Om Maria:

 

Maria har praktiseret yoga siden 2001, hvor hun under en universitetsuddannelse var jeg på vej ind i en depression.

Yogaen blev starten på en fuldstændig omlægning af Marias liv – i retning af større glæde og dybere mening. Foruden yogaøvelserne så integrerede Maria den indiske sundhedsvidenskab Ayurvedas principper i sit liv og har siden været så passioneret omkring effekterne af disse gamle, naturlige systemer til balance, at hun fra 2002-2003 tog en selvplanlagt uddannelse i Indien og begyndte at undervise i 2005. Mellem 2009-2014 uddannede Maria sig videre hos Deepak Chopra (www.chopra.com) i Californien. Deepak er en af vores tids mest indflydelsesrige oversættere af Indiens tidsløse visdom. Marias certifikation på Chopra Centeret strækker sig over Ayurveda, Vedisk filosofi, Meditation og Yoga.

 

*******

Styrk din fordøjelse med ayurveda

Vi starter med at finde fra hoved til krop gennem ayurvedisk yoga. Dernæst underviser Maria Juhl, ayurvedisk livsstil ekspert, dig i principperne for ayurvedisk mad, og hvordan du kan styrke din fordøjelse, som ayurveda kalder den indre ild.

Når din indre ild brænder klart, så er din handlekraft også stærk, og du skærper din evne til at lære og vokse af alt, du oplever i livet.
Du vil også få specifikke tips til hvilken mad, der er god for din ayurvediske type, som du tester inden du kommer.

Underviser: Maria Juhl
Tidspunkt: 16. juni klokken 10-14
Sted: YamYam i Køge

Pris: 400,00 (inkl. en nærende frokost) – tilmeld her!