2017 – lad sommerfuglene flyve!

Ligesom puppen, der bliver til en sommerfugl. Ligeledes kan 2017 blive året, hvor du finder ud af dit skjul og spreder dine vinger i verden.

 

Vi har alle vores særlige livsvej, der på smukkeste vis dannes, når vi deler vores inderste væsen med hinanden. Når vi viser verden hvem, vi er, og deler vores unikke kvaliteter og evner, så opnår vi den dybeste indre tilfredsstillelse, et menneske kan føle.

 

Hvor mon din livsvej fører dig hen i 2017?

 

Det er selvfølgelig et stort og uvist spørgsmål – for heldigvis kan vi ikke forudse fremtiden og vores ønsker har det med at ændre sig over tid. Men forhåbentlig har du en idé om, hvad dit hjerte brænder for og din sjæl ønsker sig i den kommende tid?

 

Her er mine tre søjler for 2017:   

 

Kærlighed, familie, ægteskab, fundament

 

2016 har igen og igen vist mig, at mit største og mest inderlige ønske gennem mange år, nu er virkelighed! Nemlig at jeg både kan være i et trygt og kærligt parforhold og familie og samtidig er fri til at udfolde den flyvske, kreative sjæl, som også er en del af mig. Jeg er fuld af taknemmelig, kærlighed og en følelse af indre ro efter min kæreste den 25. december friede til mig og vi efterfølgende er begyndt at kigge efter fælles bolig.

 

Mere end nogensinde føler jeg, at jeg kan være i et parforhold og en familiekonstellation, hvor jeg er fri til at være MIG – med alt hvad det indebærer. Nogle gange er jeg den lille pige, der har brug for omsorg og trøst i min mands arme, andre gange er jeg den selvstændige, stærke verdenskvinde og andre gange igen den kærlige, hengivne hustru og mor.

 

Min mand og familie er mit fundament, hvorfra alt det nedenstående kan vokse fra. I 2017 lægges flere sten i mit fundament, da min kæreste og jeg bliver gift og flytter sammen (sammen med vores tilsammen tre dejlige, hjemmeboende børn). Men vi skal ikke blot bo sammen, vi vil hver eneste dag investere i vores kærlighed gennem nærvær, støtte, grin og masser af fysisk berøring.

 

Arbejdsfællesskab, økonomi og ‘walking the talk’

 

Arbejdsmæssigt så bliver 2017 året, hvor jeg for alvor praktiserer: Walking the talk! Med det mener jeg, at jeg vil efterleve min egen lære om at sætte nydelse, passion og livsenergi over 37 timers arbejdsuge, frygt og ‘skal og bør’ tankegang. Jeg giver mig selv den kærlighed og omsorg, at jeg vælger opgaver, sparrings- og samarbejdspartnere, der giver mig energi og glæde. Jeg er netop gået ind i et nyt kontorfællesskab med højt til loftet, kærlig støtte til hinandens projekter, sund frokostordning og morgenyoga et par gange om ugen.

 

I 2017 erkender jeg, at det at være en succesfuld selvstændig ikke handler om at gøre og præstere mere, men om at være det menneske, jeg dybest set ønsker at være.

 

Jeg udfolder mit livsmotto og tema for min bog: Lev Mere – Kæmp Mindre!

 

Mit bidrag i verden – holistisk sundhed

 

I 2017 bidrager jeg i endnu større skala til en holistisk sund verden. Jeg løfter sløret for mange flere perspektiver og måder at opnå sundhed – også mentalt, følelsesmæssigt og sjæleligt. Jeg kommunikerer omkring og guider andre til en sundere livsstil gennem udgivelse af min første bog – både på dansk og engelsk, online kurser, foredrag, luksus retreats og kurser blandt andet på Ibiza og i SoulHouse, tæt samarbejde med Nordic Integrative Medicine samt gennem skriverier på min blog, hos magasinerne Chri Chri og Liv & Sjæl m.fl.

 

Derudover er jeg åben for alt det, jeg endnu ikke har set, mærket og vidst, at jeg kunne ønske mig eller bidrage med.
Jeg ville elske, hvis også du deler dine intentioner for 2017 herunder eller som kommentar til bloggen på FB.

 

Givet i kærlighed <3

 

Maria

 

 

 

Share & connect!

En tanke om "2017 – lad sommerfuglene flyve!"

  • 4th januar 2017 kl. 16:19
    Permalink

    ?❤? Go girl, go ?

    Svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *