This is the time, my blog transitions from the more easily understandable parts of the ayurvedic philosophy into the harder to grasp – but infinitely more powerful tools of self-healing and -understanding. The aspect of Ayurveda, I have always been interested in, which made me a student of Deepak Chopra ayurveda.
If someone asks me, what is most important to me, I would have to say; discovering, uncovering and acknowledging, what life or the universe is all about. I absolutely love my physical existence, but the deepest, most passionate part of me is so driven towards this mystery. Who am I? Why am I here? If I truly am the creator of my reality, as so many suggest, what does that mean and how do I access this power?
The underlying truth of the yoga- and ayurvedic philosophy tells us, we are consciousness having a physical experience. I view life as a journey through the doshas, which are like junction points between physicality and consciousness. Vata connections me to my dreams and creative ideas – reminds me that there is more to life, than what meets the eye. Pitta is the driving force pulling me towards my goals – most especially the goal of all goals; self-discovery. Kapha is my friend, who again and again show me, how the physical universe, I experience, is an embodiment of my consciousness. In other words the seemingly physical world, I experience as “outside myself”, is a reflection of my soul. And since my soul is all about movement and growth, the world is subject to change at any minute.
Existence as we know it consists of parallel realities. Or as some put it; all things exist simultaneously. To grasp this you have to use a fundamentally different way of thinking – or more precisely you have to expand from linear thinking to a more holistic approach.
Normally we think in linear time. We think there was a past, is a now and will be a future. That life is all about moving from A to B – from birth to death. The deepest aspect of who we are – call it consciousness, soul or spirit – exists everywhere at once. The deeper reality is, all times and all experiences exist simultaneously.
You can begin to understand this by acknowledging, that everything you can imagine, dream of and fear already exist in a parallel reality. It is already fully accessible. When someone has a “wake-up call” or peak experience in their life, they so to speak move from one parallel reality into another. Life suddenly changes so much, they can hardly recognize themselves, because they jumped from one reality to another – already existing – reality. I had many experiences like that, the most life transforming being on 9/11 2001 – at the exact time the Twin Towers fell to the ground. From living a life, where I suffered intense pain and depression, I had been introduced to yoga once, and suddenly I was able to completely let go. Let go of the false beliefs, that had me loathe life and myself and turn my whole life around literally from one moment to the next.
Transformation refers to going from one state of consciousness to another without being able to go back.
However moving from one parallel reality to another does actually happen every single moment for each of us. Some jumps are very noticeable like mine on 9/11, other are less obvious and progression happens at a seeming slower pace. To me this is what life is all about; Journeying through the layers and refining our consciousness to greater and greater degrees of expansion – which we recognize as happiness, lightness of being and fully becoming the creator of our own reality.
When you expand, it can, in my experience, feel a little intense. It’s like growing out of your clothes – and even your skin. It can lead to restlessness, being unable to sleep, dizziness and general discomfort. I think women, who have given birth, most easily can relate to this feeling. Expanding into greater alignment with your soul and your higher purpose, I too view as birth. We keep being born into a new reality – that of a higher refinement, if we are conscious. We keep shedding our old beliefs, experiences and self-images. When we are first born, we are naked and this is how, it also feels, to stand by and flow with your soul’s direction. More and more you can become, who you truly are.
I have been born into a spearhead of holistic health and healing of modern times. A communicator of intense joy and ecstasy. That parallel reality existed all the time and I have numerous times seen myself communicating these truths. I am now allowing that into my physical experience.
I am ready.
And I have the support of someone, seemingly outside myself but not really, who has always inspired me on my path.
Who are you becoming as you expand?
Given in love <3
Maria
https://www.youtube.com/watch?v=IDY8OKvKkgA
[wpdevart_like_box profile_id=”levmerekaempmindre/” connections=”show” width=”300″ height=”550″ header=”small” cover_photo=”show” locale=”en_US”]
Det emne, der i mange år har optaget mig allermest, er HELHED
Jeg har stillet mig selv spørgsmålet; Hvad skal til for, vi mennesker mærker og erkender, at vi til enhver tid er hele og at alt omkring os ligeledes er helstøbt? Med hel mener jeg fuldendt – at vi rummer det hele og at det er, som det skal være. På et plan kan man selvfølgelig godt snakke om, at vi i dette liv har noget at lære, at der måske ligger en vej foran os mod erkendelsen af denne helhed. Men på et dybere niveau er vi hele og som vi skal være hele tiden. Og hvordan kan jeg bare slynge det ud, når nogen måske oplever utilstrækkelighed eller når der er nød og elendighed i verden?
Vores bevidsthed (eller sjæl, hvis du er spirituelt funderet) kommer fra et domæne, der ikke er lokaliseret i tid og sted og som ikke har poler. Det vil sige fra dette niveau findes ikke “rigtigt” eller “forkert”. Der findes kun oplevelser. Vi er her for at opleve. Og for netop at opleve kommer vi ind i verden i fysisk form. Alt i fysisk form indeholder naturens fem elementer æter, luft, ild, vand og jord. Al skabelse starter med æter, som repræsenterer muligheden og potentialet og herfra går skabelsesprocessen gennem alle elementerne indtil legemliggørelsen, der er jord.
