Klar til at handle på dine intentioner?

Klar til at handle på dine intentioner?

Så kom vi 18 dage ind i det nye år!

Hvordan står det til med dine intentioner? Dine drømme og forhåbninger for 2018?

Får du handlet på de ting, der er vigtige for dig? Passet på dig selv? Brugt din tid og opmærksomhed på meningsfulde og tilfredsstillende aktiviteter?

Der skal en god portion handlekraft, mod, vedholdenhed, stædighed og ukuelighed for ikke at ende tilbage i hamsterhjulet, når juleferien er forbi. Meeen det har du også, ik?

Det handler ikke om at svinge pisken, men om at handle på den dybere længsel og foretage de – for dig relevante – livsstilsændringer ud af kærlighed til dig selv!

 

Bliv mønsterbryder

Men ja, der skal noget til at stoppe op og vende skuden, når vi længe har bevæget os i den forkerte retning, og nu sidder godt placeret i sofaen med lav livsenergi, kropslige skavanker og ikke gavnlige vaner. Vi skal først og fremmest tro på, at et bedre liv er muligt og dernæst på, at vi fortjener det.

Vi skal turde blive mønsterbrydere…

Her kommer den gode nyhed: Fordi du er i live, fortjener du alverdens lykke og glæde. DU fortjener at leve det liv, du dybest set drømmer om!

Hør mere om LIVSVEJ i videoen og skriv gerne i kommentarfeltet, hvordan jeg kan støtte dig mod MER sprudlende livsenergi og dybere mening i dit liv <3

Læs mere

Share & connect!
Udvid din rummelighed – og få MER energi!

Udvid din rummelighed – og få MER energi!

Jeg havde egentlig lyst til at kalde dette indlæg for: At danse med energien!

For modsat hvad vi måske tror, så er energi ikke noget, vi kan ‘få’, men noget vi ER! Vi kan dog have en oplevelse af at cirkulere (og være) energi i større eller mindre grad. Hvis vi for eksempel er tilstoppede og lukkede på grund af usund levevis – fysisk, mentalt eller følelsesmæssigt – så afskærer vi os selv fra de rå mængder af energi, der hele tiden er til vores rådighed. Læs mere om at booste energien i mit indlæg hos ChriChri her!

Når livet pludselig får os til at åbne os, det kan være gennem krise, forelskelse eller andre ‘forstyrrelser’ fra den vante gænge, så kan det både føles godt OG overvældende. Og her kommer evnen til at danse med energien og udvide vores rummelighed ind i billedet. For hvis vi bliver bange for de heftige følelser af energi, der cirkulerer i vores indre, så lukker vi af igen. Frygt får os altid til at lukke af – hvorimod tillid åbner os.

 

Tillid til at livet grundlæggende er godt og vil os det gode!

 

Er der mon andre end mig, der oplever en vild energi, der bærer mange store livsændringer med sig i denne tid?

Siden begyndelsen af 2017 har energien været dejlig livlig hos mig og jeg har fået meget fra hånden og skabt mange gode forbindelser. Det hele kulminerede i sidste uge, hvor jeg satte mit første og længeventede online kursus til salg, lavede aftalen med det forlag, som skal udgive min bog, flyttede sammen med min kæreste OG efter lang proces endelig bestemte mig for ny skole til min yngste søn med min eksmand. Altsammen meget store og livsforandrende hændelser, som jeg er LYK’LIG for. Som i ovenud lykkelig for!!

Men det har godt nok været med tungen lige i munden og vi er slet ikke færdige… Kurset skal stadig sælges og eksekveres, bogen have sidste redigering, flyttekasserne står stadig rundt omkring derhjemme og min søn skal skifte skole om 2 uger og have helt nyt liv med nye venner. Jeg elsker det hele OG det føles vildt at rumme alt det nye og al den energi, der lige nu hvirvler igennem mig.

Og midt i det hele stod erkendelsen klart: Den handlekraft, energi og glæde, jeg føler lige nu, står ALTID til min disposition! Nogle gange lukker jeg dog af i frygt, mistillid eller på grund af en gammel overbevisning, der leder efter fejlene – for ‘så godt kan det jo ikke være’. Og det er også menneskeligt og helt i orden af det sker, men hey – lige præcis SÅ GODT kan det godt være og ER det – og det er min historie NU!

Vil du også lære at danse med energien? Start her!

 

 

 

 

Givet i kærlighed

Maria <3

 

Share & connect!