Vi mennesker indeholder naturens elementer i vores egen særlige dosis. Ayurveda kalder dette begreb for doshaerne, som ofte oversættes til krop-sind konstitution. Der findes tre forskellige doshaer vata, pitta og kapha, som er en sammentrækning af de fem elementer. Ayurveda bruger viden om, hvordan alting er præget af disse tre livsenergier til at forstå, hvordan ubalancer opstår og hvordan de kureres. Det er den praktisk anvendelig del af Livets Videnskab, som de fleste støder på først, når de præsenteres for denne videnskab, fordi det nemt at gå til. Du kan læse mere om de forskellige doshaer her.
Det kan ikke understreges nok, når vi begynder at arbejde med doshaerne, at alle mennesker besidder alle tre. Der vil dog være en særlig kombination af de tre, som du er født med, og som er med dig hele livet. Man kan sige, at den kombination er din natur – dit særlige aftryk af de fem elementer, kogt ned til tre doshaer. Det kaldes for din prakriti. Min vision for min blog, kurser og bog er dog at udbrede kendskab til alle tre livsenergier, som jeg også kalder dem, så du kan begynde at forstå hvordan og hvornår, de virker i og omkring dig. Når vi lærer at balancere alle elementerne og doshaerne, så kan vi trække fuldt udbytte af deres kvaliteter. Der er nemlig ikke nogle af doshaerne, der er “gode” eller “dårlige”. Når vi balancerer dem, er de alle fantastiske og faktisk nødvendige for at leve et fyldestgørende og tilfredsstillende liv på alle planer.
Når vi forstår disse tre niveauer af vores eksistens og balancerer dem, så er vi klar til at dykke ind i den endnu dybere virkelighed. Det ubegrænsede selv, der til enhver tid, er fuldkommen sund og hel og som i øvrigt aldrig kan dø. Mere om højere bevidsthed næste gang.
I øjeblikket får jeg virkelig mulighed for at leve min egen sandhed – eller tage min egen medicin så at sige. Jeg plejer at være fortaler for tanken og følelsen, at universet grundlæggende er et kærligt sted at være. Og at jeg derfor er støttet og kan læne mig ind i tillid til at alt udvikler sig efter mit eget inderstes ønsker…
Jeg bliver nu testet på at stå ved dette. Jeg har opsagt min nuværende bolig på landet pr. 1.9, fordi alt i mig skreg på, at noget nyt skulle ske. Jeg ønsker mere end noget at bo i byen, hvor min søn er startet i skole og her opbygge min virksomhed og mit netværk. Det giver mening på så mange planer og vigtigst af alt, jeg mærker længslen efter byen i hele min krop.
Udfordringen ligger lige nu i, at jeg endnu ikke har fundet det sted, hvor jeg skal løfte mine ting, mine børn og mig selv hen om 2-3 uger. Jeg har visualiseret mine ønsker, skrevet dem ned, sendt dem ud i verden, kigget på nettet og på utallige boliger live – uden held. Jeg har forsøgt at finde balancen mellem at være aktivt søgende og tage affære, men uden at gå i panik men med den grundlæggende holdning; at siden alt i universet er en refleksion af mig, så kan jeg da også skabe, det sted, jeg og mine børn vil trives. Jeg har ikke vil spise mig af med frygthistorier om det udfordrende boligmarked.
Det er lidt som at blive bedt om at tage min egen medicin; “hvis du har så meget tillid til universet, så tag den her uvished…”. Jeg har tillid, men jeg har også fået lidt ondt i maven og nogengange svært ved at rumme følelserne. For ikke bare har jeg ikke fundet stedet, jeg har også sat mig op til at finde et sted med høj standard, hvad angår plads, beliggenhed, udsigt – og dermed også økonomi. Jeg udfordrer og udvider i den grad min komfortzone og det føles som at strække noget indeni mig, som har været fastlåst for længe.
Ifølge ayurveda så er den sidste livsenergi, jeg endnu ikke har beskrevet i mine blogs, nemlig Kapha, forbundet med støtte, indre tryghed og legemliggørelse. Dvs. når vi gennem Vata-kvaliteten har fået idéen til skabelse, gennem Pitta med disciplin og ildhu har arbejdet mod målet, så handler sidste trin om at slippe kontrollen, have tålmodighed og lade sig støtte, indtil den fysiske manifestation sker. Altså i mit tilfælde; processen med at mærke lysten til at flytte, gøre benarbejdet for at finde boligen og så nu i sidste fase, slippe tøjlerne og lade en større eller dybere kraft støtte og skabe. Kapha-kvaliteten, der ligesom de andre, også bor i os alle, giver det fysiske resultat, vi længes efter.
Jeg har tidligere i mit liv i flere perioder følt dyb meningsløshed. Så meget af jeg faktisk ikke altid har haft lyst til at leve. Ikke at jeg har hængt med hovedet ud over en bro eller siddet med pilleglasset i hånden. Jeg har bare længtes efter den dag, mit arbejde her på jorden var gjort. Det er selvfølgelig et meget smertefuldt sted at være. Og jeg har efterhånden fundet ud af, at når jeg har det sådan, så handler det om, at jeg ikke tror, det liv, jeg drømmer om, er muligt. Ønsket om døden opstår det øjeblik, jeg ikke tror min sjæls ønsker er mulige. Lige der mister alle overfladiske glæder deres glans og jeg får lyst til at søge mod exit.
På den anden side så oplever jeg livet som en glædesfyldt leg, jeg ikke kan få nok af, i de perioder jeg lever i tillid og manifestation af mine indre visioner. Jo mere jeg opdager, at jeg fortjener ubetinget glæde og nydelse, jo mere bliver livet værd. Når Kapha er balanceret i dig er du naturligt tålmodig, tillidsfuld og evner at virkeliggøre dine drømme.
Universet er et kærligt sted at være. Lad mig guide dig i en øvelse, der støtter dig til at stå i dig selv – i tillid.
Givet i kærlighed <3
Maria
We must have the stubbornness to accept our gladness in the ruthless
furnace of this world…
(fra A Brief From The Defence af Jack Gilbert)
Der er vist ingen tvivl om, at vi ikke behøver at kigge langt ud i verden eller ned af vores egen gade for at finde uretfærdighed, fortvivlelse, nød og elendighed. At det mørke, det hårde, det svære, det sårbare venter lige om hjørnet. Måske netop af den grund føler jeg, vi hver især har et ansvar for at stå ved vores glæde, begejstring og lyst til livet. Jeg elsker ovenstående linje fra et digt, som direkte opfordrer os til at være stædige nok til at stå ved vores glæde selv i hensynsløs elendighed.
Det er umuligt at snakke om livslyst og -glæde uden at inkludere udfordringerne – uden at favne at verden på en og samme tid er uendelig smuk og hård. Yoga betyder forening og igennem forskellige yogiske praksisser, begynder vi at rumme og favne modsætningerne, fordi vi i glimt fornemmer og erfarer den guddommelige enhed bag dualiteternes dans.
Man kan sige, at vi – ligesom verdenen – på en og samme tid er dualiteten karakteriseret som lyset og mørket samtidig med at vores dybere selv tager bolig i uendelighedens enhed.
Men siden vi tilsyneladende er her i menneskelig form lige nu, så kan vi da vel ligeså godt nyde livet og suge hvert et gram glæde, nydelse og storhed ud af det? Ja, også selvom der tilsyneladende er andre, der ikke nyder deres liv.
Tænk, hvor mange af os, der er vokset op med idéen om, at hvis vi ikke spiser op, så gør vi elendigheden for de afrikanere, der ikke har noget at spise, værre. Den idé bygger på syndsbegrebet. At vi skal ofre os for andre. At vi ligefrem kan gøre andre ondt eller tage fra andre, hvis vi har meget – hvad enten det er glæde eller materielle genstande. Hvis vi skal vente med at føle ekstatisk lykke til hele resten af verdenen også gør det, så kommer vi til at vente, indtil vi ligger i graven.
Vi er udstyret med en krop og følelser, der tydeligt fortæller os, om noget føles godt eller ikke. Jeg reflekterer tit over, hvorfor så mange mennesker hver dag står op til noget, der ikke dybest set giver dem glæde. Jeg tror, dette netop bygger på ideen om, vi er syndige. Når noget virkelig føles nemt, sjovt og nydelsesfuldt, så kan mennesker finde på at vende det ryggen og næsten skamme sig over det.
Den seksuelle nydelse er på en måde det ultimative eksempel herpå. Hvorfor er noget af det første, vi lærer om sex, at for meget af det (= nydelse) kan gøre os syge eller at vi kan såre eller skade os selv eller andre under denne leg, som det jo i virkeligheden bare er.
Når sex er virkelig dejligt og fri for begrænsning og synd, så er det jo bare en stor leg. Hvorfor er det første, vi lærer vores børn om sex ikke, hvor skønt og livsbekræftende, det er? Det er trods alt herigennem, vi skaber nyt liv. Så hvis vi vil synden til livs, så starter det måske med, at vi undfanger vores børn i leg og glæde. Og at vi herefter lærer dem – ved at vise eksemplet – at livet gerne må være skønt og nydelsesfyldt på alle måder.
Jeg vil vove påstanden, at hvis vi virkelig vil hjælpe, hvor der er nød i verden, så starter det med, at vi selv viser eksemplet på, hvordan man nyder livet og favner det svære.
Hvad synes du?
